At udvide sin horisont.......

Nu kan alle se flere billeder paa

http://www.cig.canon-europe.com/album/sharerec.html?id=FDE66875F82F6DA9BD11DE862D230239&locale=da_DK

Emei Shan er droemme destinationen for de 2 svenske pilgrimme (!) og dette skulle vaere deres hoejdepunkt. En pilgrims rejse op til 3099 m, hvor toppen byder paa en kaempe Buddhistisk statue i guld, templer i soelv og guld og en udsigt som kan goere enhver en smule religioes eller i hvert fald spirituel.
Da jeg havde mit knae at tage hensyn til og faerdig jeg ikke lige er udsprunget fra militaeret som mine unge foelgesvende, besluttede jeg for at tage bussen noget af vejen og trekke den foerste dag alene - saa maatte vi se om vi paa en underfundig maade ville stoede sammen laengere oppe paa bjerget.

Jeg havde ingen forventninger til denne tur og jeg frygtede det vaerste m.h.t. opturen og jeg fik min frygt bekraeftiget. Selvom der var anlagt sti (trapper) hele vejen, saa var stigningen meget opadgaaende og hver gang man gik ned, vidste man at der lurede en endnu vaerre opstigning rundt om hjoernet. Men naturen var virkelig skoen! De foerste par timer gik jeg i en dal, hvor det var ren jungel; fugtigt, lyden af dyr, massere af aber, sommerfugle og vandfald! Aberne er virkelig fraekke og pludselig fandt jeg ud af, at min travepind kunne bruges til andet end at stoette sig til. Aberne blev advaret med pinden, hvis de kom for taet paa og specielt i de omraader, hvor jeg var helt alene (hvilket var i 95% af tilfaeldene) var jeg en smule nervoes.

Som jeg bevaegede mig opad var jeg gennembloedt af sved og pulsen og trykket dansede samba i mine oerer, men det var fantastisk at vaere helt alene til lyden af rislende vand, abe skrig og junglelyde. Paa vejen saa jeg smukke klostre og da klokken var 17:30 besluttede jeg mig for at overnatte i et af dem. Jeg var den eneste gaest og der var ikke meget helligt over munken der varetog det - han virkede meget irriteret over at vaere revet vaek fra fjernsynet. Men jeg fik et primitivt lille vaerelse med en superb udsigt og et elektrisk varmelagen. Der var et vaskerum til truckerbad og det mad de havde tilbage var ris og aeg. Kold og lidt vedmodig sad jeg og spiste mens abernes skrig forsvandt i moerket. Pludselig hoerte jeg stemmer og med eet stod Andreas stor og svedig i doeren. Det blev til et lykkeligt og meget svedigt sandwich kram mellem Andreas, jeg og Marcus mens deres nye ven Andre saa lidt skeptisk til. Andre er rumaener, immigreret til Canada, bor nu i USA og taler kinesisk - en spoejs faetter! Vi holdt en festmiddag med ris, Mariekiks og chokolade og gik derefter allesammen traette i seng kl. 20. Inden jeg faldt i soevn soergede jeg lige for at skrive mit navn, land og dato paa vaeggen ved siden af alle de andre besoegendes graffiti.

Morgenen var taaeget og mystisk og benene var meget traette. Vi besluttede os for at komme hurtigt afsted, men blev moedt med en hord af vilde aber, der mente vi skulle betale abe-told med snacks. Vi kom forbi med lidt bestikkelse og saa gik turen atter op, op, op og temperaturen faldt, faldt, faldt. Jo laengere oppe vi kom jo mere diset og mystisk blev det. Der var skove med magnolie traeer og de dannede troldeagtige formationer i disen. Efter en halv dag naar vi op til det sted, hvor man igen moeder turister, da bussen gaar derop og man kan derefter tage cable cars op det sidste stykke. Mine ben valgte at gaa hen til billetlugen til svaeve banen, koebe en billet og saette sig ind i en kabine. Da vi kom laengere op var toppen i sigte indenfor 20 minutter gaagang op af bakke (surprise). Med tunge syretrin fik vi maset os derop og paa toppen moedte i et fantastisk syn af den store guldbuddha. Andreas var udmattet, havde feber og broed sammen i graad da han saa den (husk: rigtige maend graeder).

Vi besluttede os for at overnatte paa toppen og se solopgangen naeste dag. Vi pruttede os frem til en pris der var billigere end Lorte-Leshan-hotellet og endte i et 3-sengs vaerelse med faelles bad med (hold fast) varmt vand til et langt bad....mmmmm!

Oppe paa Golden Summit skifter vejret fra det ene minut til det andet og vi vidste godt, at der var en risiko for at vi ikke ville kunne se en solopgang. Det var ogsaa langt fra en solopgang som man kender den, men skyformationerne, lyset og den guddommelige atmosfaere gjorde det til en helt specielt oplevelse. Jeg proppede hoeretelefonerne i oererne og musikken gav en ekstra dimension, som fik taererne til at trille ned af kinderne, der udloeste en krampegraad......udloesning - new beginning!

