Emei Shan - Kina

Emei Shan er droemme destinationen for de 2 svenske pilgrimme (!) og dette skulle vaere deres hoejdepunkt. En pilgrims rejse op til 3099 m, hvor toppen byder paa en kaempe Buddhistisk statue i guld, templer i soelv og guld og en udsigt som kan goere enhver en smule religioes eller i hvert fald spirituel.
Da jeg havde mit knae at tage hensyn til og faerdig jeg ikke lige er udsprunget fra militaeret som mine unge foelgesvende, besluttede jeg for at tage bussen noget af vejen og trekke den foerste dag alene - saa maatte vi se om vi paa en underfundig maade ville stoede sammen laengere oppe paa bjerget.

Jeg havde ingen forventninger til denne tur og jeg frygtede det vaerste m.h.t. opturen og jeg fik min frygt bekraeftiget. Selvom der var anlagt sti (trapper) hele vejen, saa var stigningen meget opadgaaende og hver gang man gik ned, vidste man at der lurede en endnu vaerre opstigning rundt om hjoernet. Men naturen var virkelig skoen! De foerste par timer gik jeg i en dal, hvor det var ren jungel; fugtigt, lyden af dyr, massere af aber, sommerfugle og vandfald! Aberne er virkelig fraekke og pludselig fandt jeg ud af, at min travepind kunne bruges til andet end at stoette sig til. Aberne blev advaret med pinden, hvis de kom for taet paa og specielt i de omraader, hvor jeg var helt alene (hvilket var i 95% af tilfaeldene) var jeg en smule nervoes.

Som jeg bevaegede mig opad var jeg gennembloedt af sved og pulsen og trykket dansede samba i mine oerer, men det var fantastisk at vaere helt alene til lyden af rislende vand, abe skrig og junglelyde. Paa vejen saa jeg smukke klostre og da klokken var 17:30 besluttede jeg mig for at overnatte i et af dem. Jeg var den eneste gaest og der var ikke meget helligt over munken der varetog det - han virkede meget irriteret over at vaere revet vaek fra fjernsynet. Men jeg fik et primitivt lille vaerelse med en superb udsigt og et elektrisk varmelagen. Der var et vaskerum til truckerbad og det mad de havde tilbage var ris og aeg. Kold og lidt vedmodig sad jeg og spiste mens abernes skrig forsvandt i moerket. Pludselig hoerte jeg stemmer og med eet stod Andreas stor og svedig i doeren. Det blev til et lykkeligt og meget svedigt sandwich kram mellem Andreas, jeg og Marcus mens deres nye ven Andre saa lidt skeptisk til. Andre er rumaener, immigreret til Canada, bor nu i USA og taler kinesisk - en spoejs faetter! Vi holdt en festmiddag med ris, Mariekiks og chokolade og gik derefter allesammen traette i seng kl. 20. Inden jeg faldt i soevn soergede jeg lige for at skrive mit navn, land og dato paa vaeggen ved siden af alle de andre besoegendes graffiti.

Morgenen var taaeget og mystisk og benene var meget traette. Vi besluttede os for at komme hurtigt afsted, men blev moedt med en hord af vilde aber, der mente vi skulle betale abe-told med snacks. Vi kom forbi med lidt bestikkelse og saa gik turen atter op, op, op og temperaturen faldt, faldt, faldt. Jo laengere oppe vi kom jo mere diset og mystisk blev det. Der var skove med magnolie traeer og de dannede troldeagtige formationer i disen. Efter en halv dag naar vi op til det sted, hvor man igen moeder turister, da bussen gaar derop og man kan derefter tage cable cars op det sidste stykke. Mine ben valgte at gaa hen til billetlugen til svaeve banen, koebe en billet og saette sig ind i en kabine. Da vi kom laengere op var toppen i sigte indenfor 20 minutter gaagang op af bakke (surprise). Med tunge syretrin fik vi maset os derop og paa toppen moedte i et fantastisk syn af den store guldbuddha. Andreas var udmattet, havde feber og broed sammen i graad da han saa den (husk: rigtige maend graeder).

Vi besluttede os for at overnatte paa toppen og se solopgangen naeste dag. Vi pruttede os frem til en pris der var billigere end Lorte-Leshan-hotellet og endte i et 3-sengs vaerelse med faelles bad med (hold fast) varmt vand til et langt bad....mmmmm!

Oppe paa Golden Summit skifter vejret fra det ene minut til det andet og vi vidste godt, at der var en risiko for at vi ikke ville kunne se en solopgang. Det var ogsaa langt fra en solopgang som man kender den, men skyformationerne, lyset og den guddommelige atmosfaere gjorde det til en helt specielt oplevelse. Jeg proppede hoeretelefonerne i oererne og musikken gav en ekstra dimension, som fik taererne til at trille ned af kinderne, der udloeste en krampegraad......udloesning - new beginning!

Vi tog monorail til de 10.000 Buddhas tinde, men her var meget diset og vi var meget alene. Dog er der noget helt specielt ved at kaempe sig op af flere trapper gennem en tyk dis og blive ledt af den buddhistiske musik fra templet. Jeg noed musikken og stilheden, mens jeg saa chip og chap lege i vandpytterne.

Vi tog bussen ned - traette, udkoerte, kolde men super glade!