At udvide sin horisont.......

Hele natten gik med at koere i "luksus" bus til Dharamsala uden soevn, men bonusen var at vi blev koert helt Mcleod Ganj der ligger i bjergene over Dharamsala.

Mcleod Ganj er eksilbyen for Dalai Lama i Indiens bjerge og det er stort set som at vaere i en tibetansk by, da stoerstedelen af indbyggerne er tibetanske flygtninge. Jeg foelte mig fra starten hjemme i denne perle og mindes de gode stunder i tibetanske byer i Kinas bjerge paa graensen til Tibet. Der blev hilst med tibetansk "Tashi Delek" i stedet for "Nameste" og der blev solgt tibetanske momos (dejpakker med groensager eller kartoffel i - yum yum) paa gaden. Gadebilledet var domineret af vinroed og karrygul fra alle monkenes buddhistiske rober og kvinderne baerer traditionelle tibetanske kjoler. Overalt var der mani-hjul (bedehjul) som man drejer mens man beder og endelig kunne min boen som jeg laerte af munkene i Kina komme til sin ret "Om mani Padme hum". Lynne koebte en flot vaegdekoration til mig med boennen skrevet paa tibetansk, da hun godt vidste at hun nu skulle hoere paa det endnu mere end tidligere og kunne ligesaa godt opfordre mig.

Hvor heldig kan man vaere at lande lige det sted, hvor Dalai Lama befinder sig!! En af morgenerne tog vi tidligt til Dalai Lama templet, hvor han gav undervisning og placerede os i templets gaard, saa vi kunne se ham (sammen med andre vesterlaendinge og lokale tibetanere) da han skulle gaa fra sin residens til templet. Det var en fantastisk oplevelse at se ham, maerke atmosfaeren og hoere munkenes mantra'er. Dalai Lama havde selvfoelgelig det beroemte store og varme smil paa laeberne da han gik lige forbi os, men det chokerede mig at se, hvor gammel og svag han ser ud. Utrolig hvad denne mand har praesteret og den respekt han er omgivet af.

Vi blev hijacket af en ung indisk fyr ved navn Ajay og fik et godt vaerelse med tilhoerende badevaerelse og balkon med udsigt over byen der balancerede paa bjergsiden. Det laa lige ved siden af et yogasted og det var perfekt, da jeg meget gerne ville igang. Allierede mig med vores russiske naboer og begyndte at tage timer om formiddagen eller astanga yoga om eftermiddagen. Fantastisk at vaere igang igen og selv om mit knae og stadig manglende muskler i venstre laar begraenser mig, saa er det virkelig terapi for krop og sjael. Jeg noed det i fulde drag og laereren Vijay var en taalmodig sjael med 35 aars erfaring!

Den unge fyr Ajay der stod for hotellet blev en rigtig god ven og han vaekkede os som regel om morgenen med chai (indisk te) og laerte os at lave diverse karryretter i hans koekken. Han kaldte mig "Chicken Curry" fordi en af mine indiske slogans, udover 'India is Great' but always late, er "don't worry, chicken curry". Jeg tog med ham paa marked og koebte groensager til retterne og han tog mig med op til et udsigtspunkt over bjergene i horisonten, hvor der laa en international skole. Da han havde faaet stjaalet sin guitar koebte jeg en ny til ham og vi proevede begge at spille nogle toner. Mine toner var ikke saa vellykket....

En aften da vi var til tibetansk middag/koncert blev vi efterfoelgende inviteret bag kulisserne af fyrene i bandet, hvor de demonstrede alle de forskellige lokale og moderne instrumenter de kunne spille. Men det gik ogsaa op i hash og at drikke sig fuld - noget som de unge tibetanere bruger en del, specielt om vinteren. Ikke saerlig buddhistisk, men de fulgte os dog hjem gennem gaderne, hvor det er hundene der hersker efter moerkets frembrud, saa det var en lettelse. De havde vist haabet paa at vi var groupies og vi levede vist ikke op til den opfattelse de havde af europaeiske kvinder - heldigvis!!

Jeg noed at faa noget motion, frisk luft, vaere i omgivelser, hvor det er lige saa normalt at vaere turist som tibetansk flygtning, samt at nyde lidt stabilitet. Vi endte med at vaere her i over en uge, hvor Lynne tilbragte de sidste 2 aftener i en mindre landsby Bagso. I Bagso var hun blevet inviteret til en fest med en masse israelere og Punjabi indere, saa hun laerte at danse Punjabi - jeg var en smule misundelig :o) Jeg kunne godt have tilbragt mere tid her, men Kashmir ventede paa os.

