A Travellerspoint blog

Kashmir

Islam, bomber og husbåde

semi-overcast 26 °C

”Hvis himlen findes på jorden, er det her. Det er her i Kashmir”
- Mughal kejser Jehangir

Ankomsten til muslimske Srinigar skulle heller ikke vise sig at være særlig fredelig, da der var en såkaldt spejder, som havde givet et praj om at der var en jeep med to hvide aber (turister) på vej. Resultatet var, at vi blev nærmest overfaldet af ca. 35 muslimske mænd som alle mente de havde det bedste hotel eller husbåd. En medpassager som havde tilbudt os en overnatning hos sin familie blev overfuset af flokken af aggressive sælgere fordi han ville fjerne deres eneste chance for indtjening. Det var vildt og det gav os et hurtigt indtryk af, hvor afhængig de er af turister i Srinigar. Det engang blomstrende ferieparadis for både indiske og udenlandske turister er i forfald efter det massive indtog af indiske soldater og den blussende konflikt med Pakistan om det smukke område. Stedet er også domineret af militær og man skal tage sine forholdsregler. En morgen vågnede vi bl.a. ved et kæmpe brag og vores husbåd vuggede. Jeg fór ud af båden og oppe på kajen kunne jeg se en karavane af militærbiler på vejen. Senere fandt vi ud af, at det var en mine der var sprunget og havde såret 16 civile mennesker. Flere kashmiri’er arbejder for Pakistans militær med intern terrorisme og det er ikke mere end 10 år siden at Pakistan prøvede at invadere sidst i bjergbyen Kargil. Som turist skal man ikke konsultere sit forsikringsselskab inden man tager derop.

Men Kashmir er risikoen værd. Den gamle by er fantastisk og præget af både Mughal kongerne, englænderne og hindierne. Mange af bygningerne er engelske i muslimske kulisser med de mest fantastiske moskeer og minder om en storhedstid. For alle regerende parter i Indien om det er englænderne, Mughal kongerne, muslimerne, Sikh eller hindi’erne, så har de alle brugt Kashmir som ferieparadis med den friske bjergluft, kølige temperaturer og smukke søer Dal og Nigeen. Kashmirs kendemærke er udover bjergene og deres smukke kvinder, deres virkelig smukke udskårne husbåde, som man som turist må prøve at bo på og som er meget besøgt at indiske par på bryllupsrejse.

Lynne og jeg endte også på en husbåd, men på Jhelum floden, hvor det er mindre turistet, tættere på den gamle bydel og med udsigt til bjergene når det er klart vejr. Vi var de eneste vestlige turister i miles omkreds og selvom husbåden var langt fra den flotteste og mest prangende i området, var vi utrolig glade for den familie vi boede hos og blev en del af den i en uge frem. Det var en familie med en svær skæbne. Forældrene havde fået én dreng og 6 piger, så de måtte sælge den største husbåd for at få råd til medgiften til de 5 døtre, mens den sidste stadig boede hjemme og hjalp med huspligterne. Faderen der havde været drivkraften bag husbåds forretningen, havde fået en blodprop i hjernen og hans ellers perfekte engelske var skiftet ud med lidt usammenhængen snak, hans balance var væk og han led af frygtelige hovedpiner – fuldstændig det samme som min egen bedstefar. Sønnen talte også engelsk men med et accent der til tider var svært at forstå og han prøvede at gøre sit bedste for at skaffe kunder og holde dem tilfredse. Moderen og søsteren lavede mad dejlig kashmiri mad og te til os og gjorde deres bedste for at kommunikere med os. Én ting vi alle havde til fælles på trods af religiøse, sproglige og kulturelle forskelle var vores humor og vi har haft utallige grineflip med hele familien og de lærte os at sige ”hele familien er skruptosset” på kashmiri (urdu). Selv faderen grinede med og bidrog til vittighederne. Sønnen Mushtaq fungerede også som vores chaperone, guide og bror under hele opholdet, hvilket er rart i et område der er muslimsk, besat af hæren og man er i mindretal som turist. Hans fætter Muzaffar fungerede som rickshawchauffør, mekaniker (da rickshawen hele tiden gik i stykker) og sproglærer (da han ikke talte engelsk).

Posted by Marusk 02:28 Archived in India Tagged backpacking Comments (0)

Man skal høre sandheden fra fulde mennesker, børn OG indere!

I toget på monkeyclass til Jammu

sunny 36 °C

Det er ikke destinationen, men turen dertil som mange gange giver de største oplevelser. Ikke mindst da vi skulle mænge os med lokale indere på monkey-class i toget til Jammu. Et genialt sted at opleve indisk mentalitet og specielt deres direkte facon. Der bliver ikke lagt noget imellem linierne og der er ikke grænser for, hvad man spørger indtil som inder. For mit vedkommende er det en befrielse, når man er vant til et samfund, hvor man bliver pakket ind i vat og skal tage hensyn til alt og alle! Men for andre kunne jeg forestille mig, at det er en klaustrofobisk oplevelse.

Tog2.jpg
Efter der var tyndet ud i antal af passagerer fik vi fornøjelsen af en indisk familie med et dampbarn!

Oven i hatten gav det os et indblik i, hvordan det er, at være kendt….. der stod kødrande indenfor i toget og udenfor på perronen, der nedstirrede os fuldstændig uhæmmet. Vi havde købt nogle chapati og bananer som vi prøvede at konsumere på turen, men prøv at forestil dig, hvor svært (læs:pinligt) det er at spise en banan foran 50 indiske mænd med sved på panden, der slikker sig om munden mens de glor uhæmmet på dig…...?

Tilbage til den indiske ligefremhed, så var der en ung indisk mand som i sin samtale med Lynne nævnte at jeg havde et godt smil og at jeg så meget sund ud, hvor Lynne ikke virkede så sund. Da hun fortæller det til mig og jeg kigger på hendes magre krop er jeg godt klar over, hvad han siger og gentager ”nåååå han komplimenterer mig for at være fed?”. Det fik vi grineflip over og han sad og lignede et spørgsmålstegn. Jeg valgte at tage det som et kompliment og specielt når det kommer fra en inder, da buttethed er tegn på velstand og åbenbart sundhed i Indien. Ellers måtte vi igennem det sædvanlige top10 spørgsmål fra vores indiske medpassagerer:

1) Hvor er du fra?
2) Hvad er dit navn?
3) Hvor gammel er du?
4) Er du gift?
5) Efterfulgt af ”hvorfor ikke?” når jeg siger nej
6) Efterfulgt af, hvornår bliver man gift i DK og om det er arrangeret ægteskaber?
7) Hvor mange søskende har du?
8) Er det første gang i Indien?
9) Hvilket job har du derhjemme?
10) Hvor meget tjener du?

Jeg dummede mig, da jeg prøvede at komplimentere en Sikh inder for hans smukke datter, da jeg ikke lige tænkte på at hårknolden på toppen af hovedet på det lille barn kun er noget drengene har i Sikh religionen…..ups! Blev dog hurtigt tilgivet for tolerancen i Indien er stor – her kunne vi lære noget. Har tit tænkt på i min rejse i Indien, at det er utroligt at så mange forskellige religioner kan leve i så stor fredelighed og at man i trafikken næsten aldrig mister besindelsen på trods af mange propper og alternative køretøjer. Vi fik tilbudt at stå af midtvejs til Jammu for at bo hos Sikh familien og hvis ikke det var fordi at Lynne var målrettet havde vi fået den oplevelse med. Gæstfriheden er også stor i Indien!

Sikh_dreng.jpg
Pigen der var en dreng - er der andre der kunne blive i tvivl?

Vi overnattede i Jammu og synes vi var heldige at blive medpassagerer i en jeep til Srinigar (hovedstaden i staten Kashmir), specielt fordi vi fik de to bagsæder for os selv. Hvad vi ikke vidste, var at vejen var MEGET hullet og så er det ikke sjovt at sidde bagerst. Det var en 10 timers tur, som bare skulle overstås og lyspunkterne var pauserne, hvor vi blev inviteret på chai (indisk te) og pakora (Indbaggelse) – mums!

Jeep_turen.jpg
Rough jeep riding!
Jeep.jpg
En blandet landhandel:Sikh, hindi, Kashmiri og danskeren og englænderen lider bagi
Lynne_i_jeep.jpg
Lynne der er ved at få nok og prøver desperat at finde en behageligt position

Posted by Marusk 01:51 Archived in India Tagged train_travel Comments (0)

Dalai Lama's Tibet i Indien

Mcleod Ganj

sunny 26 °C

Hele natten gik med at koere i "luksus" bus til Dharamsala uden soevn, men bonusen var at vi blev koert helt Mcleod Ganj der ligger i bjergene over Dharamsala.

