Kiora Roberto!!!!!

Solen står højt på himlen, klokken er 9 om morgenen og flyet lander ind over smukke Wellington med Roberto om bord. Efter halvandet døgn i fly ankommer Roberto til paradis overraskende frisk og meget glad. Har glædet mig til at hente Roberto og fortælle ham om alle mine rejseoplevelser i NZ indtil videre og glæder mig til at have en hjemmefra, som man kan dele alle disse fantastiske oplevelser med.
Havde allerede advaret ham på forhånd mod solen hernede, som er sindssyg stærk – specielt pga at ozonlaget er så tyndt på disse kanter. Alligevel bruger vi de første par timer på en udsigtspost udenfor Wellington i den bagende sol. Jeg har faktor 30 med som jeg smør mig ind i, men Robert fik ikke taget noget på og fik regningen i form af meget rød hud dagen efter…… av!av! Men han er kommet godt efter og smør sig flittigt med 50+

Roberto er endelig fri som en fugl!!

Roberto er tilfreds med vejrudsigten til New Zealand! Thumbs up!

Roberto fik smagt på den udsøgte new zealandske gæstfrihed med det samme, da Johnnys bror inviterede os ned på stranden til BBQ med hans familie. Vi glædede os til at hænge ud med de lokale ved stranden og Roberto begyndte at føle sig tilpas i The Sharkmobile på trods af, at der sad en blondine bag rattet, som lige havde lært at køre i venstre side af vejen. Det skulle dog ikke vare ved….!

På vej ned af en MEGET smal vej ned af bakken til stranden sker det dog…..! Jeg holder i vejen for nogle modkørende og i stedet for at køre tættere på skrænten beslutter jeg mig for at bakke. Fandt dog hurtigt ud af, at når man sidder i en stor motherfucker firhjulstrækker så kan man ikke se små almindelige biler der holder helt oppe i enden på én. Så jeg fandt først ud af, at der holdt en bag mig, da jeg rammer ham. Jeg blev MEGET lille, da der efter braget fulgte et meget højt råb ”YOU DUMB FUCK!!! Og jeg så en KÆMPE Maori mand stige ud af bilen. Lad mig sige det sådan….. han var ikke glad! Så jeg kravlede ud af bilen og prøvede at sige undskyld, mens Roberto overvejede at gemme sig under sædet…! Det var først, da Johnny kom til min undsætning, at manden begyndte at falde ned og vi fik vekslet forsikringsnumre. Heldigvis er min bil forsikret, men der skete heller ikke det store med den kæmpe Maori mands bil, så det bliver min selvrisiko der skal dække det. The Sharkmobile blev også mærket for livet, men dog kun med en lille bule i kofangeren og som Roberto siger ”Sådan en bil her, skal sgu have lidt buler i” :o)