Se alle billederne her

Alle advarselslygter blinker naar det kommer til Indien og hygiene. Man kan lige saa godt indstille sig paa maveproblemer naar man tager hertil. Husker stadig de mest horrible episoder fra Kina, da jeg var syg og synes jeg har vaeret temmelig heldig her i Indien. Men da vi forlod Kasol var jeg daarlig fra morgenstunden og maatte rende paa toilettet et par gange inden afgang. Selvom turen kun var paa ca. 5 timer og den offentlige bus ikke var proppet til randen (i indisk standard) blev jeg da ogsaa koeresyg og maatte i indisk stil klemme mit hoved ud gennem tremmerne og braekke mig ud af vinduet. Det var nedturen, men opturen var at vi midt paa gaden saa en kaempe elefant brugt til transport - fantastisk!! Indien har alligevel ikke mistet glansen.

Ankomst til Manali var praeget af ingen mad i maven, jeg var endnu blegere end normalt og havde meget lidt taalmodighed. Vi tog en rickshaw til Vashisht som ligger lidt udenfor den travle midtby med varmekilder og en dejlig udsigt over bjergene. Lynne plantede mig paa den lokale holdeplads mens hun proevede at finde et vaerelse med tilhoerende toilet (krav fra min side!). Mens hun var vaek talte jeg med ejeren af den bagvedliggende restaurant, en ung fyr fra Nepal som var i Goa i vintersaesonen og her i bjergene i sommerperioden. Er sikker paa at han flirter med alle europaeiske piger og jeg var aabenbart hans naeste maal. Han endte med at finde os et rigtig godt sted der var til at betale og vi kvitterede med at spise paa hans restaurant et par aftener. Det var han utrolig glad for, da han dermed kunne bruge alle sine overtalelsesevner til at invitere mig paa kaffe et andet sted i byen. Uanset hvad det indebar, saa var jeg bestemt ikke interesseret saa han tog i stedet billeder af mig med sin telefon. Jeg vil ikke vide, hvilke roeverhistorier der foelger med de billeder naar han viser dem til venner!

Udsigt fra vores hotel i Vashisht

Generelt er Indien vaerre end Kina naar det kommer til at tage billeder af os vesterlaendinge og vi bliver konstant bedt om at vaere med paa billeder. Specielt af unge, indiske fyre som vi som regel afslaar, da vi ved at de vil opfinde de mest bizarre historier for at imponere vennerne.

Vi hang bogstaveligt talt ud i denne lille perle af en bjergby og lavede ikke andet end at saa videofilm om aftenen og slappe af om dagen. Een dag vovede vi os ned i Manali by og endte (lang historie) i et hus med en masse maend der lavede organiseret smykkesalg - et miljoe der emmede af humbug og derfor skyndte vi os tilbage til vores trygge rammer.

Holy cow!!!

Da vi var blevet paa fornavn med halvdelen af landsbyen og specielt med drengene fra hotellet og restauranten (det skal lige tilfoejes at kvinderne ikke arbejder i dette land og det er desvaerre naesten umuligt at faa kvindelig kontakt, da de bliver gemt vaek i hjemmene) taenkte vi det var tid til at komme videre. Vejene til Himalaya regionen Ladakh var lige aabnet saa man kunne kun komme derover med jeep i 2 doegn til en horribel pris. Derfor aendrede vi planerne og tog mod Dharamsala, da jeg havde talt med en tibetansk kvinde, der havde fortalt at Dalai Lama p.t. var i hans eksil hjemby Mcleod Ganj der ligger i bjergene lige over Dharamsala. Planen var derefter at tage til Kashmir og den vej rundt til Ladakh.

"Luksus" bussen blev booket og vi brugte dagen paa at fedte rundt og koebe lidt smaating. Mens Lynnes sko blev repareret af en dreng paa gaden, satte jeg mig ved siden af og inden laenge havde jeg to trommesaelgere ved siden af mig. Det udviklede sig til et sjovt lille sjov, hvor de proevede at laere os at tromme, hvilket tiltrak de indiske turister og pludselig var vi hevet op og stod og dansede med indiske kvinder i gaden, mens der blev videofilmet og taget billeder. En smule pinligt, men sjovt for alle! Trommesaelgerne var dybt imponeret af vores underholdningsvaerdi og vi tilbragte noget tid sammen med dem, hvor de bl.a. gav os indiske navne.