Mcleod Ganj er eksilbyen for Dalai Lama i Indiens bjerge og det er stort set som at vaere i en tibetansk by, da stoerstedelen af indbyggerne er tibetanske flygtninge. Jeg foelte mig fra starten hjemme i denne perle og mindes de gode stunder i tibetanske byer i Kinas bjerge paa graensen til Tibet. Der blev hilst med tibetansk "Tashi Delek" i stedet for "Nameste" og der blev solgt tibetanske momos (dejpakker med groensager eller kartoffel i - yum yum) paa gaden. Gadebilledet var domineret af vinroed og karrygul fra alle monkenes buddhistiske rober og kvinderne baerer traditionelle tibetanske kjoler. Overalt var der mani-hjul (bedehjul) som man drejer mens man beder og endelig kunne min boen som jeg laerte af munkene i Kina komme til sin ret "Om mani Padme hum". Lynne koebte en flot vaegdekoration til mig med boennen skrevet paa tibetansk, da hun godt vidste at hun nu skulle hoere paa det endnu mere end tidligere og kunne ligesaa godt opfordre mig.

Hvor heldig kan man vaere at lande lige det sted, hvor Dalai Lama befinder sig!! En af morgenerne tog vi tidligt til Dalai Lama templet, hvor han gav undervisning og placerede os i templets gaard, saa vi kunne se ham (sammen med andre vesterlaendinge og lokale tibetanere) da han skulle gaa fra sin residens til templet. Det var en fantastisk oplevelse at se ham, maerke atmosfaeren og hoere munkenes mantra'er. Dalai Lama havde selvfoelgelig det beroemte store og varme smil paa laeberne da han gik lige forbi os, men det chokerede mig at se, hvor gammel og svag han ser ud. Utrolig hvad denne mand har praesteret og den respekt han er omgivet af.

Vi blev hijacket af en ung indisk fyr ved navn Ajay og fik et godt vaerelse med tilhoerende badevaerelse og balkon med udsigt over byen der balancerede paa bjergsiden. Det laa lige ved siden af et yogasted og det var perfekt, da jeg meget gerne ville igang. Allierede mig med vores russiske naboer og begyndte at tage timer om formiddagen eller astanga yoga om eftermiddagen. Fantastisk at vaere igang igen og selv om mit knae og stadig manglende muskler i venstre laar begraenser mig, saa er det virkelig terapi for krop og sjael. Jeg noed det i fulde drag og laereren Vijay var en taalmodig sjael med 35 aars erfaring!

Den unge fyr Ajay der stod for hotellet blev en rigtig god ven og han vaekkede os som regel om morgenen med chai (indisk te) og laerte os at lave diverse karryretter i hans koekken. Han kaldte mig "Chicken Curry" fordi en af mine indiske slogans, udover 'India is Great' but always late, er "don't worry, chicken curry". Jeg tog med ham paa marked og koebte groensager til retterne og han tog mig med op til et udsigtspunkt over bjergene i horisonten, hvor der laa en international skole. Da han havde faaet stjaalet sin guitar koebte jeg en ny til ham og vi proevede begge at spille nogle toner. Mine toner var ikke saa vellykket....

En aften da vi var til tibetansk middag/koncert blev vi efterfoelgende inviteret bag kulisserne af fyrene i bandet, hvor de demonstrede alle de forskellige lokale og moderne instrumenter de kunne spille. Men det gik ogsaa op i hash og at drikke sig fuld - noget som de unge tibetanere bruger en del, specielt om vinteren. Ikke saerlig buddhistisk, men de fulgte os dog hjem gennem gaderne, hvor det er hundene der hersker efter moerkets frembrud, saa det var en lettelse. De havde vist haabet paa at vi var groupies og vi levede vist ikke op til den opfattelse de havde af europaeiske kvinder - heldigvis!!

Jeg noed at faa noget motion, frisk luft, vaere i omgivelser, hvor det er lige saa normalt at vaere turist som tibetansk flygtning, samt at nyde lidt stabilitet. Vi endte med at vaere her i over en uge, hvor Lynne tilbragte de sidste 2 aftener i en mindre landsby Bagso. I Bagso var hun blevet inviteret til en fest med en masse israelere og Punjabi indere, saa hun laerte at danse Punjabi - jeg var en smule misundelig :o) Jeg kunne godt have tilbragt mere tid her, men Kashmir ventede paa os.

Posted by Marusk 05.06.2007 00:49 Archived in India Comments (0)

Kurs mod bjergene

Manali

sunny 23 °C

Se alle billederne her

Alle advarselslygter blinker naar det kommer til Indien og hygiene. Man kan lige saa godt indstille sig paa maveproblemer naar man tager hertil. Husker stadig de mest horrible episoder fra Kina, da jeg var syg og synes jeg har vaeret temmelig heldig her i Indien. Men da vi forlod Kasol var jeg daarlig fra morgenstunden og maatte rende paa toilettet et par gange inden afgang. Selvom turen kun var paa ca. 5 timer og den offentlige bus ikke var proppet til randen (i indisk standard) blev jeg da ogsaa koeresyg og maatte i indisk stil klemme mit hoved ud gennem tremmerne og braekke mig ud af vinduet. Det var nedturen, men opturen var at vi midt paa gaden saa en kaempe elefant brugt til transport - fantastisk!! Indien har alligevel ikke mistet glansen.

Ankomst til Manali var praeget af ingen mad i maven, jeg var endnu blegere end normalt og havde meget lidt taalmodighed. Vi tog en rickshaw til Vashisht som ligger lidt udenfor den travle midtby med varmekilder og en dejlig udsigt over bjergene. Lynne plantede mig paa den lokale holdeplads mens hun proevede at finde et vaerelse med tilhoerende toilet (krav fra min side!). Mens hun var vaek talte jeg med ejeren af den bagvedliggende restaurant, en ung fyr fra Nepal som var i Goa i vintersaesonen og her i bjergene i sommerperioden. Er sikker paa at han flirter med alle europaeiske piger og jeg var aabenbart hans naeste maal. Han endte med at finde os et rigtig godt sted der var til at betale og vi kvitterede med at spise paa hans restaurant et par aftener. Det var han utrolig glad for, da han dermed kunne bruge alle sine overtalelsesevner til at invitere mig paa kaffe et andet sted i byen. Uanset hvad det indebar, saa var jeg bestemt ikke interesseret saa han tog i stedet billeder af mig med sin telefon. Jeg vil ikke vide, hvilke roeverhistorier der foelger med de billeder naar han viser dem til venner!

manali1.jpg
Udsigt fra vores hotel i Vashisht

Generelt er Indien vaerre end Kina naar det kommer til at tage billeder af os vesterlaendinge og vi bliver konstant bedt om at vaere med paa billeder. Specielt af unge, indiske fyre som vi som regel afslaar, da vi ved at de vil opfinde de mest bizarre historier for at imponere vennerne.

Vi hang bogstaveligt talt ud i denne lille perle af en bjergby og lavede ikke andet end at saa videofilm om aftenen og slappe af om dagen. Een dag vovede vi os ned i Manali by og endte (lang historie) i et hus med en masse maend der lavede organiseret smykkesalg - et miljoe der emmede af humbug og derfor skyndte vi os tilbage til vores trygge rammer.

manali2.jpg
Holy cow!!!

Da vi var blevet paa fornavn med halvdelen af landsbyen og specielt med drengene fra hotellet og restauranten (det skal lige tilfoejes at kvinderne ikke arbejder i dette land og det er desvaerre naesten umuligt at faa kvindelig kontakt, da de bliver gemt vaek i hjemmene) taenkte vi det var tid til at komme videre. Vejene til Himalaya regionen Ladakh var lige aabnet saa man kunne kun komme derover med jeep i 2 doegn til en horribel pris. Derfor aendrede vi planerne og tog mod Dharamsala, da jeg havde talt med en tibetansk kvinde, der havde fortalt at Dalai Lama p.t. var i hans eksil hjemby Mcleod Ganj der ligger i bjergene lige over Dharamsala. Planen var derefter at tage til Kashmir og den vej rundt til Ladakh.

