Vestkysten af nordøen

At køre ned af vestkysten er i sig selv en smuk oplevelse, men det blev til et par stop på vejen. Første nat blev brugt ved Waitomo grotterne, så jeg kunne bruge næste formiddag på at se grotterne med de berømte ”glow worms”. Grotterne var flotte men lignede meget de limestone grotter jeg allerede havde set i Asien. Dog var loftet af grotterne dækket af små, lysene stjerner, som skulle vise sig at være små mider, der har lysene anus når de fordøjer!!! Mere populært kaldes de ’glow worms’. De lever ikke mere end et par dage og hunnerne ligger omkring 120 æg inden hun dør. De lever af insekter og hænger lange usynlige tråde ned fra loftet for at fange et måltid… yummi!

Næste stop var New Plymouth som ligger i Taranaki regionen ved den store vulkan som endnu ikke er uddød der officielt hedder Taranaki, men blev kaldt Mount Egmont af Captain Cook. Maorierne siger at Taranaki vulkanen i sin tid havde en kærlighedsaffære med vulkanen Pihanga, der ligger ved Lake Taupo og da hendes mand Tongariro vulkanen fandt ud af det blev han ekstremt vred og voldelig. Taranaki vulkanen måtte derfor flygte i skam og løb så langt ud til vandet som han kunne komme og ligger nu i New Plymouth helt ude ved kysten. Dette er også grunden til, at der ikke er nogle maorier, der har lavet bebyggelse mellem Taranaki og Lake Taupo, da de mente at de to elskende vulkaner måske en dag ville finde sammen igen.

I New Plymouth mødtes jeg også med en kiwi ven ’Johnny’ som jeg havde mødt sammen med Michael oppe nord på. Johnny sendes ud i hele landet for at reparere og bygge telemaster sammen med et team som han sætter sammen. Ham og hans crew var i New Plymouth så vi mødtes og hang ud i et par dage, hvor jeg også fik chancen for at trekke på oppe på Mount Egmont, da de kunne køre mig helt op da de havde speciel adgang for at komme til telemasten. Egmont var dog indhyllet i skyer det meste af tiden, men det lykkedes mig dog at se udsigten et par minutter da skyerne lettede lidt og det var en udsigt der sparkede r…! Check it out!

Udsigten på Taranaki!! Jeg havde glemt kameraet, men der var et par søde new zealændere, som tog et billede af mig med deres kamera og sendte det på mail. Magen til venlighed??

Johnny & crew

Johnny der både kunne spille med venstre og højre arm i pool

Da Johnny også skulle til Wellington og havde et par fridage besluttede han sig for at køre med mig og prøve livet som backpacker et par dage, mens hans crew kørte udstyret tilbage. Det var nogle rigtig sjove dage vi havde sammen og det var også her at bilen blev navngivet ’The Sharkmobile’. At tage på stranden i NZ er meget anderledes end på Amager Strand skulle jeg hilse og sige. Her kører man bare sin firhjulstrækker ned på stranden og parkerer den der, hvor man slår sig ned. Der er masser af plads til udfoldelser, da folk ikke ligger mindre end 500 meter fra hinanden og man kan fange sin egen fisk og lave bål…..! Så er der noget ved at have været spejder! Marie var dog stadig en novice, da hun insisterede på at spille musik fra bilen og havde ikke set at blæseren stod på fuld knald, så da vi skulle starte den var der ikke mere batteri!! Johnny løb efter hjælp og fandt nogle kiwier der kunne assistere med batterikabler og de kiggede på mig med et skævt men forstående smil – godt så blondie!!

Da vi var på stranden gav ’naboen’ os en baby-haj som han havde fanget og den kom straks på køleren. Dermed var THE SHARKMOBILE navngivet