At udvide sin horisont.......

Saa kom rejsen endelig til den anden side af jorden, som er et paradis! Et land der baerer praeg af at vaere et af de sidste lande der blev befolket, med et folkefaerd der ved, hvor vigtigt det er at beskytte deres naturressourcer. Paradis!!

Jeg floej fra Singapore til Sydney og var saa heldig at flyve ind over Sydney havn klokken 6 om morgenen med blaa himmel og solen der skinnede paa operahuset. Et malerisk syn! Havde naesten lyst til at blive i Sydney i stedet for at tage videre. Men i Auckland ventede der mig ogsaa blaa himmel, hoej solskin og min kiwi-ven Glen der var kommet for at hente mig i lufthavnen saa han kunne vise mig rundt, ligesom jeg havde vist ham rundt i Koebenhavn i sommers.

Glen der viser frem

Selvom mine efterfoelgende kommentarer vil vaere ekstatiske positive, saa er jeg lige noedt til at naevne kulturchokket fra at komme fra Asien til NZ. Priserne her er skyhoeje og jeg kan ikke laengere leve som luksus-backpacker, hvilket har resulteret i at jeg selv kober mad og laver mad!! Gratis mad er igen blevet min livret og jeg haaber at det i det mindste vil resultere i at jeg taber de kilo som jeg har samlet op i Asien!!

AUCKLAND, BAY OF ISLANDS & CAPE REINGA
Vi hentede en anden dansk pige (Sarah), som var den soedeste 20-aarig jyde der rejste rundt alene i verden i et helt aar - det kalder jeg Girl Power!

Sarah og jeg der fryser mens vi ser solnedgang over Auckland

Solnedgang over Auckland

Vi sov alle tre hos Glens foraeldre og koerte op nord paa for at faa nogle flotte naturoplevelser. Glen havde kun 48 timer i Auckland foer han skulle flyve tilbage til Nelson, hvor han arbejder paa et hostel. Men paa trods af et presset program fik vi set meget af baade oest og vestkysten nord for Auckland og hoejdepunktet var en koloni af fugle der af kiwierne bliver kaldt "Gannets". Der var tusindvis af dem ved kloefterne ved stranden og jeg var imponeret over deres livsstil :o) Naar de lige laerer at flyve tager de turen over det tasmanske vand til Australien for at slaa sig loes. Naar de er klar til at stifte familie kommer de tilbage til NZ og finder sig en mage, som de bliver sammen med resten af deres dage. De laver en kaerlighedsdans inden de parrer sig som er virkelig smuk - det kalder jeg forspil!!

Et Gannet par

Sarah og jeg checkede ind paa et hostel i Auckland efter at Glen var taget afsted, men det blev kun for en aften da Sarah skulle flyve videre ud i verden og jeg var noedt til at flygte fra Auckland, da der ikke var nogle ledige vaerelser i byen. Jeg var landet midt i "The Big Day Out" som er en musikfestival som aabenbart tiltraekker hele NZ's ungdom.
Jeg flygtede med bus op nord paa for at se resten af den nordlige spids over Auckland, som ogsaa er kendt for at vaere Mauri-territorie. Bussen gik til Paihia og selvom jeg havde virkelig havde brug for at vaere lidt alene blev jeg alligevel involveret i et canadisk selskab paa den cafe hvor jeg spiste. Det ene foerte til det andet og pludselig var jeg den naeste dag paa vej i en camper med Michael, 45 aar, selvstaendig, dykker og canadier for at komme op til et fedt dykkersted. Han ligner lidt min onkel Lars og var hyggelig at haenge ud med og vi fandt ud af at vi havde mange faelles interesser - bl.a. at spille UNO :o)

Michael og hans camper

Vores dykkerbaad bliver halet i land ved stranden, hvor vi camperede og sad rundt om baalet om aften med de andre campister mens de fyrede fyrvaerkeri af.

Foerste dyk foretog vi i Matauri Bay, hvor Greenpeace skibet RAINBOW WARRIOR engang blev sunket af det franske CIA. Motivet var at holde Greenpeace vaek fra deres bombespraengingerne og hele sagen er virkelig betaendt. Jeg maatte med min meget begraenset erfaring ikke foretage det foerste dyk ved vraget, men dykkede efterfoelgende ved et smukt rev fyldt med farverige fisk og fauna samt en kaempe rokke (Sting Ray) der tog sig en lur.