"Luksus" bussen blev booket og vi brugte dagen paa at fedte rundt og koebe lidt smaating. Mens Lynnes sko blev repareret af en dreng paa gaden, satte jeg mig ved siden af og inden laenge havde jeg to trommesaelgere ved siden af mig. Det udviklede sig til et sjovt lille sjov, hvor de proevede at laere os at tromme, hvilket tiltrak de indiske turister og pludselig var vi hevet op og stod og dansede med indiske kvinder i gaden, mens der blev videofilmet og taget billeder. En smule pinligt, men sjovt for alle! Trommesaelgerne var dybt imponeret af vores underholdningsvaerdi og vi tilbragte noget tid sammen med dem, hvor de bl.a. gav os indiske navne.

Mit navn er enormt svaert at udtale for indere, saa jeg tog mid mit nye navn med kyshaand. Saetningen "Mere name Nena he" (mit navn er Nena paa hindi) er blevet noeglen til alle de indiske hjerter jeg har moedt siden og jeg har taget navnet, som aabenbart betyder smukke oejne, til mig ligesom jeg tog navnet 'Mali' til mig i Kina.

manali4.jpg
Trommesaelgeren John, der var eminent paa en tromme og som erklaerede den store kaerlighed til mig...!!

Trommesaelgerne endte med at dukke op alle steder og var helt super soede og helt forgabte i vores blaa oejne - og sikkert muligheden for visum til Europa :o) Jeg paastod haardnakket, at jeg ikke havde en e-mail eller telefonnummer, men Lynne gav dem hendes spam e-mail adresse. Indien er ligesom en Bollywood film. Alt handler om den helt store kaerlighed og alle mennesker, maend som kvinder, svaever paa en lyseroed sky og er i europaeiske oejne en smule naive naar det kommer til kaerlighed (Bemaerk, jeg mener det er et privelegie at vaere naiv). Dette faktums skulle vise sig at udspille sig foran mine oejne ved vores afsked med Manali.....

Vi havde allieret os med en australsk kvinde, der skulle med samme bus som os mod Dharamsala og hun var blevet anbefalet af tage ned mod busstationen i god tid. Men vi overbeviste hende om at det ikke kunne tage mere en en halvtime i en rickshaw. Derfor var vi helt kvaestet af grin, da det viste sig, at der var en festival i byen og vi sad godt og grundigt fast i en traffikprop. Der var ingen mulighed for at vi kunne naa til stationen i tide og afslappet som vi er, var vi ikke bekymret for os selv, men mere den stakkels australske kvinde der havde fulgt vores daarlige raad og nu sad fast et eller andet sted i traffikproppen!?!? Vi havde faaet en god pris for vores rickshaw og det gik op for os, hvorfor da vores chauffoer hele vejen proevede at overbevise os om at vi skulle overnatte hos ham og at han ville betale busbilletten for os naeste dag. Ja, han ville faktisk tage med os til Dharamsala!! hmmm!?! Heldigvis var hans store interesse i vores favoer, da han lavede de mest kriminelle overhalninger og koerte som en galning for at naa bussen - alt imens han sad med hovedet vendt mod os bagi og talte til os (skraek!). Hvis vi gav ham en af Lynnes cigaretter pumpede han loes paa den og raabte "power" mens han koerte zig zag gennem koeen og vi gav vores medtrafikanter og betjente undskyldne blikke.

India is Great - but always late. Heldigvis for os, for det betoed at bussen stadig var paa holdepladsen selvom vi var 25 minutter forsinket. Overraskende var vores tromme-venner ogsaa ved bussen for at tage afsked med os og give os hver en tromme gratis.... Jeg proevede at afvise gaven, da jeg ved at intet her i livet er gratis, men det lykkes ikke og jeg gav "John" som han hed et kys paa kinden og et af mine buddhistiske armbaand. Johns unge (16 aar) trommeven "Jaunu" trillede en taare, da han fik et postkort med en hilsen fra Lynne som tak for trommen og de sagde begge at de ville skrive mails og ville vente paa vores retur til Manali. De spillede begge trommer for os, mens vi sad i bussen og vinkede med MEGET roede kinder og en skolepige-latter der afsloerede, hvor pinlige vi var over hele episoden... Endnu engang flygtede vi videre.

manali3.jpg
Marie med en yak i Manali. Var ikke helt tryg ved situationen....

Posted by Marusk 04.06.2007 04:23 Archived in India Comments (0)

Parvati Dalen = Mini Israel

Shalom!!

storm 25 °C

Billeder fra turen findes her

Deluxe bussen fra Shimla var en luksus for 40 danske kroner som jeg aldrig vil fortryde. I taenker nok A/C, TV med en blockbuster film og saeder der kan skubbes bagud. Men der var blot tale om bloede saeder og ens helt eget saede uden at faa en kylling eller et barn paa skoedet samt tisse-stop, hvor man kunne faa salmonella fri mad. Den sidste del af turen ind i selve Parvati dalen foregik paa toppen af en lokal bus sammen med en flok israelere. Dette burde maaske have advaret os, men vi var alligevel overrasket da vi kom til Kasol og maatte konstatere at vi var kommet til mini Israel. En lille landsby i dalen der var lavet til og for de israelske turister med menuer paa hebraisk der listede alle de israelske specialiteter, skilte paa hebraisk og et hus, hvor joediske udsendte soergede for at alle de unge israelske overholdte deres religioese ritualer! Alt i alt lidt for meget, specielt taget i betragtning af, at der var israelere i grupper alle steder der pumpede vaek paa chillums helt fra morgenstunden, hvis de altsaa ikke cruisede rundt paa motorcykler og saa enormt seje ud.

Kasol1.jpg
Kontrast eller dobbeltmoral... Israelernes motorcykler ude foran det joediske hus, hvor udsendte soerger for at de unge "overholder" de joediske ritualer.

Har i forvejen det lidt svaert med de andre rejsende her i Indien, men Israelere her, er eksperter i at ignorere andre og deres arrogante attitude er ikke just god reklame for staten Israel. De laver ikke andet end at tale hebraisk med hinanden, prutte vildt og voldsomt om priserne og ryge saa meget hash de kan. Jeg kan slet ikke have dem og derfor fik jeg roede knopper af at vaere her!!

Men det var Lynnes 30 aarig foedselsdag og den skulle fejres uanset, saa jeg vaekkede hende klokken syv om morgenen med pandekager der var lavet som en foedselsdagskage, mynte-te og selvfoelgelig dansk foedseldsdagssang. Dagen rasede med skiftevis sol, regn og storm som passer meget godt til hendes humoersvigninger (nej undskyld, det var en frustration, som ligge maatte klemmes ud). Vi lavede ikke saa meget andet end at laese indendoers med udsigt over bjergene, spille kort og spise mad... Der var ikke saa mange at feste med udover de isolerede Israelere og da jeg hverken ryger hash eller drikker var det begraenset hvor vild en fest det kunne blive.

Lynnes_f_dselsdag.jpg
Lynne der blev taget paa sengekanten med dansk foedselsdagssang og pandekager.

Vi tog dagen efter videre til en lille landsby ved navn Tosh. Den lokale bus kunne ikke koere os hele vejen pga en punktering af en lastbil, saa vi gik den sidste kilometer som rigtige backpackere i stegende hede. Da vi kom til sidste busstop fandt vi ud af, at Tosh laa 6 km oppe af bjerget...pust! Vi naaede hele vejen derop, men kun fordi vi havde hyret to maend til at baere vores rygsaekke. Tosh er smuk. Omringet af kaempe sneklaedte bjerge, smaa bjerghytter og med en stor flod i dalen er det natur naar den er bedst. Vi boede paa et nybygget hotel med en Tandori ovn som vi kunne taende op i om natten, naar det blev rigtig koldt og med udsigt over bjergene. Ren terapi.

tosh1.jpg
tosh2.jpg
tosh3.jpg
tosh4.jpg

Vi vandrede rundt i omraadet med vores nye ven og guide - en dejlig hund, der fik os til at tro vi havde hovedrollerne i den nye Lassie film :o) og efter et par dage returnede vi til Kasol, hvor vi boede med den samme dejlige indiske familie og ladede op til naeste bustur.

Posted by Marusk 04.06.2007 02:54 Archived in India Tagged backpacking Comments (0)

Gennemskuet i Shimla

semi-overcast 24 °C

Det er vist ikke for ingenting, at man siger Indien er et spirituelt sted og det fik jeg en smag af, paa det mest turistet sted i nordindien - uden at slippe nogle slanter! Velkommen til Shimla.

