A Travellerspoint blog

BANGkok

Tuk tuk

sunny 38 °C

Ankom til Bangkok og det gik op for mig, at det var midt i deres sommerperiode at jeg ankom til hovedstaden - derfor omkring 38 grader med HOEJ luftfutighed. Jeg svedte tran og spekulerede paa, hvorfor det var at jeg absolut igennem Bangkok. Naa ja det var noget med at man kunne faa billige flybilletter her....!

IMG_6036.jpg
Long live the King! Har stadig mit armbaand der aerer kongen af Thailand, som Daniel gav mig og i Bangkok er man ikke i tvivl om, hvor meget han betyder for dem - her hans flag....

Mission 1: Flybillet til Delhi
Saa jagten gik ind paa billige flybilletter til Delhi og det var desvaerre ikke lige saa billigt som jeg havde regnet med, men fandt en one-way ticket for 1.800 DKK og tog chancen og koebte den fra et af de smaa skumle rejsebureauer paa Khao San Rd. Foerste mission fuldfoert!

Mission 2: Ny MP3 afspiller
Besluttede mig for at starte jagten paa en mp3 afspiller, da de alt andet lige maa have et stoerre og billigere udvalg i Thailand. Den hardddisk med indbygget mp3-afspiller som jeg havde med paa turen, gik i stykker paa Filippinerne og indeholder alle mine billeder fra min rejse - derfor er jeg noedt til at investere i en ny og haabe paa at jeg kan faa trukket alle mine billeder ud af den gamle. Et meget foelsomt emne, som jeg ikke vil grave videre i.

Paa afveje i en tuk-tuk
I stedet for at finde min vej til det store elektroniske shoppingcenter blev jeg dog i stedet for lokket ind i noget der viste sig at vaere en turistfaelde (Ja mere rutineret er jeg aabenbart ikke).

Jeg havde dagen foer fra lufthavnen til Khao San Rd oplevet den ultimative thailandske gaestfrihed ved at der var en thai fyr der tog mig med i taxien, da han skulle samme sted hen, men insisterede paa at jeg ikke skulle betale noget.....fantastisk. Troede dagen efter at jeg igen var heldig, da der var en thai mand der hjalp mig med, hvilke busser jeg kunne tage rundt til de forskellige sevaerdigheder og fortalte, hvilke sevardigheder der var vaerd at se. Det var Buddha-dag (mandag) saa alle templer var gratis at komme ind i og han sagde at hvis jeg ville,saa kunne jeg tage en tuk tuk til kun 20 TH (ingen penge!) pga at det var Buddha dag! Saa jeg mente det var en rimelig nem beslutning. Desuden gav han mig tip om at jeg kunne tage til et centre der kun var aaben i dag for almindelige forbrugere, der hedder Thai Export. Cool taenkte jeg og afsted, afsted i en tuk-tuk!!

Men det skulle vise sig at vaere en kidnapning uden lige. Det gik godt de foerste par stop ved den hoeje Buddha og et tempel og saa begyndte jeg tilfaeldigvis at stoede ind i folk forskellige steder, der fortalte mig, hvor god en forretning det er at koebe blaa safir sten i Thailand og saelge dem i europaeiske lande. Man kan koebe dem billigt i Thai Export og faa bevis fra regeringen om at det er aegte sten. Hmmmm... Jeg moedte en thai, en fra singapore og en fransk turist som allesammen sagde det samme....

Da jeg ankom til Thai Export var det dog kun en lille butik i 2 etager og allerede der kunne jeg lugte lunten. Men jeg maa sige - i butikken var skuespillet til en oscar og timimgen var gennemfoert. Det maa man give dem. De blev dog temmelig sure, da jeg ikke ville koebe noget og der viste jeg med sikkerhed at den var helt gal...

Derefter tog min tuk-tuk chauffoer mig til andre templer som han angav for at vaere de beroemte templer og en mand ved indgangen bekraeftede det. Men da jeg krydscheckede med en lokal derinde fortalte han mig, at jeg var hel gal paa den. Da jeg kom ud for at brokke mig var der chauffoer skift og saa blev jeg ellers koert rundt til en masse butikker hvor jeg skulle kigge for at chauffoeren kunne faa benzin billetter derfra. Jeg var godt gal i skralden og skaeldte og smeldte saa han stak af efter han havde sat mig af ved den sidste sevaerdighed - som i oevrigt var lukket....!

Saa den foerste dag gik med at blive lokket i en faelde og selvom jeg fik set et par sevardigheder var det spild af tid...

IMG_6047.jpg
Mit hostel i Bangkok "Barn hostel" ejet af en meget soed thai familie, hvor man kalder bedstemor for "Grandma"/ Her er hendes blomsterbed.

Mission 2: Mp3 afspiller - en ommer
Naeste dag var jeg meget maalrettet og ankom ogsaa til paradis med den lokale bus: et 5 etagers elektronisk marked, hvor priserne var mere end rimelige. Checkede priser og udvalg i flere timer og endte derefter med at koebe en lille simpel mp3 afspiller, 2 GB memorykort og et ekstra batteri til mit kamera til ialt ca. 720 DKK - det som en af delene ville koste derhjemme. Bonus!!

Mission 3: Sende alt det overfloedige hjem
Var godt klar over, at jeg maatte skille mig af med alt hvad jeg kunne undvaere inden jeg tog til Indien, da min rygsaek var absolut proppet efter NZ og jeg havde stadig min baerbar paa mig som absolut ikke skulle med mig til Indien! Saa jeg koebte en billig taske og sendte hele molevitten til DK for 800 DKK - av!av! den sved! Nu kan alle mine ting pakkes ned i rygsaekken uden jeg skal yde tortur paa den og jeg kan baere den paa ryggen uden at faa rygskade. Saa det var det vaerd!! Nu haaber jeg saa ogsaa bare at mine ting lander i DK hos min mor....uha!

Muay Thai oeje
Alle 3 missioner fuldfoert, saa der var ikke andet for en at se nogle af de store sevaerdigheder som The Grand Palace og Wat Po. Det var smukt, men FORFAERDELIGT varmt. Jeg fik naesten hedeslag og fik en infektion ved oejet der gjorde at jeg lignede Roberto efter hans bungy-jump - bare uden det blaa og lilla. Saa med et saebeoeje tog jeg til lufthavnen paa vej mod Delhi og bildte alle ind paa min vej at jeg havde vaeret i en muay thai (thai boksning) kamp og faaet een paa sinkadusen. Kunne lige saa godt faa lidt sjov ud af det.

IMG_5947.jpg

IMG_5987.jpg

IMG_6006.jpg
Wat Poh der er proppet med de flotteste bygninger, skulpturer og udsmykninger. Aergeligt at det var 37 grader!!

IMG_6039.jpg
Temple of Dawn set fra kanalen sammen med 2 unge munke

Posted by Marusk 06:20 Archived in Thailand Tagged backpacking

Email this entryFacebookStumbleUpon

Table of contents

Be the first to comment on this entry.

This blog requires you to be a logged in member of Travellerspoint to place comments.

Enter your Travellerspoint login details below

( What's this? )

If you aren't a member of Travellerspoint yet, you can join for free.

Join Travellerspoint