A Travellerspoint blog

Hva så nu…?

Insider information :o)

"hva så nu?" er nok det mest stillede spørgsmål p.t. hjemmefra da det jo egentlig i første omgang er meningen at jeg skulle hjem til DK igen i april. Det eneste jeg kan svare til dette, er at jeg højst sandsynligt ikke kommer hjem til april. Jeg har virkelig fået smag for rejselivet, friheden og da der stadig er penge på kontoen, så kan jeg lige så godt trække den lidt endnu. Der er mange steder jeg gerne vil se, men på den anden side har jeg også behov for at sætte tempoet lidt ned og blive det samme sted i lidt længere tid. Man får på et tidspunkt nok af at pakke rygsækken hver anden dag og hele tiden skulle tage stilling til, hvor man skal hen, hvor man skal bo, hvad man skal lave, hvordan det foregår og hvad der er at se det nye sted. Man får lidt kuller og har brug for en eller anden for stabilitet. Desuden kan mit knæ godt trænge til at få lidt mere opmærksomhed i form af træning end jeg har givet det indtil videre. Overvejelser er der nok af, da mulighederne er mange. En af dem er at blive i NZ og få skisæsonen med og evt. arbejde lidt penge ind. En anden mulighed er at mødes med Stine i Asien, hvilket jeg enormt gerne ville, men så skal jeg give afkald på skisæsonen. Uhhh ja jeg ved det – det er hårdt at være mig og skulle tage så svære beslutninger :o) Jeg føler mig hver dag fantastisk privilegeret, at jeg har muligheden for at tage en sådan tur og spekulationer om økonomi rumsterer da ind imellem i maven på mig. Men hvornår får man chancen for at gøre dette? Det handler i virkeligheden om prioriteter og min er at leve og at være glad. Så hvad bedre end at bruge opsparing på netop dette…..

Hva_s__nu.jpg
Marie er gået i tænkeboks.....knirk! knirk!

Posted by Marusk 1:18 AM

Email this entryFacebookStumbleUponRedditDel.icio.usIloho

Table of Contents

Be the first to comment on this entry.

This blog requires you to be a logged in member of Travellerspoint to place comments.

Enter your Travellerspoint login details below

( What's this? )

If you aren't a member of Travellerspoint yet, you can join for free.

Join Travellerspoint