Derefter gik turen ellers rundt i toppen af Bay of Islands, hvor vi saa:

Spirits Bay - som er et omraade udenfor ret og lov ved den smukkeste strand, der udover at vaere daekket af sand, er daekket af milliarder af smaa slebbet muslingeskaller i alle farver. Det var fantastisk at vaere der helt alene hele formiddagen og om aftenen var det skyfrit og nymaane og jeg har ALDRIG i hele mit liv set saa mange stjerner. Lige oven over os var Maelkevejen og jeg kunne se stjerne, planeter og stjerneskud helt ned til horisonten. Det vil jeg aldrig glemme!

Det maa vaere en stjerne der er faldet ned i Spirits Bay

Den smukke strand i Spirits Bay, hvor Maurierne tror at deres sjaele tager afsked fra naar de doer.

Cape Reinga - det nordligste punkt paa NZ og der hvor de 2 have South Pacific og Tasman Sea moedes. Et smukt sted der virkelig forstaar at konkurrere med Skagen.

Der hvor vandene moedes paa det nordligste punkt i NZ

90 Mile Beach - som altsaa "kun" er 64 miles, men laengere end hvad oejet raekker. Man maa godt koere paa stranden, men vi turde ikke tage chancen med den store camper og med alle advarslerne om flod/ebbe.

Morgenmad paa 90 mile beach

Opononi - En bugt med kaempe sandbanker eller skal jeg sige sandbjerge. Her hvor en delfin i 1955 besluttede sig for at slaa sig ned og bruge sine dage paa at lege med boernene, som den lod ride paa ryggen af den.

Opononi, den smukkeste bugt med de flotteste sandbanker

Waipoua Forest - hvor nogle af de stoerste traer i verden findes. Kauri traeer der er mere end 2000 aar gamle og faar een til at foele sig meget lille.....

Det stoerste Kauri trae der er over 2000 aar gammelt. Laeg maerke til Michael der altsaa er naeste 2 m hoej og staar paa et hegn!

Tilbage i Paihia, skulle vi moedes med Kylie fra Australien (nej, ikke Kylie Minogue) som skulle koere med os i camperen de sidste par dage inden Michael skulle flyve hjem til Canada. Jeg havde 3 dage foer vaeret paa en "svoem med delfinerne"-tur som var en god tur, men manglede ligesom delfinerne. Saa tilgodehavebeviset blev brugt da vi kom tilbage til Paihia og denne gang saa vi ikke bare delfiner - men svoemmede med dem 2 gange!! Kan ikke faa armene ned over det og i min iver fik jeg da ogsaa dedikeret mine nye solbriller til hav-guderne. Fik grineren da jeg paa et tidspunkt saa op fra mit dyk med delfinerne og saa 20 hvide mennesker baske rundt i havoverfladen mens de sagde lyde i snorklen og proevede at goere sig interessante for deres nye venner - noget som vi havde faaet besked paa at goere, men maaske mere til baadpersonalets fornoejelse. Vi fik ogsaa besked paa at floejte naar vi var paa baaden og det blev gengaeldt at delfin-lyde fra havets overflade - hvor fantastisk er det?!?!?

Delfiner i Paihia. Naeste gang de ser dem har de sikkert mine solbriller paa!

Naeste dyk var i Tutukaka, hvor vi camperede, spiste god mad og spillede Uno. Naeste morgen tog vi med dykkerbaaden ud til oeerne Poor Knights, som er et natur reservat. Og soerme om vi ikke lige moedte et par delfiner paa vejen derud, som vi fik lov at svoemme med! Hold op, jeg tror at mit held maa vaere i overtraek i oejeblikket!