Se alle billeder her

Shimla.jpg
Pladsen i Shimla med Christ Church i baggrunden, hvor jeg blev hijacket af den mystiske, indiske mand og hvor de indiske boern synger "jeg vil ha' en blaa ballon, en af dem med sjov facon..".

Med det offentlige i 12 timer
Vejen fra Rishikesh til Shimla skulle vise sig at vaere en haard intro til det offentlige bussystem i Indien. Man er vel backpacker og sparer gerne 20-30 kroner paa at blive pakket ind i en bus med tremmer for vinduerne og en makrel-paa-daase mentalitet i ca. 12 timer!! Der er altid plads til en inder mere i bussen - uanset hvad! Vi startede med ikke at have siddepladser, men kaempede os frem til nogen efter et par timer. Ved nu ikke om det var bedst at staa eller sidde, da saederne fik stolene i folkeskolen til at virke som luksus laenestole. Vejene paa maanen maa vaere bedre end de bumpede veje i Indien og min bagdel fik saa mange taesk paa turen. Jeg kunne ikke lade vaere med at synge til mig selv: "Halleluja HT, Hurra for DSB"

Svimlende Shimla
Traet og uoplagte gav vi op overfor den hord af mennesker som modtog os klokken 20 i Shimla og lod dem baere vores bagage op i byen, som viste sig at vaere en lang vej op af bakke. Selve Shimla er bilfri..... eller naesten, da de rige indere kan faa alt igennem. Efter lang kamp fik hotelfyrene, som skulle vise sig at vaere vores nye bedste venner i Shimla, os indlogeret paa et billigt hotel med udsigt over byen og uden vand - en mangelvare paa de fleste hoteller i byen.

Hotelfyrene var der til at sige godmorgen og startede deres mission som gik ud paa at faa os til at tage paa en arrangeret trek. Vi var inviteret til middag om aftenen, hvor de ville fortaelle os om det og vise os billeder. Lynne og jeg var god traette baade af hinanden og af, at hotelfyrenes besatte jagt paa os. Saa mens Lynne gik tilbage til hotellet for at slappe af gik jeg rundt i byen og tog lidt billeder og kiggede ligesaa meget paa de indiske turister som de kiggede paa mig. Det er de rige indere, der kommer til Shimla og de er besat af alt hvad der er vestligt. Maaske derfor kan man bl.a. finde en Dominos Pizza og et diskotek midt i byen...!

Blev videofilmet af en far, der gav strenge instrukser til sin soen om at gaa hen og tale med mig. Han kiggede skraekslagen paa mig, men turde ikke trodse sin far. En aeldre Sikh mand kom hen og spurgte, hvor jeg var fra og om jeg var studerende. Mit svar "ja, af livet" fik ham til at bryde ud i latter og raabe "ahhhhh, en philosoph!!" mens han holdte mig om kinderne :o) Velsign den indiske humor....... jeg elsker den!!

Gennemskuet paa gaden
Aura: En strålekrans eller glorie udgjort af et energifelt, som hævdes at omgive en persons krop.
En lille, halvfed, indisk mand i starten af 50'erne henvendte sig til mig paa gaden, da jeg stoppede for at tage et billede. Normalt er jeg afvisende, men synes jeg havde set ham foer og han loed utrolig laerd og havde helt sikkert mange venner fra europa. Vi talte om Danmark, hvilket han kendte en hel del til og pludselig siger han "Jeg er noedt til at sige, at jeg kunne ikke lade vaere med at tale til dig, da du har en utrolig staerk aura og nu da jeg ser dine oejne, fortaeller de mig saa meget". Han sagde nogle ting der ramte plet og sagde at han ikke ville have noget imod at sidde ned med mig paa et lokal tehus og have en uformel snak.

Imod alle mine principper accepterede jeg og inden laenge sad jeg ned foran denne lille mystiske mand og drak krydderet indisk te, mens han i en lind stroem fortalte ting om mig, som 97% af tiden var helt rigtige!?!?! Han chokerede mig med de ting han fortalte og jeg faeldede flere gange en taare. Han tog mine haender og kiggede mig dybt i oejnene og gav mig saa meget stof til eftertanke, at jeg efterfoelgende var helt rundtosset. En professionel gaetter? Maaske, men han sagde at han var blevet velsignet med specielle evner og en direkte kontakt til hans gud. Det var hans kald at hjaelpe andre og mange blev hos ham i laengere tid og gav ham en donation og et livslangt venskab til gengaeld. Han kunne laegge horoskoper, undervise i pranayama (vejrtraekning) og heale en person baade ved haandspaalaeggelse og blot ved at tale med dem og laese deres haandflader.

Kunne skrive side op og side ned om, hvad han fortalte mig, men meget overordnet var jeg glad for at faa at vide, at jeg hele vejen igennem, er en utrolig god person med gode hensigter :o) Han mente at jeg havde boet i Indien i et forrigt liv og at jeg havde svaert ved at indordne mig i det materialistiske samfund jeg boede i nu og det var derfor jeg foelte mig godt tilpas i Asien. Derudover var hans recept at blive eet sted og kigge indad samt finde noget harmoni inden jeg returnede hjem til DK. Der var nogle ting jeg var noedt til at goere op med mig selv foer jeg kunne klare at komme hjem igen. Jeg vil ikke modargumentere.....

Efter 2 timers spirituel viden, gaetteri eller hvad det nu var betalte jeg for vores te (2,5 kroner), fik hans e-mail og hans velsignelse.... jeg var helt rund paa gulvet og alt for sen paa den til vores middagsaftale med hotelfyrene....

Naeste dag flygtede vi i de tidlige morgentimer til Deluxe bussen (!) fra mystiske indiske spaamaend, hotelfyrene der insisterede paa at vi tog en pakketur med dem og et turist helvede.

Posted by Marusk 03.06.2007 06:47 Archived in India Tagged backpacking Comments (0)

Set fra en anden vinkel

En engelsk kvinde, der lige er blevet 30 og som rejser alene rundt i verden. Tro ikke paa alt hvad hun skriver ;o)

Hvis det skulle vaere interessant for nogen at laese om Lynne og min rejse fra en andens synsvinkel (og paa engelsk) saa kan I ogsaa checke hendes travelblog, som er en hel del mere velskrevet, beskrivende men sikkert ogsaa en anelse mere censureret end min :o)

Uanset om det kommer fra mig eller hende (vi er vist lige gode om det) saa tro ikke paa alt hvad i laeser ha! ha!

Lynnes travelblog er: http://www.travelblog.org/Asia/India/Delhi/blog-153413.html

IMG_6362_1_.pjpeg
Lynnes visuelle karakteristik af mig.... Danish nut!

Posted by Marusk 09:53 Comments (0)

Rishikesh - Yogaens hovedstad

storm 38 °C

Efter en behagelig 4 timers togtur uden problemer, en bumle-bustur paa 2 timer med den lokale bus og en tur i Rickshaw efter haard kamp om prisen, ankommer vi til Laksman Jhula omraadet i Rishikesh.

IMG_6119__Medium_.jpg

Da vi er mere nord paa end Delhi, havde vi haabet paa en mere moderat temperatur, men vi er stadig oppe omkring de 38 grader. Men atmosfaeren, folk og omgivelserne er helt anderledes. Laksman Jhula er det omraade af Rishikesh som er mest fredelig og der hvor de fleste yoga ashrams ligger. Det er delt i 2 dele, der er separeret af en bro der gaar over Gange floden, som bugter sig fredfyldt gennem hele omraadet. Hotelvaerelset vi finder er fint og koster 200 Rps (ca. 24 kr.) pr. nat og vi goer god brug af deres fredelige tagterasse, hvor vi har udsigt over hele Laksman Jhula og derfor kan foelge med i dagens gang. Drengene spiller cricket i baggaarden, koerne vandrer rundt og leder efter madrester, Vesterlaendinge mediterer ved flodens bred, indiske turister er ude paa floden i river-rafting-stil eller vandrer de mange templer. Vi bliver vaekket hver morgen af boenner/sang/mantras der stroemmer ud gennen det naermeste ashram's hoejtalere og de returnerer ved solnedgang. I starten lyder det forfaerdeligt, men efterhaanden bliver vi vant til det og det bidrager til den helt specielle stemning.