Mit navn er enormt svaert at udtale for indere, saa jeg tog mid mit nye navn med kyshaand. Saetningen "Mere name Nena he" (mit navn er Nena paa hindi) er blevet noeglen til alle de indiske hjerter jeg har moedt siden og jeg har taget navnet, som aabenbart betyder smukke oejne, til mig ligesom jeg tog navnet 'Mali' til mig i Kina.

Trommesaelgeren John, der var eminent paa en tromme og som erklaerede den store kaerlighed til mig...!!

Trommesaelgerne endte med at dukke op alle steder og var helt super soede og helt forgabte i vores blaa oejne - og sikkert muligheden for visum til Europa :o) Jeg paastod haardnakket, at jeg ikke havde en e-mail eller telefonnummer, men Lynne gav dem hendes spam e-mail adresse. Indien er ligesom en Bollywood film. Alt handler om den helt store kaerlighed og alle mennesker, maend som kvinder, svaever paa en lyseroed sky og er i europaeiske oejne en smule naive naar det kommer til kaerlighed (Bemaerk, jeg mener det er et privelegie at vaere naiv). Dette faktums skulle vise sig at udspille sig foran mine oejne ved vores afsked med Manali.....

Vi havde allieret os med en australsk kvinde, der skulle med samme bus som os mod Dharamsala og hun var blevet anbefalet af tage ned mod busstationen i god tid. Men vi overbeviste hende om at det ikke kunne tage mere en en halvtime i en rickshaw. Derfor var vi helt kvaestet af grin, da det viste sig, at der var en festival i byen og vi sad godt og grundigt fast i en traffikprop. Der var ingen mulighed for at vi kunne naa til stationen i tide og afslappet som vi er, var vi ikke bekymret for os selv, men mere den stakkels australske kvinde der havde fulgt vores daarlige raad og nu sad fast et eller andet sted i traffikproppen!?!? Vi havde faaet en god pris for vores rickshaw og det gik op for os, hvorfor da vores chauffoer hele vejen proevede at overbevise os om at vi skulle overnatte hos ham og at han ville betale busbilletten for os naeste dag. Ja, han ville faktisk tage med os til Dharamsala!! hmmm!?! Heldigvis var hans store interesse i vores favoer, da han lavede de mest kriminelle overhalninger og koerte som en galning for at naa bussen - alt imens han sad med hovedet vendt mod os bagi og talte til os (skraek!). Hvis vi gav ham en af Lynnes cigaretter pumpede han loes paa den og raabte "power" mens han koerte zig zag gennem koeen og vi gav vores medtrafikanter og betjente undskyldne blikke.

India is Great - but always late. Heldigvis for os, for det betoed at bussen stadig var paa holdepladsen selvom vi var 25 minutter forsinket. Overraskende var vores tromme-venner ogsaa ved bussen for at tage afsked med os og give os hver en tromme gratis.... Jeg proevede at afvise gaven, da jeg ved at intet her i livet er gratis, men det lykkes ikke og jeg gav "John" som han hed et kys paa kinden og et af mine buddhistiske armbaand. Johns unge (16 aar) trommeven "Jaunu" trillede en taare, da han fik et postkort med en hilsen fra Lynne som tak for trommen og de sagde begge at de ville skrive mails og ville vente paa vores retur til Manali. De spillede begge trommer for os, mens vi sad i bussen og vinkede med MEGET roede kinder og en skolepige-latter der afsloerede, hvor pinlige vi var over hele episoden... Endnu engang flygtede vi videre.

Marie med en yak i Manali. Var ikke helt tryg ved situationen....

Billeder fra turen findes her

Deluxe bussen fra Shimla var en luksus for 40 danske kroner som jeg aldrig vil fortryde. I taenker nok A/C, TV med en blockbuster film og saeder der kan skubbes bagud. Men der var blot tale om bloede saeder og ens helt eget saede uden at faa en kylling eller et barn paa skoedet samt tisse-stop, hvor man kunne faa salmonella fri mad. Den sidste del af turen ind i selve Parvati dalen foregik paa toppen af en lokal bus sammen med en flok israelere. Dette burde maaske have advaret os, men vi var alligevel overrasket da vi kom til Kasol og maatte konstatere at vi var kommet til mini Israel. En lille landsby i dalen der var lavet til og for de israelske turister med menuer paa hebraisk der listede alle de israelske specialiteter, skilte paa hebraisk og et hus, hvor joediske udsendte soergede for at alle de unge israelske overholdte deres religioese ritualer! Alt i alt lidt for meget, specielt taget i betragtning af, at der var israelere i grupper alle steder der pumpede vaek paa chillums helt fra morgenstunden, hvis de altsaa ikke cruisede rundt paa motorcykler og saa enormt seje ud.