De naeste dyk skulle vise sig at give mig lidt mere erfaring. Det foerste var ned langs siderne paa en klippebue i vandet. Der var bl.a. en grotte vi kunne svoemme ind i og da jeg ikke vidste at man skulle toemme alt luft fra sin vest INDEN man svoemmede derind, endte jeg med at dingle fra loftet i grotten uden at kunne komme ned og proevede desperat at faa opmaerksomhed fra min guide. Var ogsaa den foerste til at faa brugt al min luft saa jeg maatte til overfladen foer de andre. Naa men jeg overlevede jo og heldigvis da, for andet dyk skulle vise sig at blive hoejdepunktet for min hidtidige dykkerkarriere!
Paa vej ud til andet dyk saa vi en haj!! En HAMMER HEAD og da det ikke var saa langt fra vores dykkerdestination var der da ogsaa nogle stykker der ikke var meget for at hoppe i vandet.. Men det var det hele vaerd, da vi var omringet af kaemperokker paa 3-4 m (stedet er kendt for at vaere in-stedet for rockere - eller rokker), vi saa kaempe hummere og fisk i ALLE farver, anemoner og m.m. Proevede at spare paa luften men det var svaert med alle de undervandsoplevelser.
Mens vi var derude sejlede vi ogsaa ind i verdens stoerste havgrotte som er kaempe stor og kuglerund. Der er aabenbart holdt en del koncerter derinde og det kan jeg forestille mig er helt utrolig med den akustik.

Verdens stoerste havgrotte

Efter vi havde dykket bed Kylie, Michael og jeg fast i denne avisoverskrift!!! Yaaak!

Vores sidste aften sammen, fik vi foraeret en kaempe lyseroed fisk af en fisker og hans stolte soen, som havde faaet mere med sig end den tilladte kvote. Han ordnede fisken for os og fortalte os hvordan den skulle tilberedes. Det gjorde mig og Kylie saa den naeste aften efter at have sendt Michael afsted og det viste sig at skulle blive det bedste maaltid til dato i New Zealand - MUMS FILIBABBA!!

Gratis fisk - min livret!!!

BLONDINE PAA BILJAGT
Tilbage i Auckland er biljagten sat ind og jeg proever paa bedste maner at indsamle forstand nok til at goere et udemaerket koeb. Det er ikke let skal jeg hilse at sige, naar man er blondine og har vaeret vant til at vaelge bil ud fra farve og ikke funktion. Tror det kommer til at blive mere held end forstand der afgoer, hvad jeg skal cruise rundt i - i den forkerte side af vejen!! Mor har sagt at jeg skal binde en roed snor om min venstre finger for at minde mig om det og ellers er jeg sikker paa at mine modkoerende bilister nok skal minde mig om det :o)
Hvis og naar bilkoebet (gaar og venter paa pengeoverfoerslen fra DK til NZ) gaar i orden kommer jeg til at begive mig ned af vestsiden af oeen for at ende i Wellington, hvor jeg skal hente Robert (min Nordisk Film Ex-kollega) i lufthavnen. Vi tager chancen og krydser fingre for at vi er kompatible rejsepartnere - og hvis ikke, saa lader jeg ham bare ligge i groeften ;o)

I New Zealand kan man foraere sine brugte sandaler til dette sandal-hegn. Vi overvejede at stjaele et par til Michael, da han havde mistede sine dagen foer.

Fik ogsaa set Mauri kultur og de maa have rekorden i sjofle udtryk!

J. Christ in the house!!!!

Phillippinerne er nok en af de sejeste og mest coole asiatiske lande jeg har vaeret i indtil videre. Om det er indflydelsen fra alle de amerikanske baser, den spanske besaettelse eller bare det at disse mennesker er lige saa sjove, som de er religioese.

Det foerste der slaar en, naar man rammer Manila er at byen er fyldt med de saakaldte jeepnies, som er metal jeeps der faar programmet "Pimp my ride" til at roedme. De er malet i fede, flotte farver med seje moenstre og de er alle navngivet a la "God bless us all", "J.Christ", "Rodriques" m.m. og har som regel et skilt med "bless our ride". Det startede med at de gamle amerikanske militaer jeeps blev brugt overtaget, da amerikanerne forlod landet og blev "Phillie-pimpet" og brugt som offentlige busser. Siden er de blevet produceret, pimpet og koere i alle byer over hele landet. Jeg var heldig, at fange een navngivet med (naesten) mit navn....

Landet er derudover meget inspireret af USA og de taler alle engelsk, basketball er deres nationalsport, de har de stoerste malls og der findes en Gylden Maage restaurant (Mc Donalds) pa hvert et hjoerne. Man er dog ikke i tvivl om deres asiatiske tilgang, naar man hver aften hoerer dem skraale fra de mange karaoke barer :o)

Fattigdommen er slaaende og der er meget stor forskel paa rig og fattig. De rige er ekstremt rige og de store byer er fyldt med de stoerste malls jeg nogensinde har vaeret i. Slummen ligner en losseplads og boernene leger i skrotbunker og baalpladser. De fattige har en hel anden tilgang til tiggeri end i de andre lande. Her kommer de bare op og beder om penge, men proever ikke at tjene til dagen ved at yde en eller anden form for service - sang, pudse sko eller andet. Man har indtryk af, at de har den opfattelse at pengene sidder loest paa udlaendinge. Det var svaert for os alle tre nogen gange at kaperer den fattigdom og se smaa boern lege i skrotbunker og tigge for mad og penge.