IMG_6097__Medium_.jpg

IMG_6115__Medium_.jpg

Rishikesh er byen, hvor rishier (yoga dedikeret munke) i mange hundrede aar har praktiseret og levet efter den tantriske tankegang og hvor yoga er en livsstil og filosofi. Koed er derfor forbudt og hele byen omkring yoga ashrams er meget shanti shanti (fredfyldt). Her er utrolig mange sadhues (religioese maend der vandrer rundt i enten de vildeste og skraemmende kostumer eller ogsaa bare med en lagen omkring sig) som kommer og velsigner dig ved at udfoere et lille ritual med alle zoologisk haves dyrelyde og giver dig en orange eller roed stoevplet mellem oejnene. Til gengaeld faar du lov til at give dem en klat penge..... religion er heller ikke gratis her. Der er Ayurvedic massage, medicin og madlektioner alle vegne og vi proever massagen, hvorefter vi begge returnerer til vores hotelvaerelse smurt ind i en tyk olie fra top til taa (inkl haaret) og maa konstatere at vi ikke har varmt vand i bruseren..... Ogsaa her er stroemafbrydelser helt almindelige og bliver en del af vores hverdag.

IMG_6230__Medium_.jpg
Fra vores favoritspisested - Alladins hule

Maden her er meget bedre end den vi oplevede i Delhi og min paranoia begynder at forsvinde, mens Lynne faar besked fra laegen paa mail om at hun skal tage noget andet antibiotika, da proeverne viser, at hun har E.coli!!! Hun er dog i klar bedring, men har meget svaere ved at tage varmen end jeg og hun vil gerne snart videre. Samme aften, som vi er ankommet og er tilbage paa vores tagterasse efter noget godt mad til ialt 20 kr begynder vinden at tage til. Da vi er i en dal omringet af smaa bjerge, kan vejret skifte i et oejeblik - og det goer det! Gangefloden begynder at blive vildere og aftenhimlen bliver helt moerk, mens regnen vaelter ned og lynene raser ind over himlen lige over os. Vi er henrykte fordi for foerste gang i Indien oplever vi gaasehud og en kold brise paa vores krop. De naeste dage viser sig at blive en hel del behageligere efter at den varme luft er blevet renset en smule.

IMG_6125__Medium_.jpg
Broen over Gange floden

En af dagene hvor solen dog brager ned gaar vi op til den anden ende af byen, hvor der naesten er helt oede og hvor man kan komme ned til floden. Paa en stor sten staar der "No Bikini", hvilket egentlig ikke ville holde os tilbage fra at hoppe i floden halvnoegne. Det er mere de indiske maend der strategisk har placeret sig i naerheden, hvis nu de vestlige kvinder skulle ignorere advarslen, der holder os tilbage. Saa vi noejes med at dyppe vores foedder og jeg dypper min kasket i Gange flodens kolde vand og foeler min hjerne igen kan fungere efter kasketten kommer paa mit overophedet hoved. Paa vejen tilbage moeder vi to indiske piger paa 5 og 8 aar, der burde fylde deres spande med vand, men i stedet har glemt der aerinde og har vandkamp. Da de ser os, er vi oejebliklig adopteret og de hiver os tilbage til deres families hjem - et hjem med 10 doetre, 1 soen, 1 ko og 1 hund. Man ligger ikke engang maerke til deres hjem, da det ligner et skur der er gemt vaek af skrald og moedding. Men vi bliver foert ind og de efterfoelgende timer viser sig at vaere ret morsomme baade for dem og os. Vi leger med boernene og drikker te med foraeldrene, mens vi proever at kommunikere. Doetrene giver os neglelak paa og en Bindi mellem oejnene for at vise vi er gifte kvinder - en loegn vi efterhaanden selv tror paa og viser frem paa vores europaeiske maade, ved at baere ringe paa den rigtige finger. Den yngste pige paa 3 aar der har ligget og sovet i virvaret med ca. 50 fluer permanent paa hendes ansigt vaagner og haenger med det samme om halsen paa os.

IMG_6223__Medium_.jpg
En af roedderne med mine solbriller paa

IMG_6156__Medium_.jpg
Beder "Om Mani Padme Ohm" med en af pigerne

Lynne og jeg falder hurtigt ind i nogle roller, der skal vise sig at holde det meste af turen. Jeg er klovnen der leger med boernene og faar hele familien til at grine (bl.a. da mine fiskemandsbukser begynder at falde af, da jeg viser dem en dans!!) og Lynne er den ansvarlige der faar nogle dybe samtaler med dem paa trods af sprogvanskeligheder. Vi tager en masse billeder og viser dem, hvordan de kan tage billeder af hinanden, vi synger for hinanden og laerer hinanden hhv. hindi og engelsk. Altsammen god underholdning for alle parter og det er svaert at forlade dem igen. Jeg giver dem nogle mangoer som jeg har koebt paa markedet - ingenting ift hvad der har givet mig af glaede. Men lidt er ogsaa godt...

Se resten af billederne her

Det var meningen jeg ville blive i Rishikesh og bo i en ashram, men temperaturen tvinger os videre nord paa til Shimla og vi maa op klokken 5:30 fordi der venter os en lang tur med det offentlige. Man er vel backpacker ;o)

Posted by Marusk 13.05.2007 03:18 Archived in India Tagged backpacking Comments (0)

INDIA......................!

Delhi - Oh my god!!!

sunny 42 °C

I Bangkok lufthavn begynder jeg paa en ny bog jeg har faaet anbefalet af min nye rejseveninde. Den hedder "Holy Cow" og er en sand historie om en kvinde der svaeger ALDRIG at komme tilbage til Indien efter hendes foerste besoeg, men ender med at komme tilbage mange aar efter fordi hendes kaereste arbejder i Delhi. Efter at have laest de 10 foerste sider om hendes helvedes-gensyn med Delhi lufthavn, bryder jeg ud i koldsved og overvejer et par sekunder at blive i Thailand. Det lyder frygteligt......!

Lander i Delhi d. 26/4 med Indian Airlines. Turen fra Bangkok tager 4,5 time og alligevel kan de praestere at vaere 1,5 time forsinket!! Da jeg ankommer til lufthavnen og skal igennem pas-kontrol er der en koe for Indiske statsborgere og en for udenlandske statsborgere. Kan ikke lade vaere med at ligne et spoergsmaalstegn da jeg kigger paa koerne, da de er lige lange og bestaar begge to af indisk udseende mennesker. Vi staar i koe i ca. 30 minutter og naar at opleve en stroemafbrydelse, saa alle begynder at skrige!! Da jeg naar til bagagen venter jeg i 100 aar og kan ikke forstaa, hvor den bliver af. Pludselig ser jeg 2 vagter staa og diskutere over 2 tasker, hvoraf den ene er min!!! Hvad filan!! Jeg gaar derover og kraever min ejendele!

Da jeg kommer ud i selve lufthavnen er alt heldigvis stille og roligt og Lynne staar og tager imod mig. Er jeg bare glad for at se hende!!
Da vi kommer udenfor slaar varmen som en lussing. Selvom det er aften er det over 40 grader!! Og da vi gaar over til taxien der venter maa vi undgaa de kokager der ligger over det hele og paa hele P-pladsen staar der hellige koeer over det hele. Muuuuulaekkert!!

IMG_1217.jpg
Et billede af blot een af de koeer der haenger ud i den gade, hvor vi bor

Men det der er endnu vaerre, er at ankomme til Bazaar hovedgaden, hvor vi skal bo. Det er ubeskriveligt!! Der er helt vildt beskidt, stoevet flyver rundt sammen med fluerne og tigger boernene hiver fat i dig. Husene og butikkerne ligner en ruin og der haenger elektriske kabler over det hele. Folk er beskidte og der stinker vaerre end jeg havde kunne forestille mig. Mens vi gaar ned af gaden for at finde vores hotel maa man goere sit bedste for at undgaa tiggere, hellige koer, maend der gerne vil roere en og folk der proever at saelge dig ting. Koeerne vader ind og ud af butikkerne og skider over det hele! Bizart....virkelig bizart!

Vores hotelvaerelse (dobbeltvaerelse) koster ca. 65 kroner om dagen og har TV, eget badevaerelse og Air Condition. En god pris, men der er ikke specielt rent og du skal koebe dit eget toiletpapir. Der er A/C naar der ellers ikke er stroemafbrydelse, hvilket sker flere gange om dagen. Puha jeg har vist vaeret i New Zealand for laenge...!

