Chengdu - Kina

Ankom til Chengdu om morgenen med toget og blev hentet sammen med de 2 danske piger paa stationen af Mix Hostels ejer. Det viste sig at vaere et fantastisk hyggeligt og EKSTREMT billigt sted - 13 kr. om dagen for en seng i et vaerelse med 6 senge.

Moedtes med min spanske veninde Elena og sammen tog vi paa udflugt i Chengdu og saa nogle templer, parker og drak en masse te i Wengshu Tempels tehus. Vi synes det var dyrt at betale 8 kr for en kop te men fandt ud af, at man hele tiden faar fyldt kogende vand i koppen (hvem paastaar at det er amerikanerne der har opfundet "re-fill"!). Saa 1,5 liter groen te og 2 toiletbesoeg efter foelte vi os som nyfoedte!

De svenske drenge Marcus og Andreas fra Beijing havde meldt deres ankomst et par dage efter men en af dem dukkede op allerede dagen efter. Den anden var hoppet af toget inden afgang, da han pludselig opdagede at han havde glemt PPP (penge, pung og pas) paa hotellet!!

Chengdu er kendt for deres hot-pot og meget staerkt krydret mad og det er ikke mindst en kulturel udforskning. Om aften aabner der tusindvis af smaa madboder (ligesom i de fleste kinesiske byer) alle vegne og der er ikke graenser for hvad de kan lave med et enkelt gasblus. Jeg spurgte en kinesisk turist paa Mix Hostel, hvad han ville anbefale at vi skulle opleve i Chengdu og han sagde uden toeven "MADEN!". Saa vi maatte proeve den lokale mad og formaaede at bestille en speciel hotpot paa en lokal restaurant. Det foregik ved at vi fik en stor oval gryde der var delt i yinyan med en hvid sauce i den ene del til groensager (den feminine del) og en roed staerk sauce i den anden til koed (den maskuline del). Vi var i koekkenet for at vaelge de groensager og det koed vi ville have og saa blev der ellers blusset op for gryden. Man laegger groensager og koed i gryden som en form for fondue - bare uden fonduepindene. Vi havde bedt om en mild version, men sveden og snotten piblede frem og vores hvide skandinaviske kinder fik en roed kuloer! DET VAR STAERKT!!

Chengdu har kun 10 millioner indbyggere og er egentlig ikke saa interessant i sig selv. Det som jeg synes goer omraadet specielt, er deres Panda reservat, som jeg praesterede at besoege 2 gange i loebet af de 4-5 dage jeg var der. Reservatet er det sted i verden som har haft stoerst succes med at avle pandaer og det er ogsaa (naesten) paa pandaernes praemisser naar man besoeger dem. Det er et stort reservat, hvor man dog faar chancen for at komme helt taet paa dem om morgenen naar de skal fodres - resten af dagen sover de og laver mindst muligt. Jeg var der kl. 7:30 om morgenen begge gange for at se dem gumle bambus og bare for at staa og betragte de 3 mdr gamle panda babier, som bliver passet og plejet 24 timer i doegnet. Jeg kan umuligt beskrive, hvor stort et indtryk de gjorde paa mig og hvor utrolig saarbare, rolige og soede de er. At staa saa taet paa et dyr, som er saa fantastisk og som der kun findes 1000 tilbage af i verden, gjorde stoerre indtryk paa mig end Muren, Sommerpaladset, Beijing eller Terracotta Soldaterne tilsammen.

Man kan godt forstaa at de har vaeret nemme at nedlaegge, da de aldrig ville goere modstand eller vaere aggressive. Nuttet er det helt rigtige ord for dem - bedoem selv.

Et besoeg paa politistationen i Chengdu blev et af de oplevelser som jeg aldrig vil glemme og jeg fik lige pludselig chancen for at komme helt taet paa de lokale. For at min sindssyg dyre forsikring skal daekke bare noget af mine trekkingsko var jeg noedt til at lave en politirapport. Jeg blev dirrigeret til den anden ende af byen, hvor jeg tog den lokale bus og ellers hakkede mig frem paa mit kinesiske til de uheldige udvalgte som jeg valgte at spoerge paa vejen. Kunne ikke finde den politstation, hvor de behandler udenlandske sager, men endte i stedet for paa en lille lokal politistation hvor de IKKE talte et ord engelsk. Jeg startede ud med at slaa "I have been robbed" op i min Mandarin saetningsordbog og saa tog det ellers fart derfra. Heldigvis var der en ung kinesisk mand som ogsaa var kommet til politistationen for at melde dit ID-kort for stjaalet og spurgte paa engelsk om han kunne hjaelpe. Han blev min redning og jeg blev hans, da det efter 5 timer endte med at jeg fik min politirapport og han fik den hjaelp han behoevede, men kun fordi han havde fungeret som tolk (kommunismen har sat sine spor). De mente ikke at kunne hjaelpe mig i starten, men tog en fuld rapport, som jeg ikke maatte faa en kopi af (ARGGHHH!), derefter insisterede de paa at koere mig hen til en anden station i den anden ende af byen, da de mente sagen tilhoerte dem. Det gjorde den ikke, men saa var det pludselig en 3. station jeg skulle til.... Min tolk fulgte mig over hele byen og til den bitre ende, hvor det ender med at den foerste station laver en politirapport for 2. gang - denne gang med en kopi til mig. Saa var klokken blevet 18 og min tolk ville meget gerne have at jeg tog med hjem til ham og hans kone og spiste. Jeg insisterede paa at give middag og derfor tog vi hen paa en naerliggende skole for at hente hans soede kone. Her moedte jeg baade hende og hendes kollegaer og chef som alle var blevet opdateret med situationen paa mobilen og som alle var ellevilde for at moede en europaeer. Efterfoelgende skulle jeg ogsaa tale i mobiltelefon med min tolks chef som var helt oppe og ringe og som ikke talte et ord engelsk (!)
Vi spiste sammen med Elena paa en lokalrestaurant og lod det kinesiske par tage foeringen. Det blev et meget anderledes og laekkert maaltid med mange lokale specialiteter og nye smagsindtryk.

Endnu engang maa jeg indroemme at det er naar man er farer vild eller tingene ikke gaar som planlagt, at man virkelig begynder at opleve....