Ligesom i andre lande, saa er der Fillippino-priser og turist-priser, saa vi var ekstremt priviligeret at have vores egen guide Nerissa, som er Frederiks dejlige kusine. Hun hjalp os paa alle leder og kanter og var en humoerbombe uden lige. Det var utrolig dejligt at have hende med over alt (undtagen paa Palawan) sammen med vores coole chauffoer Ross. Vi blev som en hel lille familie og hver en chance vi fik, som kom kortene paa bordet, saa vi kunne spille roevhul/asshole.

Men for lige at starte ved begyndelsen, saa landede jeg i Manila d. 23/12 og ventede nogle timer sammen med Nerissa og Julie, som var kommet for at hente os alle tre, indtil vi alle var landet. Det var bare skoent at se mor og Frederik som begge lignede en million. Frederik var stresset fordi havde haft saa travlt optil ferien med sin skates4u forretning og han havde haft en lang tur. Mor havde vaeret i Bangkok nogle dage inden hun tog til Fillippinerne.

Det var helt specielt at vaere sammen med Frederik paa denne tur, da han ikke havde set Fillippinerne i 16 aar!! Han kan stadig huske meget af sproget selvom han er foedt og vokset op i Danmark og hans fillippinske foraeldre har talt dansk til ham altid og han fik rig mulighed for at oeve sig. Vi blev koert til Rose og Francisco Jimenez's (Frederiks foraeldre)hus i Baliuag nord for Manila, hvor det stod til raadighed for at bruge det som base (hvilken luksus!!). Det var et kanon hus med terasse, AC, 2 koekkener og meget rent og stileligt. Her holdte vi juleaften paa terassen med laekker mad som vi havde koebt om dagen med Nerissa paa det lokale marked. Det blev til dejlige krabber, ris, foraarsruller og Nerissas laekre salat. Dertil var baaade roed og hvidvin som mor og Frderik havde taget med hjemmefra. Et af de bedste julemiddage jeg har faaet laenge ;o)
Vi havde en fantastisk aften, hvor jeg endelig fik givet dem de gaver, som jeg havde samlet op forskellige steder og slaebt rundt paa. Jeg havde virkelig glaedet mig til at give dem det sammen med julekortet og de blev rigtig glade begge to.

Vi tog et par dage syd for Manila med Nerissa og Ross's onkel som chauffoer og saa Tagay Tay som de kalder "the island in the lake on the island in the lake". Et fantastisk syn ned i et vulkankrater der ligger i en soe og er omringet af andre vulkaner, der ikke laengere er aktive. Derefter tog vi til et sted, hvor der er et kaempe vandfald og hvor man kan komme under det paa toemmerflaade efter at vaere kommet derhen i kano.

----------------------- PALAWAN ------------------------
Hoejdepunktet paa turen var dog da vi tog til oeen Palawan, hvor Frederik og jeg skulle tage dykkercertifikat og vi skulle fejre nytaaret. Vi floej dertil fra Manila og skvadderhovedet her praesterede at glemme sit pas hjemme i Frederiks foraeldres hjem, men kom heldigvis afsted alligevel da det var en indenrigsflyvning og saa bort fra at jeg kunne identificere mig selv. PYHA!! Frederik var ved at faa et hjertestop og mor blev lettere stram i betraekket.....! Troede lige at jeg ikke behoevede at bruge hjernen bare fordi jeg ikke rejste alene mere..... GODT SAA!

Paa Palawan i Puerto Princessa regnede det, saa vi tog en firhjulstraekker inkl. chauffoer paa en 3-4 timers tur til Port Barton, som er en lille landsby der ligger i en bugt med den dejligste strand. Da det havde regnet meget og vejen det meste af vejen var muddervej, var det virkelig en udfordring og faren om at sidde fast i mudderet luret hele tiden rundt om hjoernet. Paa et tidspunkt sad en jeepnie med lokale fast foran os og de maatte toemme den for mennesker for at komme igennem. Pludselig forstod jeg, hvorfor jeepnierne er saa praktiske paa Fillippinerne!