Vi tog monorail til de 10.000 Buddhas tinde, men her var meget diset og vi var meget alene. Dog er der noget helt specielt ved at kaempe sig op af flere trapper gennem en tyk dis og blive ledt af den buddhistiske musik fra templet. Jeg noed musikken og stilheden, mens jeg saa chip og chap lege i vandpytterne.

Vi tog bussen ned - traette, udkoerte, kolde men super glade!

Marcus, Andreas og jeg naaede liiiiige den sidste bus til Leshan kl. 19 om aftenen fra Chengdu og vi havde ikke planlagt noget som helst, men vi regnede med at finde et-eller-andet i vores LONELY PLANET guide.

Ankom kl 21 om aftenen og tog en taxa til et hotel i naerheden af Den store Buddda. Der stod godt nok at hotellet ikke var blevet vedligeholdt, men at det var billigt og centralt ift sightseeings. Det var vist en staerk overdrivelse og det var hammer dyrt ift til vores tidligere erfaringer (85,-). Det var tomt, fugtigt, klamt, gammelt, raadent, lugtede, svampeagtigt og der var INGEN varm vand om morgenen. Det regnede da vi ankom og de lokale beboere tog vilde overpriser da vi ville have noget grillmad. Vi foelte os ikke saerlig velkomne, saa vi hyggede paa vaerelset med guldkorn snacks, Majong (et kinesisk spil) og drengene underholdte med guitar og svenske viser.

Vi saa til gengaeld fordelene dagen efter, da vi ankom til indgangen til den store Buddha foer aabningstid. Vi var derfor de foerste der var paa pletten og havde stedet helt for sig selv. Dette var det hele vaerd, da stedet ellers er berygtet for at have 2-3 timers ventetid for at naa til foden af den store Buddha der er skaaret ud af klippevaeggen. Den blev i sin tid bygget, da der foran klippen, hvor 3 floder moedes er en understroem som slugte mange fiskerbaade og man mente at Buddhaen kunne beskytte dem. Ironisk nok loeste dette problemet..... maaske pga underjordiske kanaler der blev bygget ved samme lejlighed. Et imponerende vaerk og et traekplaster uden lige for kinesiske turister. VFI (Very funny Information) er at Buddhaen er noedt til at faa renset orer en gang om aaret, da der vokser buske og traeer i dem....

Resten af bjerget havde et hav af sevaerdigheder, men da det ikke var vores foerste prioritet saa vi broen til templet og endte med at sidde paa en meget lokal lille restaurant midt i junglen med en fantastisk udsigt...

Vi var alle 3 glade for at slippe ud af Leshan, da den er ekstremt fugtig, forfalden og meget turistet. Naeste stop Emei....

Ankom til Chengdu om morgenen med toget og blev hentet sammen med de 2 danske piger paa stationen af Mix Hostels ejer. Det viste sig at vaere et fantastisk hyggeligt og EKSTREMT billigt sted - 13 kr. om dagen for en seng i et vaerelse med 6 senge.

Moedtes med min spanske veninde Elena og sammen tog vi paa udflugt i Chengdu og saa nogle templer, parker og drak en masse te i Wengshu Tempels tehus. Vi synes det var dyrt at betale 8 kr for en kop te men fandt ud af, at man hele tiden faar fyldt kogende vand i koppen (hvem paastaar at det er amerikanerne der har opfundet "re-fill"!). Saa 1,5 liter groen te og 2 toiletbesoeg efter foelte vi os som nyfoedte!

De svenske drenge Marcus og Andreas fra Beijing havde meldt deres ankomst et par dage efter men en af dem dukkede op allerede dagen efter. Den anden var hoppet af toget inden afgang, da han pludselig opdagede at han havde glemt PPP (penge, pung og pas) paa hotellet!!

Chengdu er kendt for deres hot-pot og meget staerkt krydret mad og det er ikke mindst en kulturel udforskning. Om aften aabner der tusindvis af smaa madboder (ligesom i de fleste kinesiske byer) alle vegne og der er ikke graenser for hvad de kan lave med et enkelt gasblus. Jeg spurgte en kinesisk turist paa Mix Hostel, hvad han ville anbefale at vi skulle opleve i Chengdu og han sagde uden toeven "MADEN!". Saa vi maatte proeve den lokale mad og formaaede at bestille en speciel hotpot paa en lokal restaurant. Det foregik ved at vi fik en stor oval gryde der var delt i yinyan med en hvid sauce i den ene del til groensager (den feminine del) og en roed staerk sauce i den anden til koed (den maskuline del). Vi var i koekkenet for at vaelge de groensager og det koed vi ville have og saa blev der ellers blusset op for gryden. Man laegger groensager og koed i gryden som en form for fondue - bare uden fonduepindene. Vi havde bedt om en mild version, men sveden og snotten piblede frem og vores hvide skandinaviske kinder fik en roed kuloer! DET VAR STAERKT!!

