Zhongdian

Flere billeder fra turen kan ses her

Paa mirakuloes vis var det lykkedes mig at komme med i en lille bus med 6 andre tibetanere/kinesere, da jeg ikke kunne faa en busbillet til den almindelige bus fordi busststationen ikke var aaben. Saa jeg fik luksussaedet foran sammen med den tibetanske chauffoer, mens horden sas sammenklemt bagi. Det passede mig fint, da jeg saa kunne haenge ud af vinduet for at tage billeder af de smukke landskaber vi passerede forbi og det passede den tibetanske chauffoer, da han synes jeg var en laekkerbisken.

Mp3'eren blev ikke brugt paa turen selvom den var 9 timer lang, for chauffoeren underholdte med sang mens han kejtede proevede at ligge an paa mig paa trods af at han ikke var specielt tiltalende eller talte engelsk. Han kunne dog finde ud af, at tage mig i haanden og sige I LOVE YOU!

Min chauffoer chauffoer, ja han er skide skoer!

Der blev dog taget godt haand om mig. Mine medpassagerer gav frokost paa halvvejen og der blev stoppet ved et rigtigt toilet naar damen (jeg) skulle tisse. Da vi endelig kom til Zhongdian var chauffoeren blevet saa glad for mig, at han helst ikke ville give slip og tilboed mig kost og logi i hans hus. Takkede paent nej tak ;o)

Zhongdian - ogsaa kendt som Shangri La er ogsaa meget smukt med bjerge og graesmarker, hvor der baade gaar Yaks og heste.


Byen er blevet udbygget i den gamle stil og det er en helt speciel atmosfaere naar man gaar ned gennem de smaa gader - hvis man kan se bort fra de mange kinesiske turister!! Jeg boede paa 2 forskellige hostels og paa nr. 2 moedte jeg en gruppe bestaaende af 3 thai'er og en aeldre amerikansk herre, som boede i Thailand (no comment!!). De havde hyret en laekker minibus og kinesisk guide og da de ogsaa skulle videre til Lijang og Dali tilboed de mig det ekstra saede i bussen.

Om aftenen dansede vi med de lokale paa bypladsen, som blev forstyrret af regn og senere en stroemafbrydelse - men det var sjovt saa laenge det varede.

Moedte ogsaa nogle japanere i byen som jeg dirrigerede til Crossroad hostel hvor jeg boede og delte senere rejseoplevelser med dem. De var super soede og de gav mig de vietnamesiske penge de havde til overs.

Et par drenge som altid skreg "HELLO!" eller "BYE BYE" efter mig naar jeg kom ud fra mit hostel

Paa det foerste hostel havde de skrevet foelgende saetning paa vaeggen, som man kan overfoeres i mange henseender:
Hvis du bor i byen, skal du klatre op paa bjerget for at finde ud af, hvad meningen med livet er. Hvis du bor paa bjerget, maa du komme ned i byen for at finde ud af hvad livet gaar ud paa!

I Zhongdian fandt jeg ogsaa ud af, at de svenske drenge ikke lavede sjov, da de sendte mig en SMS om at deres vaerelse var braendt ned i Daocheng. De sendte en e-mail, der beskrev det lidt bedre. Samme dag som jeg var taget afsted, var der brudt en brand ud i den seng jeg havde sovet i. Jeg laa paa nogle tibetanske madrasser, hvor det elektriske lagen aabenbart er kortsluttet paa trods af at jeg havde slukket det paa kontakten. Drengenes ting var blot blevet sodet og der var heldigvis ikke sket nogen skade paa dem eller andre. Men ejeren proevede at give os skylden, hvilket resulterede i at drengene blev tilbageholdt og de blev udspurgt m.h.t. mig!! Der er ingen tvivl om at der var noget galt med de elektriske installationer i det vaerelse, men drengene var aabenbart under mistanke. Det ender med at de er tilbageholdt i 5 dage og maa involvere den svenske ambassade!!

Hjoernet hvor min seng stod foer braenden opstod!