Vores hotel viste sig at vaere de yndigste smaa bambushytter lige ud til stranden med det soedeste personale, det laekreste mad og den mest grundige security mand. Han praesterede at faa vores sandaler tilbage efter de blev stjaalet af en lokal dreng..

Vi udnyttede virkelig dagen og tog med en lokal baadmand til et andet sted, hvor vi skulle se et kaempe vandfald. Han havde bare ikke lige fortalt, at vi foerst skulle bestige en masse sten og vandfald og det var jeg og mit knae ikke lige gearet til. Jeg faldt et par gange paa trods af at baade Frederik og baadmanden proevede at holde mig lodret, hvor nr. 2 gang var et aegte spagat paa nogle vaade sten, saa knaaet fik sig et vred og en ordentlig gang blaa maerker. Det gjorde sgu ondt, men elastikkerne og skruerne holdt - GOOD JOB Lars Bloend!

DYKKERCERTIFIKAT OPEN WATER
Frederik fandt frem til den lokale dykkerinstruktoer der var lidt af en original. Hun var tysker, hed Doris, havde en lidt for roed naese der kom ca. 40 cigaretter ind om dagen... Hendes gode ven hed Charlie og var en lille abe, der ogsaa godt kunne lide at dykke i deres bassin (!!) Vi doebte hende hurtigt Soeroever Sally og fandt ud af, at man ikke skulle spoege med hendes tyske temperament. Hun havde boet paa Phillippinerne i 8 aar, men talte ikke et ord Tagalo (Phillipinsk. Hun forsikrede os om at hun godt kunne naa at tage os igennem OPEN DIVERS kurset paa 3 dage. Det praesterede hun ogsaa i bedste tysker militaer-stil. Foerste dag gik hun totalt i panik fordi Frederik forsvandt ved foerste dyk, som resulterede i at jeg hyperventilerede og fik krampe i foden. Heldigvis kom Frederik til overfladen igen med et stort smil paa laeberne og anede ikke uraad, da vi ikke havde laest kapitel 2, hvor der staar at hvis man bliver vaek skal man lede i 1 minut og derefter gaa til overfladen. FRIDERICK!! skreg soeroever Sally og saa var der ballade :o) Mor var med alle dagene til moralsk stoette og for at samle muslinger, konkylier m.m. til overvaegten hjem. Til frokost spiste vi fisk de havde fanget med ris og mango. MUMS FILIBABA!

DANS OG FORSTUVET TAA
En af aftenerne tog vi ned i den lokale landsby, hvor man kunne koebe flaeskesteg (det spiser de meget), San Miguel oel og saa ellers danse til nogle skrattende hoejtalere. Vi fodrede de lokale landsby boern med flaesk, gav dem cola og smuglede dem ind gennem indhegningen. Og saa dansede vi ellers vild dans med alle boernene som synes det var alt for skaegt!! Paa et tidspunkt var vi omringet af 15-20 boern som alle dansede med os, grinte og havde det hammer skaegt - ligesom os. I min iver fik jeg stoedt min taa ind i en traebaenk (klondike!!) saa det bloedte og jeg forstuvede min taa. Den blev helt lilla! Men ok saa havde jeg en god undskyldning for at afvise alle de lokale maend, der ville danse. Dem fik mor til gengaeld glaede af og smilte hoefligt til dem naar de boed hende op med et kaempe smil og ingen taender i munden...

Note: Det kan forresten ikke anbefales at tage dykkerflippers paa eller booties med en forstuvet taa - AV!

NYTAARET 2007
Vi havde en uforglemmelig nytaarsaften, hvor vi havde haabet paa at faa lobster men maatte i stedet ty til et buffetbord uden fiskeretter, da alle fiskerne havde drukket sig fulde i julen og der var derfor ikke nogen fisk at faa! Til gengaeld kom der en stor overraskelse paa koel. Frederik havde soerget for at tage min yndlings champagne (spomande) Di Michela med som vi noed mens vi saa paa vandet, fuldmaanen og baalet der var taendt paa stranden. Vi ville ikke begive os for meget ud, da vi havde hoert at de gaar rimelig meget amok med baade fyrvaerkeri og skydevaaben i luften.

