A Travellerspoint blog

Gennemskuet i Shimla

semi-overcast 24 °C

Det er vist ikke for ingenting, at man siger Indien er et spirituelt sted og det fik jeg en smag af, paa det mest turistet sted i nordindien - uden at slippe nogle slanter! Velkommen til Shimla.

Se alle billeder her

Shimla.jpg
Pladsen i Shimla med Christ Church i baggrunden, hvor jeg blev hijacket af den mystiske, indiske mand og hvor de indiske boern synger "jeg vil ha' en blaa ballon, en af dem med sjov facon..".

Med det offentlige i 12 timer
Vejen fra Rishikesh til Shimla skulle vise sig at vaere en haard intro til det offentlige bussystem i Indien. Man er vel backpacker og sparer gerne 20-30 kroner paa at blive pakket ind i en bus med tremmer for vinduerne og en makrel-paa-daase mentalitet i ca. 12 timer!! Der er altid plads til en inder mere i bussen - uanset hvad! Vi startede med ikke at have siddepladser, men kaempede os frem til nogen efter et par timer. Ved nu ikke om det var bedst at staa eller sidde, da saederne fik stolene i folkeskolen til at virke som luksus laenestole. Vejene paa maanen maa vaere bedre end de bumpede veje i Indien og min bagdel fik saa mange taesk paa turen. Jeg kunne ikke lade vaere med at synge til mig selv: "Halleluja HT, Hurra for DSB"

Svimlende Shimla
Traet og uoplagte gav vi op overfor den hord af mennesker som modtog os klokken 20 i Shimla og lod dem baere vores bagage op i byen, som viste sig at vaere en lang vej op af bakke. Selve Shimla er bilfri..... eller naesten, da de rige indere kan faa alt igennem. Efter lang kamp fik hotelfyrene, som skulle vise sig at vaere vores nye bedste venner i Shimla, os indlogeret paa et billigt hotel med udsigt over byen og uden vand - en mangelvare paa de fleste hoteller i byen.

Hotelfyrene var der til at sige godmorgen og startede deres mission som gik ud paa at faa os til at tage paa en arrangeret trek. Vi var inviteret til middag om aftenen, hvor de ville fortaelle os om det og vise os billeder. Lynne og jeg var god traette baade af hinanden og af, at hotelfyrenes besatte jagt paa os. Saa mens Lynne gik tilbage til hotellet for at slappe af gik jeg rundt i byen og tog lidt billeder og kiggede ligesaa meget paa de indiske turister som de kiggede paa mig. Det er de rige indere, der kommer til Shimla og de er besat af alt hvad der er vestligt. Maaske derfor kan man bl.a. finde en Dominos Pizza og et diskotek midt i byen...!

Blev videofilmet af en far, der gav strenge instrukser til sin soen om at gaa hen og tale med mig. Han kiggede skraekslagen paa mig, men turde ikke trodse sin far. En aeldre Sikh mand kom hen og spurgte, hvor jeg var fra og om jeg var studerende. Mit svar "ja, af livet" fik ham til at bryde ud i latter og raabe "ahhhhh, en philosoph!!" mens han holdte mig om kinderne :o) Velsign den indiske humor....... jeg elsker den!!

Gennemskuet paa gaden
Aura: En strålekrans eller glorie udgjort af et energifelt, som hævdes at omgive en persons krop.
En lille, halvfed, indisk mand i starten af 50'erne henvendte sig til mig paa gaden, da jeg stoppede for at tage et billede. Normalt er jeg afvisende, men synes jeg havde set ham foer og han loed utrolig laerd og havde helt sikkert mange venner fra europa. Vi talte om Danmark, hvilket han kendte en hel del til og pludselig siger han "Jeg er noedt til at sige, at jeg kunne ikke lade vaere med at tale til dig, da du har en utrolig staerk aura og nu da jeg ser dine oejne, fortaeller de mig saa meget". Han sagde nogle ting der ramte plet og sagde at han ikke ville have noget imod at sidde ned med mig paa et lokal tehus og have en uformel snak.

Imod alle mine principper accepterede jeg og inden laenge sad jeg ned foran denne lille mystiske mand og drak krydderet indisk te, mens han i en lind stroem fortalte ting om mig, som 97% af tiden var helt rigtige!?!?! Han chokerede mig med de ting han fortalte og jeg faeldede flere gange en taare. Han tog mine haender og kiggede mig dybt i oejnene og gav mig saa meget stof til eftertanke, at jeg efterfoelgende var helt rundtosset. En professionel gaetter? Maaske, men han sagde at han var blevet velsignet med specielle evner og en direkte kontakt til hans gud. Det var hans kald at hjaelpe andre og mange blev hos ham i laengere tid og gav ham en donation og et livslangt venskab til gengaeld. Han kunne laegge horoskoper, undervise i pranayama (vejrtraekning) og heale en person baade ved haandspaalaeggelse og blot ved at tale med dem og laese deres haandflader.

Kunne skrive side op og side ned om, hvad han fortalte mig, men meget overordnet var jeg glad for at faa at vide, at jeg hele vejen igennem, er en utrolig god person med gode hensigter :o) Han mente at jeg havde boet i Indien i et forrigt liv og at jeg havde svaert ved at indordne mig i det materialistiske samfund jeg boede i nu og det var derfor jeg foelte mig godt tilpas i Asien. Derudover var hans recept at blive eet sted og kigge indad samt finde noget harmoni inden jeg returnede hjem til DK. Der var nogle ting jeg var noedt til at goere op med mig selv foer jeg kunne klare at komme hjem igen. Jeg vil ikke modargumentere.....

Efter 2 timers spirituel viden, gaetteri eller hvad det nu var betalte jeg for vores te (2,5 kroner), fik hans e-mail og hans velsignelse.... jeg var helt rund paa gulvet og alt for sen paa den til vores middagsaftale med hotelfyrene....

Naeste dag flygtede vi i de tidlige morgentimer til Deluxe bussen (!) fra mystiske indiske spaamaend, hotelfyrene der insisterede paa at vi tog en pakketur med dem og et turist helvede.

Posted by Marusk 06:47 Archived in India Tagged backpacking

Email this entryFacebookStumbleUpon

Table of contents

Be the first to comment on this entry.

This blog requires you to be a logged in member of Travellerspoint to place comments.

Enter your Travellerspoint login details below

( What's this? )

If you aren't a member of Travellerspoint yet, you can join for free.

Join Travellerspoint