Kontrast eller dobbeltmoral... Israelernes motorcykler ude foran det joediske hus, hvor udsendte soerger for at de unge "overholder" de joediske ritualer.

Har i forvejen det lidt svaert med de andre rejsende her i Indien, men Israelere her, er eksperter i at ignorere andre og deres arrogante attitude er ikke just god reklame for staten Israel. De laver ikke andet end at tale hebraisk med hinanden, prutte vildt og voldsomt om priserne og ryge saa meget hash de kan. Jeg kan slet ikke have dem og derfor fik jeg roede knopper af at vaere her!!

Men det var Lynnes 30 aarig foedselsdag og den skulle fejres uanset, saa jeg vaekkede hende klokken syv om morgenen med pandekager der var lavet som en foedselsdagskage, mynte-te og selvfoelgelig dansk foedseldsdagssang. Dagen rasede med skiftevis sol, regn og storm som passer meget godt til hendes humoersvigninger (nej undskyld, det var en frustration, som ligge maatte klemmes ud). Vi lavede ikke saa meget andet end at laese indendoers med udsigt over bjergene, spille kort og spise mad... Der var ikke saa mange at feste med udover de isolerede Israelere og da jeg hverken ryger hash eller drikker var det begraenset hvor vild en fest det kunne blive.

Lynne der blev taget paa sengekanten med dansk foedselsdagssang og pandekager.

Vi tog dagen efter videre til en lille landsby ved navn Tosh. Den lokale bus kunne ikke koere os hele vejen pga en punktering af en lastbil, saa vi gik den sidste kilometer som rigtige backpackere i stegende hede. Da vi kom til sidste busstop fandt vi ud af, at Tosh laa 6 km oppe af bjerget...pust! Vi naaede hele vejen derop, men kun fordi vi havde hyret to maend til at baere vores rygsaekke. Tosh er smuk. Omringet af kaempe sneklaedte bjerge, smaa bjerghytter og med en stor flod i dalen er det natur naar den er bedst. Vi boede paa et nybygget hotel med en Tandori ovn som vi kunne taende op i om natten, naar det blev rigtig koldt og med udsigt over bjergene. Ren terapi.

Vi vandrede rundt i omraadet med vores nye ven og guide - en dejlig hund, der fik os til at tro vi havde hovedrollerne i den nye Lassie film :o) og efter et par dage returnede vi til Kasol, hvor vi boede med den samme dejlige indiske familie og ladede op til naeste bustur.

Det er vist ikke for ingenting, at man siger Indien er et spirituelt sted og det fik jeg en smag af, paa det mest turistet sted i nordindien - uden at slippe nogle slanter! Velkommen til Shimla.

Se alle billeder her

Pladsen i Shimla med Christ Church i baggrunden, hvor jeg blev hijacket af den mystiske, indiske mand og hvor de indiske boern synger "jeg vil ha' en blaa ballon, en af dem med sjov facon..".

Med det offentlige i 12 timer
Vejen fra Rishikesh til Shimla skulle vise sig at vaere en haard intro til det offentlige bussystem i Indien. Man er vel backpacker og sparer gerne 20-30 kroner paa at blive pakket ind i en bus med tremmer for vinduerne og en makrel-paa-daase mentalitet i ca. 12 timer!! Der er altid plads til en inder mere i bussen - uanset hvad! Vi startede med ikke at have siddepladser, men kaempede os frem til nogen efter et par timer. Ved nu ikke om det var bedst at staa eller sidde, da saederne fik stolene i folkeskolen til at virke som luksus laenestole. Vejene paa maanen maa vaere bedre end de bumpede veje i Indien og min bagdel fik saa mange taesk paa turen. Jeg kunne ikke lade vaere med at synge til mig selv: "Halleluja HT, Hurra for DSB"

Svimlende Shimla
Traet og uoplagte gav vi op overfor den hord af mennesker som modtog os klokken 20 i Shimla og lod dem baere vores bagage op i byen, som viste sig at vaere en lang vej op af bakke. Selve Shimla er bilfri..... eller naesten, da de rige indere kan faa alt igennem. Efter lang kamp fik hotelfyrene, som skulle vise sig at vaere vores nye bedste venner i Shimla, os indlogeret paa et billigt hotel med udsigt over byen og uden vand - en mangelvare paa de fleste hoteller i byen.