IMG_1215.jpg

Lynne og jeg gaar ud paa gaden om aften for at finde noget at spise og det er ulideligt varmt, beskidt og maendene er naergaaende. Foej! Er ved at blive rimelig paranoid over om vi kan finde noget at spise som er sikkert. Vi ender paa en lille aaben restaurant, hvor mange rejsende spiser og bestiller indisk mad og Lynne faar en juice. Noget af det er ikke rigtig varmt, saa jeg holder mig til det der er varmt. Senere samme aften begynder Lynne at faa mavekramper, foeler kvalme og har diarre! Delhi mave!!

Efter hun havde vaeret syg i mere end et doegn insisterede jeg paa at vi tilkaldte en laege og det viser sig at hun har flere bakterie infektioner!! Hun er i bedring nu, men er meget afkraeftet og vi proever at holde os indendoers da det simpelthen er for varmt udenfor. I forgaars var det 45 grader, hvilket er det varmeste for Delhi i over 300 aar!! Jesus.....

Jeg har praesteret at faa koebt en tog billet til i d. 1/5, hvor vi tager laengere op nord paa til Rishikesh, derefter tager vi nok endnu laengere nord paa til bjergene for frisk luft og menneskelig temperaturer.

De rejsende her er et kapitel for sig selv. Virkelig alternative og mange af dem udstraaler at de er frelste fordi de rejser i Indien... ja selv i et hul findes der snobber. Der er ekstremt mange israelere her. De maa virkelig udgoere stoerstedelen af de rejsende.

IMG_6082.jpg
Udsigt fra tagterassen. Udsigt over en beskidt og forurenet by, hvor stoemafbrydelser er en del af dagligdagen

Det der har overrasket mig mest med dette land indtil videre, er at man virkelig skal behandle dem daarligt og vaere arrogant for at vinde deres respekt. Man skal vaebne sig med taalmodighed for de er nok de mest ineffektive mennesker jeg nogensinde har oplevet og naar de siger ja, kan det betyde nej.

Men modet er ikke mistet og saebeoejet er ved at vaere vaek. Det skal nok blive en oplevelse det her :o)

IMG_6059.jpg

Posted by Marusk 29.04.2007 02:33 Archived in India Comments (0)

BANGkok

Tuk tuk

sunny 38 °C

Ankom til Bangkok og det gik op for mig, at det var midt i deres sommerperiode at jeg ankom til hovedstaden - derfor omkring 38 grader med HOEJ luftfutighed. Jeg svedte tran og spekulerede paa, hvorfor det var at jeg absolut igennem Bangkok. Naa ja det var noget med at man kunne faa billige flybilletter her....!

IMG_6036.jpg
Long live the King! Har stadig mit armbaand der aerer kongen af Thailand, som Daniel gav mig og i Bangkok er man ikke i tvivl om, hvor meget han betyder for dem - her hans flag....

Mission 1: Flybillet til Delhi
Saa jagten gik ind paa billige flybilletter til Delhi og det var desvaerre ikke lige saa billigt som jeg havde regnet med, men fandt en one-way ticket for 1.800 DKK og tog chancen og koebte den fra et af de smaa skumle rejsebureauer paa Khao San Rd. Foerste mission fuldfoert!

Mission 2: Ny MP3 afspiller
Besluttede mig for at starte jagten paa en mp3 afspiller, da de alt andet lige maa have et stoerre og billigere udvalg i Thailand. Den hardddisk med indbygget mp3-afspiller som jeg havde med paa turen, gik i stykker paa Filippinerne og indeholder alle mine billeder fra min rejse - derfor er jeg noedt til at investere i en ny og haabe paa at jeg kan faa trukket alle mine billeder ud af den gamle. Et meget foelsomt emne, som jeg ikke vil grave videre i.

Paa afveje i en tuk-tuk
I stedet for at finde min vej til det store elektroniske shoppingcenter blev jeg dog i stedet for lokket ind i noget der viste sig at vaere en turistfaelde (Ja mere rutineret er jeg aabenbart ikke).

Jeg havde dagen foer fra lufthavnen til Khao San Rd oplevet den ultimative thailandske gaestfrihed ved at der var en thai fyr der tog mig med i taxien, da han skulle samme sted hen, men insisterede paa at jeg ikke skulle betale noget.....fantastisk. Troede dagen efter at jeg igen var heldig, da der var en thai mand der hjalp mig med, hvilke busser jeg kunne tage rundt til de forskellige sevaerdigheder og fortalte, hvilke sevardigheder der var vaerd at se. Det var Buddha-dag (mandag) saa alle templer var gratis at komme ind i og han sagde at hvis jeg ville,saa kunne jeg tage en tuk tuk til kun 20 TH (ingen penge!) pga at det var Buddha dag! Saa jeg mente det var en rimelig nem beslutning. Desuden gav han mig tip om at jeg kunne tage til et centre der kun var aaben i dag for almindelige forbrugere, der hedder Thai Export. Cool taenkte jeg og afsted, afsted i en tuk-tuk!!

Men det skulle vise sig at vaere en kidnapning uden lige. Det gik godt de foerste par stop ved den hoeje Buddha og et tempel og saa begyndte jeg tilfaeldigvis at stoede ind i folk forskellige steder, der fortalte mig, hvor god en forretning det er at koebe blaa safir sten i Thailand og saelge dem i europaeiske lande. Man kan koebe dem billigt i Thai Export og faa bevis fra regeringen om at det er aegte sten. Hmmmm... Jeg moedte en thai, en fra singapore og en fransk turist som allesammen sagde det samme....

Da jeg ankom til Thai Export var det dog kun en lille butik i 2 etager og allerede der kunne jeg lugte lunten. Men jeg maa sige - i butikken var skuespillet til en oscar og timimgen var gennemfoert. Det maa man give dem. De blev dog temmelig sure, da jeg ikke ville koebe noget og der viste jeg med sikkerhed at den var helt gal...

Derefter tog min tuk-tuk chauffoer mig til andre templer som han angav for at vaere de beroemte templer og en mand ved indgangen bekraeftede det. Men da jeg krydscheckede med en lokal derinde fortalte han mig, at jeg var hel gal paa den. Da jeg kom ud for at brokke mig var der chauffoer skift og saa blev jeg ellers koert rundt til en masse butikker hvor jeg skulle kigge for at chauffoeren kunne faa benzin billetter derfra. Jeg var godt gal i skralden og skaeldte og smeldte saa han stak af efter han havde sat mig af ved den sidste sevaerdighed - som i oevrigt var lukket....!

Saa den foerste dag gik med at blive lokket i en faelde og selvom jeg fik set et par sevardigheder var det spild af tid...

IMG_6047.jpg
Mit hostel i Bangkok "Barn hostel" ejet af en meget soed thai familie, hvor man kalder bedstemor for "Grandma"/ Her er hendes blomsterbed.

Mission 2: Mp3 afspiller - en ommer
Naeste dag var jeg meget maalrettet og ankom ogsaa til paradis med den lokale bus: et 5 etagers elektronisk marked, hvor priserne var mere end rimelige. Checkede priser og udvalg i flere timer og endte derefter med at koebe en lille simpel mp3 afspiller, 2 GB memorykort og et ekstra batteri til mit kamera til ialt ca. 720 DKK - det som en af delene ville koste derhjemme. Bonus!!

Mission 3: Sende alt det overfloedige hjem
Var godt klar over, at jeg maatte skille mig af med alt hvad jeg kunne undvaere inden jeg tog til Indien, da min rygsaek var absolut proppet efter NZ og jeg havde stadig min baerbar paa mig som absolut ikke skulle med mig til Indien! Saa jeg koebte en billig taske og sendte hele molevitten til DK for 800 DKK - av!av! den sved! Nu kan alle mine ting pakkes ned i rygsaekken uden jeg skal yde tortur paa den og jeg kan baere den paa ryggen uden at faa rygskade. Saa det var det vaerd!! Nu haaber jeg saa ogsaa bare at mine ting lander i DK hos min mor....uha!

Muay Thai oeje
Alle 3 missioner fuldfoert, saa der var ikke andet for en at se nogle af de store sevaerdigheder som The Grand Palace og Wat Po. Det var smukt, men FORFAERDELIGT varmt. Jeg fik naesten hedeslag og fik en infektion ved oejet der gjorde at jeg lignede Roberto efter hans bungy-jump - bare uden det blaa og lilla. Saa med et saebeoeje tog jeg til lufthavnen paa vej mod Delhi og bildte alle ind paa min vej at jeg havde vaeret i en muay thai (thai boksning) kamp og faaet een paa sinkadusen. Kunne lige saa godt faa lidt sjov ud af det.

