Xi'an - Kina
Terracotta Soldaternes hjemegn
27.10.2006
Torsdag aften tager Mike og jeg nattoget til Tibet, men skal af i Xi'an. Vi har bestilt sovekupe og turen tager ca. 15 timer, saa det passer med en god nats soevn! Vi faar dog lidt af et chok, da vi ser kupeen. Normalt presser man 4 mennesker ind i en kupee, men i de moderne kinesiske toge har man lavet "plads" til 8 i hver kupee!! Dvs sengene med stenghaarde madrasser er i 4 etager og vi er selvfoelgelig paa toppen. Der er godt nok langt at falde!!
Naeste morgen naar vi frem til Xi'an og bliver hentet paa stationen af Bell Tower Hostel. Det hele spiller lige indtil jeg kommer ind paa mit vaerelse og finder ud af at min ene vandrestoevle som jeg havde spaendt fast paa min taske har forladt mig!! GOD DAMN IT!! Da den ikke var i taxa'en maa jeg konkludere at den nok er taget hele turen til Tibet....hmmmm ville egentlig gerne have vaeret med!
Saa mig og den hoejre vandrestoevle bliver meget ensomme og er godt klar over at vi ikke kan undvaere den venstre ven saerlig laenge. Var ude og kigge i kinesiske trekking udstyrs forretninger, men hvis der er noget man ikke kan finde i Kina, saa er det kvalitet! Og de kunne ikke finde paa at importere noget europaeisk, da der bliver tillagt en kaempe import moms. Frederik bliver derfor sat paa arbejde hjemme i Danmark med at finde en ny venstre ven og at finde ud af om den kan blive sendt med kurer til det Hostel jeg lander hos ved naeste stop...!
Bell Tower Hostel ligger lige i centrum af Xi'an med en fantastisk udsigt og jeg faar mig en spansk veninde med Edinburgh accent (sjov kombination) som konstant udbryder "What I can do!" eller "I know nadda!". Vi har det rigtig sjovt og beslutter os for at moedes naar vi begge tager videre til Chengdu.
Vi laerer bl.a. at lave kinesiske dumplings og tager turen ud til udgravningen med Terracotta soldaterne. Vi har efterhaanden fundet ud af at det ikke altid kan betale sig at tage paa de arrangeret ture, saa vi finder derud med den lokale bus og sparer mange Yuan.
Historien om Terracottasoldaterne og udgravningerne er imponerende, men jeg havde forventet at se flere soldater som var udgravet og oplevelsen tager ikke mere end en halv dag i alt.
Senere paa dagen var jeg saa deprimeret over at have mistet min stoevle, at jeg i ren desperation fandt mig selv paa Mc Donalds, hvor jeg bestilte en burger menu. Kvitteringen var foerste tilfaelde af irriteret tarm i Kina... skraemmende naar man taenker paa de smaa beskidte gademarkeder jeg har spist paa.
Var paa udflugt den sidste dag i Bell Tower og Drum Tower, som de i sin tid brugte til at holde styr paa tiden. Klokketaarnet blev brugt til at indikere tiden i loebet af dagens lyse timer og Trommetaarnet indikerede hvornaar byportene lukkede aabnede og om der var fare paa faerde i loebet af natten. Det muslimske kvarter er ret stort i Xi'an og her fik jeg mig en udsoegt afstikker fra det kinesiske mad.
Bymurene er imponerende og er en af de eneste bevarede bymurer i Kina. Pruttede om priserne paa det lokale marked og koebte en halsbaand med en Buddha jade figur til 20 kr. Det hoerer sig til naar man er backpacker og skal man reklamere for en gud, saa maa det blive den lille, tykke, livsglade Buddha. Nu haenger han mig i hvertfald om halsen og bringer mig lykke paa vejen.
Exit fra Xi'an blev rimelig kaotisk, da mit hostel ikke havde booket min billet om aftenen og derfor var jeg noedt til at komme tilbage kl. 16 for at checke om jeg var paa toget kl 17 eller kl. 22. Havde foretrukket det sene tog, men selvfoelgelig var jeg paa det kl. 17!! Saa paa med rygsaekken og ned mellem en milliard shoppende kinesere for at slaas om en taxa til togstationen. Ingen taxaer ville tage mig med, hvilket jeg stadig ikke forstaar! Men en aeldre herre foreslog at tage mig bag paa hans scooter (med betaling selvfoelgelig - og den skulle lige presses i bund). Vi blev enige og jeg hoppede bagpaa med fuld laes paa skuldrene og min anden taske i haanden. Det maa have vaeret en fryd for oejet at se den konstellation og jeg fik mange sjove tilraad fra boern ud af bilvinduerne. Det viste sig at vaere den helt rigtige beslutning, da denne aeldre herre tog den ind over alle smutveje, fortove og smaa gyder og vi sprang al trafikproppen over og naaede frem i tide!!
Inden jeg steg paa toget, som var en "soft sleeper" (en bloedere madras - men ikke bloed - end "hard sleeper") moedte jeg 2 danske piger som skulle paa samme Hostel i Chengdu som jeg. Kom i kupee med 3 kinesiske forretningsmaend som ikke talte engelsk, saa jeg fik forklaret paa kinesisk at jeg hed Marie og var fra Danmark. Naevnte HC Andersen - det faar naesten altid klokkerne til at ringe hos dem.
Lagde mig til at sove og krydsede fingre for at jeg ville ende i Chengdu den naeste dag.