Dagen inden vi returnerede til Manila tog vi baaden til Sabang, hvor den stoerste underjordiske grotte ligger. Den gaar gennem bjerget paa en straekning af 11.6 km, men indeholder 21 kms sejlads i den. Vi sad maaloose i baaden og saa paa alle mulige formationer som blev lyst op af den ene lygte som var i baaden, mens vi blev aedt af myg. Det var en ret uhyggelig og autentisk oplevelse og der var masser af flagremus ovre os.
Sabang var en soed lille landsby ved stranden og vi hyggede os, men gik tidligt i seng da vi skulle hentes af vores chauffoer og ud paa en 3 timers bumle-koeretur kl. 4:30 for at naa vores fly.

--------------------- 100 ISLANDS & BOLINAO -------------
Tilbage paa fastlandet koerte vi straks videre nord paa med Ross og Nerissa for at se Federico Jimenez' (Frederiks far) hjemby Alaminos Lucap ved det der kaldes "100 islands". Som navnet fortaeller saa er det et smukt sted fyldt med smaa ubeboede oeer, hvor man kan tage ud i baad og faa sin egen lille private oe med strand. Vi tog selvfoelgelig derud og dykkede, spiste fisk, ris og mango og slappede af!
I Alaminos saa Frederik sin fars faetter og sin egen faetter som han havde leget med, da han var barn. Det var en stor oplevelse for ham og specielt for os at se. Hans familie havde Tricycles med JIMENEZ bagpaa som vi blev koert rundt i. De koerte os paa markedet saa vi kunne koebe noget fisk at tage med ud paa oeen.

Videre i Bolinao tog vi ogsaa en slapper, hvor vi boede et hyggeligt og lokalt sted ved stranden og spillede poker og roevhul, drak nogle San Miguel og fik lilla is! De sidste dage i Bolinao og inden vores hjemrejse tog Frederik og jeg paa et kaempe og meget smukt resort med egen strand, mens mor, Nerissa og Ross tog baaden uden til Santiago Island.
Trekloeveret boede hos en swiss/phillipino par, der boeder i pagt med naturen og dyrkede kaempe muslinger ved stranden. To originaler som virkelig havde givet alle 3 og specielt mor, en uforglemmelig oplevelse. Mor dykkede med den schweisiske professor i hans bassin ved stranden, hvor han dyrkede kaempe muslingerne om dagen og blev underholdt af den fillippinske kone om aften, som havde vaeret sanger og entertainer i Japan i mange aar.
Imens hyggede Frederik og jeg os paa det her kaempe resort, der ejes af en boesse som har soerget for at bygge et kapel, saa boessepar kan komme og blive viet! Resortet var SUPER laekkert, men vi var stort set de eneste gaester der og hele molevitten var lyst op om aften a en hundredevis af smaa lamper i traaerne. Paa trods af at der var 10-15 ansatte, saa var de allesammen under hoteluddannelse og aabenbart ikke naaet til den lektion der handler om service. Udover at servicen var elendig, saa havde de naesten ikke noget mad og vi spiste det samme i to dage. Det endte da ogsaa med at Frederik klagede til bossen og sagde at jeg skrev for "The Rough Guide" saa vi fik en kaempe rabat. Men vi hyggede os gevaldigt og det var dejligt bare at vaere os to og nyde hinanden og faa slappet af. Det var dog ogsaa dejligt at se trekloeveret igen!

---------------------- BAGUIO -------------------------
Sidste destination var de koelige bjerge og den store bjergby Baguio, som tilbyder kaempe malls, joerdbaer marker og en vild flot udsigt over dalen. Vi valgte at tage i mall og bruge nogle penge og derefter koebe en 1/2 flaske Tanduray (lokal fillippinsk rom) som kostede hele 2 KRONER !!! Vi hyggede os om aften i en lejlighed i 2 etager med bjaelker. Spillede kort og blev fulde i kakao med Tanduray, saa vi alle gik lige paa hovedet i seng.

FARVEL
Efter et smut hjem til basen var det desvaerre tid til afsked.... Mor skulle flyve om morgenen og Frederik og jeg om aftenen. Det er svaert at sige farvel til 2 personer man elsker saa hoejt og som man har haft det saa dejligt med............! Det blev en meget emotionel afsked, som stadig giver genlyd her hos mig.