IMG_5947.jpg

IMG_5987.jpg

IMG_6006.jpg
Wat Poh der er proppet med de flotteste bygninger, skulpturer og udsmykninger. Aergeligt at det var 37 grader!!

IMG_6039.jpg
Temple of Dawn set fra kanalen sammen med 2 unge munke

Posted by Marusk 27.04.2007 06:20 Archived in Thailand Tagged backpacking Comments (0)

Næste destination:Bangkok-Indien

sunny

Efter at have tilbragt et par uger i Auckland på City Garden Lodge med at få solgt bilen, få skaffet visum til Indien, flybillet til Bangkok m.m. er jeg nu endelig parat til at forlade New Zealand. Det er vemodigt, men jeg må give mig selv et spark bagi så jeg kan få nogle udfordringer i stedet for at blive lad :o) Desuden er efteråret kommet hertil, mens i heldige kartofler har forår i Danmark!

Få billeder fra et par uger, hvor jeg har slappet af og ladet op til Indien

Har betalt min logi ved at gøre rent på vores hostel om aftenen og jeg har været så heldig at dele en sød lille campingvogn med søde, tyske Silke der arbejder i receptionen. Har fået mit første bekendtskab med sengelus (FØJ!) så mon ikke jeg er klar til Indien?

Camper.jpg
Silke og jeg foran vores lille hjem i haven, som et kort øjeblik var invaderet af sengelus!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Har mødtes et par gange med en engelsk pige som jeg har tænkt mig at rejse med i Indien. Hun er fra den samme stjerne generation (1977) som mig, har en dejligt tør og kulsort engelsk humor og er ligeså uorganiseret som mig - hun sætter endda en ære i det! Vi havde de samme planer for ruten i Indien, deler meget samme synspunkter og er vist begge lige impulsive og tosset.... Hendes navn er Lynne Plested - lyder egentlig meget dansk, men hendes efternavn udtales Plastered på engelsk (læs: dette er slang for at være stang bacardi/stiv/hønefuld/vissen og på rulleskøjter)!!!!

Så parret MISS BLOND OG MISS PLASTERED bliver helt sikkert en succes i Indien..... :o) What a couple!!! tsk!tsk!

Har også haft gensyn med mine maori venner og de havde som altid åbne arme og var glade for at se mig. Fik fortalt om hele min tur og om Johnny, som jo ikke er maori men det de kalder islander (en fra de omkringliggende ø'er) - eller mere populært COCONUT!

Wendy.jpg
Wendy havde lige født en lille søn ved navn David og han så sund og rask ud på trods af at hun drak sig stang stiv i ottende måned!!

Anyways folks! Om 2 dage rejser jeg til Bangkok, hvor jeg forhåbentlig kan komme ind selvom jeg kun har en oneway billet og hvor jeg forhåbentlig kan købe en billig billet til Delhi. Derefter er der ikke andet for end at krydse fingre og ben for at jeg ikke skal lide af diarre de næste 3 måneder :o)

Posted by Marusk 20.04.2007 03:13 Archived in New Zealand Comments (0)

Sharkmobile køres frontalt ind i bjergside!!

Men ikke af mig

Julia fik 3 køretimer af mig og forlod Auckland fuld af selvtillid, men fuld power på musikken og høj over at køre rundt i en sort firhjulstrækker. Jeg sagde bekymret farvel og bad hende om at passe godt på min elskede sharkmobile. Et sørgeligt øjeblik!
24 timer efter hun var kørt af sted fik jeg en sms fra hende om at hun havde taget ruten med udsigten og var kørt frontalt ind i en bjergside!! Hun var ok, men fronten er ødelagt og hendes forsikring dækker ikke de skader hun selv laver på bilen!! JESUS!!!! MIN STAKKELS SHARKMOBILE!!

nz_017.jpg

nz_021.jpg

På hendes blog-side kan jeg læse, at estimatet for reparationerne er samme som prisen på bilen……….! Jeg har virkelig ondt af hende, men kan samtidig ikke lade være med at trække på smilebåndet af det. Hun får nogle ordentlige lærestreger af denne tur, men hun forstår at tage det med et smil på læben. Det er da girlpower…… :o)

Link til hendes hjemmeside, hvis du er skrap til tysk: http://little-tiger-julia.blogspot.com/2007/04/am-ende-des-regenbogens.html

Posted by Marusk 20.04.2007 03:11 Comments (0)

1…….., 2……….., SOLGT!

Sharkmobile skifter ejer!

Jeg havde regnet med at salget af sharkmobile ville tage et par uger og at jeg ville være meget heldig, hvis jeg kunne få NZ$ 3.500 for den (Købte den for 3000). Backpackersæsonen er ved at være slut og det er en rimelig gammel bil så jeg havde regnet med at være nødt til at satse på at sælge den til de lokale på et af weekendens store bilmarkeder.
Men så langt kom jeg slet ikke, da der var en tysk pige (Julie) der boede på samme hostel som jeg der blev interesseret. Hun havde set mig køre i bilen og synes den var SUPER SEJ, men over hendes budget. Efter at en australier i vores fælles stue skamroste Terrano’er og hørte hvad mine overvejelser havde været, da jeg købte den var hun solgt….! Sagde at hun kunne prøve at køre den dagen efter og se hvad hun synes om den, men at jeg skulle vide om hun ville købe den, da jeg ellers ville tage den til bilmarkedet om søndagen. Lovede at hvis der var noget seriøst når hun tog den igennem et mekanisk check ville jeg give afslag i prisen, men ellers var det fuld pris ….$.3.500!
Det tyske pigebarn havde ikke kørt bil siden hun fik sit kørekort for 2 år siden, så hun bedte om at få nogle køretimer oveni prisen – no problem! Da hun kørte bilen første gang blev hun bare endnu mere overbevist om, hvor sej hun ville være i denne bil – jeg blev bekymret for om hun overhovedet burde køre bil i NZ. Hun startede med at køre ud i højre side af vejen (!) Hendes reaktionsevne på mine instrukser var ikke så hurtigt, da hun samtidig ikke talte så godt engelsk og jeg svedte tran efter første køretime! Det var helt tilbage til basics også selvom det er en automatic….
Efter et par køretimer begyndte det at blive bedre, men jeg var stadig bekymret og gav hende farmor-talen med, hvor meget hun skulle passe på og virkelig tage det stille og roligt. Men papirerne kom i orden, Sharkmobile fløj gennem mekanisk check uden nogen alvorlige fejl og den fulde pris blev betalt. En win-win situation! Jeg var virkelig glad for at det var så nemt at komme af med den og at jeg fik dækket de reparationsomkostninger jeg har haft.

Posted by Marusk 20.04.2007 01:14 Archived in New Zealand Comments (0)

Stuntkvinde i midten af Auckland! 4/4-07

Dette var ikke en rar oplevelse og jeg er stadig lidt i chok over det. Der er en der holder hånden over mig, for dette kunne have været min dommedag…! Glem alt om aprilsnar – det her er så virkeligt som mine hænder der stadig ryster af at tænke på det.

Efter at have sat Jacob af i lufthavnen kørte jeg ind på en Shell tank for at vaske min bil, da den trods alt godt må give sig godt ud nu, hvor jeg skal sælge den. På vej tilbage til Parnell (den del af Auckland, hvor jeg bor i) begyndte der at komme lyde fra den ene side af bilen, som lød som noget der skrabede mod hjulet. Da jeg alligevel fik kørt den forkerte vej på alle de mærkelige indkørselsveje holdte jeg ind til siden flere gange for at checke, hvad der var galt. Ok, det er ingen hemmelighed, at jeg altså ikke er uddannet mekaniker, men jeg prøvede på bedste vis at checke baghjulene og under vognen for løstsiddende dele, men der var intet at se. Jeg kørte sågar ind til en lidt skummel mekanikerbiks og bedte dem om lige at tage et hurtigt kig på den. Det var ved at være lukketid, så de var ikke særlig samarbejdsvillige og sendte mig af sted med beskeden om at der ikke var noget galt..:! Tænkte det måske var noget der var ravet løst efter at have haft den i vaskehal og at det måske løste sig selv – shanti, shanti! Så jeg kørte videre mod Auckland og fandt den rigtige indkørselsvej. Overvejede derefter at tage på motorvejen til centrum, men synes at min retningssans fortalte mig at køre gennem byen. Gudsketakoglov for at jeg traf det valg for under 2 minutter efter lyder der et kæmpe brag og bilen tipper til venstre side!!!!!!!! Min første indskydelse var at jeg var punkteret og jeg når lige at svinge den ind til venstre i en indkørsel til en af butikkerne på gaden. Da jeg svinger ind hører jeg en lyd af metal der skraber mod asfalt og ser mit venstre baghjul overhale bilen!!!!!!!!!!!!