Hotelfyrene var der til at sige godmorgen og startede deres mission som gik ud paa at faa os til at tage paa en arrangeret trek. Vi var inviteret til middag om aftenen, hvor de ville fortaelle os om det og vise os billeder. Lynne og jeg var god traette baade af hinanden og af, at hotelfyrenes besatte jagt paa os. Saa mens Lynne gik tilbage til hotellet for at slappe af gik jeg rundt i byen og tog lidt billeder og kiggede ligesaa meget paa de indiske turister som de kiggede paa mig. Det er de rige indere, der kommer til Shimla og de er besat af alt hvad der er vestligt. Maaske derfor kan man bl.a. finde en Dominos Pizza og et diskotek midt i byen...!

Blev videofilmet af en far, der gav strenge instrukser til sin soen om at gaa hen og tale med mig. Han kiggede skraekslagen paa mig, men turde ikke trodse sin far. En aeldre Sikh mand kom hen og spurgte, hvor jeg var fra og om jeg var studerende. Mit svar "ja, af livet" fik ham til at bryde ud i latter og raabe "ahhhhh, en philosoph!!" mens han holdte mig om kinderne :o) Velsign den indiske humor....... jeg elsker den!!

Gennemskuet paa gaden
Aura: En strålekrans eller glorie udgjort af et energifelt, som hævdes at omgive en persons krop.
En lille, halvfed, indisk mand i starten af 50'erne henvendte sig til mig paa gaden, da jeg stoppede for at tage et billede. Normalt er jeg afvisende, men synes jeg havde set ham foer og han loed utrolig laerd og havde helt sikkert mange venner fra europa. Vi talte om Danmark, hvilket han kendte en hel del til og pludselig siger han "Jeg er noedt til at sige, at jeg kunne ikke lade vaere med at tale til dig, da du har en utrolig staerk aura og nu da jeg ser dine oejne, fortaeller de mig saa meget". Han sagde nogle ting der ramte plet og sagde at han ikke ville have noget imod at sidde ned med mig paa et lokal tehus og have en uformel snak.

Imod alle mine principper accepterede jeg og inden laenge sad jeg ned foran denne lille mystiske mand og drak krydderet indisk te, mens han i en lind stroem fortalte ting om mig, som 97% af tiden var helt rigtige!?!?! Han chokerede mig med de ting han fortalte og jeg faeldede flere gange en taare. Han tog mine haender og kiggede mig dybt i oejnene og gav mig saa meget stof til eftertanke, at jeg efterfoelgende var helt rundtosset. En professionel gaetter? Maaske, men han sagde at han var blevet velsignet med specielle evner og en direkte kontakt til hans gud. Det var hans kald at hjaelpe andre og mange blev hos ham i laengere tid og gav ham en donation og et livslangt venskab til gengaeld. Han kunne laegge horoskoper, undervise i pranayama (vejrtraekning) og heale en person baade ved haandspaalaeggelse og blot ved at tale med dem og laese deres haandflader.

Kunne skrive side op og side ned om, hvad han fortalte mig, men meget overordnet var jeg glad for at faa at vide, at jeg hele vejen igennem, er en utrolig god person med gode hensigter :o) Han mente at jeg havde boet i Indien i et forrigt liv og at jeg havde svaert ved at indordne mig i det materialistiske samfund jeg boede i nu og det var derfor jeg foelte mig godt tilpas i Asien. Derudover var hans recept at blive eet sted og kigge indad samt finde noget harmoni inden jeg returnede hjem til DK. Der var nogle ting jeg var noedt til at goere op med mig selv foer jeg kunne klare at komme hjem igen. Jeg vil ikke modargumentere.....

Efter 2 timers spirituel viden, gaetteri eller hvad det nu var betalte jeg for vores te (2,5 kroner), fik hans e-mail og hans velsignelse.... jeg var helt rund paa gulvet og alt for sen paa den til vores middagsaftale med hotelfyrene....

Naeste dag flygtede vi i de tidlige morgentimer til Deluxe bussen (!) fra mystiske indiske spaamaend, hotelfyrene der insisterede paa at vi tog en pakketur med dem og et turist helvede.