Kiora!! Here comes Maori Marie

Den oprindelige befolkning i New Zealand kaldes Maori og er højt prioriteret – i hvert fald i sammenligning med Australiens aboriginies. Maori’er har deres egen jord, som er givet tilbage til dem, deres sprog bliver stadig brugt og de fleste byer og gader har Maori navne. Pa Maori sprog kaldes New Zealand for ’Aoteaora’ og betyder ”landet med de lange, hvide skyer” og ’Kiora’ bruges som ”goddag og tak”

I Waitangi nord for Auckland fik jeg besøgt et maori-museum, som ligger på et historisk sted – der hvor Waitangi aftalen mellem maori-folket og englænderne d. 6 februar 1682 blev skrevet under. Her fik jeg et indblik i maori kulturen, men min kulturoplevelse til Auckland museum blev til en udvidet maori-oplevelse, som de færreste turister får lov at opleve. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi drømt om at jeg kunne blive adopteret af maorier – men det var præcis det der skete!! Efter at have set en maori performance, med bl.a. den berømte ’haka’ dans kom jeg i tale med en maori-kvinde, der tilbød specielle guides af maori kulturen i Auckland området. Da der ikke var nogle tilmeldte viste hun mig rundt på museet og inviterede mig efterfølgende til hendes hjemegn Orakei, som er det første stykke land, der blev givet tilbage til maorierne. Her er ingen velkommen, da det er maori land og dermed kun dem der må færdes der, men jeg var så heldig at få en guide tur. Det er det smukkeste stykke land i Auckland, som er holdt i dens naturlige tilstand lige bortset fra de bevarede gamle engelske krigsbunkere. Der er den mest udsøgte udsigt over hele Auckland og de har en kæmpe waka (båd) samt en mahai (maori hus der bliver brugt til alle traditioner). Første dag i Auckland viste Glen mig ’One tree Hill’, som ikke længere havde et træ stående, da en maori mand havde fældet det i protest mod regeringen. Lige netop dette træ så jeg ligge på maori grunden og ingen andre end maorierne ved at det ligger der….

Min maori adoptiv-mor hedder ’Dot’ og hun introducerede mig hurtigt til hendes bedste veninder, som jeg hjalp med at samle frø fra oprindelige nz-fauna til dyrkning på deres anden grund i Karaka. Det endte med at jeg også blev inviteret til barbercue hos Dot sammen med veninderne og hendes døtre, hvorefter vi drak nogle øl og jeg blev og overnattede. Specielt veninden Winnie der er gravid i 7. måned gik til den med både smøger og øl!! Det er hendes 7. barn hun er gravid med og hun gjorde sig en masse overvejelser om, hvem hun skulle give barnet til. Det er åbenbart ret normalt at maorierne giver deres børn væk til venner og familie, som ikke selv kan eller har fået børn. Alle gør det og de betragter hinanden som værende én stor familie.

Jeg prøver en ’maori’ pibe, der vist hovedsagligt skal ryges af kvinderne grundet formen af ’piben’

Næste da lavede Dot morgenmad til mig og så tog ’B’ og ’Tut’ mig med ud til Karaka for at vise mig deres anden maori grund, hvor de er i gang med at såe de oprindelige nz-fauna – bl.a. for at stoppe kommunen i at bygge en kørselsbro hen over deres smukke, naturlige land. Man må ikke i NZ fælde træer på maori grund og det er derfor deres eneste måde at stoppe byggeprocessen på. Hvis ikke det lykkes så kommer der til at gå en trafikeret vej igennem deres land og en bro over den smukkeste strand!!!!!

Tut havde flettet en taske til mig af deres Flex-plante

På Karaka grunden mødte jeg mere maori-familie og de gav os friskfanget fisk og jeg lærte ungerne at spille Uno og efterlod dem kortene, så de kunne øve sig. De ældste passede på den yngste pige og skiftede også ble på hende. De kaldte hende ’bubba’ som betyder ’baby’

Ungerne fra Karaka. Bemærk at den ene pige har grønne øjne, da hendes mor er europæer.

Den smukke maori grund i Karaka