Ja undskyld mig, men min første reaktion var WHAT THE FUCK!!!!!!!!!!!!!!!!

Jeg springer ud af bilen og de butiksassistenter der stod udenfor for at få en smøg stod med åben mund og polypper, hvorefter de løber hen til mig. Jeg fatter ikke lige helt, hvad der er sket og alle i bymidten står også og glaner chokeret. Da det går op for mig, hvad der lige er sket og at jeg holder mit inde i byen i en bil uden forsikring der dækker skaderne, ingen forsikring til at få den transporteret væk og med livet i behold begynder jeg at ryste over hele kroppen. Manden fra butikken hjælper mig med at få bilen hejst op og han siger jeg skal løbe et par huse længere ned til mekanikeren. Det eneste jeg ville have mekanikeren til, var at se om det ville være forsvarligt at sætte hjulet tilbage på, så jeg kunne flytte den. Men det var fyraftenstid og han var stresset, så han afviste mig blankt!! Han sagde der lå et værksted på den anden side, så jeg fløj derover og udbrud ”Ok prøv at hør. Jeg er DESPERAT!! Mit hjul har lige overhalet mig indenom, jeg er i chok og jeg har virkelig brug for at der er en der kommer og hjælper mig med at få sat det på igen som har forstand på det.” Tror han var lige så chokeret som mig. I hvert fald så tog han mig nærmest under armen og løb derhen og var virkelig chokeret af synet af sharkmobile der kun havde 3 ben…..
To piger havde fundet nogle af de bolte der holder hjulet på, men vi havde ikke nok, så mekanikeren fandt to ekstra og så lånte vi et fra de andre hjul. Han fik rettet metallet på bremseskiven ud og fik det på så vi kunne køre den over på værkstedet, hvor han fik strammet boltene ordentligt. De var også lidt løse på det andet bagdæk!!! Fortalte at jeg lige havde haft den hos en mekaniker (Pitstop) 4 dage før på østkysten for at få lavet bremserne og at jeg dagen før havde fået den igennem syn. De sagde jeg skulle gå tilbage til VTNZ der havde lavet synet og klage og at jeg skulle gå til Pitstop som havde lavet bremserne. Heldigvis var der en Pitstop i nærheden.

Rullede lige så forsigtigt tilbage til Parnell og fortalte mekanikerdrengene at jeg ville komme tilbage med øl til dem dagen efter som tak for deres mirakuløse hjælp. Rystede over hele kroppen og var sen på den til min oplæring af køkkenrengøring på det sted jeg bor. To timers rengøring om dagen betaler for at jeg bor i en campingvogn med en anden pige – et eller andet sted skal man spare og det passer mig fint.

Anyways dagen efter (i dag) kørte jeg min såret Sharkmobile til Pitstop og de laver det hele på den uden beregning og var i øvrigt meget flove over det der var sket og beklagede på afdelingen i Napiers vegne. Der er ikke sket så meget andet end at skiven er blevet beskadiget, jeg mangler nogle bolte og at skærmen skal laves. Benyttede lejligheden til at bede ham om at lave nogle andre småfejl ved den og de kørte mig tilbage til mit hostel og hentede mig, da den var færdig igen.

Kan slet ikke beskrive hvor HELDIG jeg har været i denne situation. Bare det at denne ulykke ikke skete på motorvejen og at der ikke skete noget med mig overskygger alt andet. Men jeg var også heldig at det skete i byen, hvor der var nogen der kunne hjælpe mig, det var tæt på en Pitstop, gav mig én dag inden påsken til at få den lavet så jeg kan nå at tage den hen på et kæmpe bilmarked i weekenden og at jeg samtidig kunne få lavet nogle andre småfejl. Men ok, jeg er bare glad for at der ikke skete mere……. Det giver hurtigt én et helt andet perspektiv på livet.

collage1.jpg

Posted by Marusk 09.04.2007 03:28 Archived in New Zealand Comments (0)

Tilbage hvor jeg startede – Auckland

Næste destination: Indien???

Da Jacob skulle flyve ud af Auckland var det vores destination og også min destination for at sælge bilen. Selvom jeg ikke har besluttet mig endnu, så hælder jeg p.t. meget stærkt til at forlade NZ og tage til Asien eller Indien. Bl.a. fordi jeg lige har set, hvor mange penge jeg har brugt mens jeg har været her, fordi jeg begynder at tvivle på om knæet er klar til ski og fordi at jeg har fået mere mod på de strabadser som jeg ved venter mig, hvis jeg tager til Indien.
New Zealand er et fantastisk land og det har givet mig nogle af de flotteste naturoplevelser både på treks og ved dykning. Jeg ville elske at bo her og hvis man skulle starte en familie er det et ideelt sted. De forstår at passe på deres natur, der er ingen farlige dyr, de har alle sportsgrene, de fanger selv deres fisk og mange lever i pagt med naturen. Det er ren økologi mange steder.
Eneste skam ved dette land, er at det på godt og ondt er påvirket af englændernes invadering – eller som de ville sige ”samarbejdsaftale” med maorierne. Det er virkelig en britisk kultur og det ses både på de små samfund, golfbanerne, husene, restauranterne, butikkerne og mentaliteten. Alle her tror jeg er britisk pga at min accent og jeg blender fuldstændig ind da jeg kender kulturen og væremåden. Ulempen efter min mening er, at der er mange byer (specielt nede på sydøen i Dunedin, Invercargill og Christchurch) som minder om engelske industribyer ved vandet, hvor det er den fattige, engelske arbejdsklasse som har sat dagsorden – og det er efter min mening ikke særlig charmerende. Det er helt klart de byer, hvor der er ægte kiwier (new zealændere i flere generationer) samt mange globale kiwier der er kommet fra hele verden for at bosætte sig på NZ’s præmisser der er mere interessante så som Wellington, Queenstown, Wanaka og Nelson.
Men landskab og naturmæssigt har de ALT og man skal blot køre 20 km så har det ændret sig fra den ene yderlighed til den anden. Her er frodigt og lige bortset fra sydøens vestkyst, så er deres temperaturer utrolig behagelige – dog kan det blæse rigeligt. Folk er virkelig dejlige, imødekommende og interesseret i en, men man skal heller ikke tage fejl af, at turisme er en af deres største industrier og dette land er på mange måder indrettet til backpackers. Det er nok også det der gør at jeg mangler lidt kulturel udfordring. Det hele er på en eller anden måde for nemt :o) Det er for vestligt og jeg mangler lidt kulturel modspil, AHA-oplevelser, kommunikationsproblemer – ja med andre ord udfordringer :o) Derfor overvejer jeg at tage til Indien – der ved jeg at jeg kan få hele cocktailen med et twist af diarre!

Så nu har jeg indlogeret mig på City Auckland Backpackers der er et rigtig hyggeligt sted i et villakvarter i den rigere del af Auckland, der hedder Parnell. Der er en hyggelig stue med pejs, bløde sofaer, hængekøjer, terrasser med sofaer og bare en rigtig hyggelig stemning. Er blevet indlogeret i en lille campingvogn sammen med en anden pige og betaler logi ved at gøre rent i køkkenet 2 timer om aften efter kl. 22. Det er en udmærket deal for at spare penge og pigen Silke som jeg bor i campingvogn med er en rigtig sød pige.

Bilen er blevet synet, pimpet og er klar til at blive solgt. Eneste er, at der er RIGTIG mange der sælger deres bil nu hvor turistsæsonen er ved at være overstået og det påvirker priserne. Men jeg satser på at sælge den til lokale, da Terranoen er en af de mest populære biler for kiwierne. Den er lagt på nettet, skal på bilmarked i weekenden og der er hængt salgssedler op alle steder inkl. baggrunden.

Marie_og_sharkmobile.jpg

Posted by Marusk 09.04.2007 03:25 Archived in New Zealand Comments (0)

(Entries 1 - 15 of 52) Page [1] 2 3 4 »