Chengdu har kun 10 millioner indbyggere og er egentlig ikke saa interessant i sig selv. Det som jeg synes goer omraadet specielt, er deres Panda reservat, som jeg praesterede at besoege 2 gange i loebet af de 4-5 dage jeg var der. Reservatet er det sted i verden som har haft stoerst succes med at avle pandaer og det er ogsaa (naesten) paa pandaernes praemisser naar man besoeger dem. Det er et stort reservat, hvor man dog faar chancen for at komme helt taet paa dem om morgenen naar de skal fodres - resten af dagen sover de og laver mindst muligt. Jeg var der kl. 7:30 om morgenen begge gange for at se dem gumle bambus og bare for at staa og betragte de 3 mdr gamle panda babier, som bliver passet og plejet 24 timer i doegnet. Jeg kan umuligt beskrive, hvor stort et indtryk de gjorde paa mig og hvor utrolig saarbare, rolige og soede de er. At staa saa taet paa et dyr, som er saa fantastisk og som der kun findes 1000 tilbage af i verden, gjorde stoerre indtryk paa mig end Muren, Sommerpaladset, Beijing eller Terracotta Soldaterne tilsammen.

Man kan godt forstaa at de har vaeret nemme at nedlaegge, da de aldrig ville goere modstand eller vaere aggressive. Nuttet er det helt rigtige ord for dem - bedoem selv.

Et besoeg paa politistationen i Chengdu blev et af de oplevelser som jeg aldrig vil glemme og jeg fik lige pludselig chancen for at komme helt taet paa de lokale. For at min sindssyg dyre forsikring skal daekke bare noget af mine trekkingsko var jeg noedt til at lave en politirapport. Jeg blev dirrigeret til den anden ende af byen, hvor jeg tog den lokale bus og ellers hakkede mig frem paa mit kinesiske til de uheldige udvalgte som jeg valgte at spoerge paa vejen. Kunne ikke finde den politstation, hvor de behandler udenlandske sager, men endte i stedet for paa en lille lokal politistation hvor de IKKE talte et ord engelsk. Jeg startede ud med at slaa "I have been robbed" op i min Mandarin saetningsordbog og saa tog det ellers fart derfra. Heldigvis var der en ung kinesisk mand som ogsaa var kommet til politistationen for at melde dit ID-kort for stjaalet og spurgte paa engelsk om han kunne hjaelpe. Han blev min redning og jeg blev hans, da det efter 5 timer endte med at jeg fik min politirapport og han fik den hjaelp han behoevede, men kun fordi han havde fungeret som tolk (kommunismen har sat sine spor). De mente ikke at kunne hjaelpe mig i starten, men tog en fuld rapport, som jeg ikke maatte faa en kopi af (ARGGHHH!), derefter insisterede de paa at koere mig hen til en anden station i den anden ende af byen, da de mente sagen tilhoerte dem. Det gjorde den ikke, men saa var det pludselig en 3. station jeg skulle til.... Min tolk fulgte mig over hele byen og til den bitre ende, hvor det ender med at den foerste station laver en politirapport for 2. gang - denne gang med en kopi til mig. Saa var klokken blevet 18 og min tolk ville meget gerne have at jeg tog med hjem til ham og hans kone og spiste. Jeg insisterede paa at give middag og derfor tog vi hen paa en naerliggende skole for at hente hans soede kone. Her moedte jeg baade hende og hendes kollegaer og chef som alle var blevet opdateret med situationen paa mobilen og som alle var ellevilde for at moede en europaeer. Efterfoelgende skulle jeg ogsaa tale i mobiltelefon med min tolks chef som var helt oppe og ringe og som ikke talte et ord engelsk (!)
Vi spiste sammen med Elena paa en lokalrestaurant og lod det kinesiske par tage foeringen. Det blev et meget anderledes og laekkert maaltid med mange lokale specialiteter og nye smagsindtryk.

Endnu engang maa jeg indroemme at det er naar man er farer vild eller tingene ikke gaar som planlagt, at man virkelig begynder at opleve....

Torsdag aften tager Mike og jeg nattoget til Tibet, men skal af i Xi'an. Vi har bestilt sovekupe og turen tager ca. 15 timer, saa det passer med en god nats soevn! Vi faar dog lidt af et chok, da vi ser kupeen. Normalt presser man 4 mennesker ind i en kupee, men i de moderne kinesiske toge har man lavet "plads" til 8 i hver kupee!! Dvs sengene med stenghaarde madrasser er i 4 etager og vi er selvfoelgelig paa toppen. Der er godt nok langt at falde!!

Naeste morgen naar vi frem til Xi'an og bliver hentet paa stationen af Bell Tower Hostel. Det hele spiller lige indtil jeg kommer ind paa mit vaerelse og finder ud af at min ene vandrestoevle som jeg havde spaendt fast paa min taske har forladt mig!! GOD DAMN IT!! Da den ikke var i taxa'en maa jeg konkludere at den nok er taget hele turen til Tibet....hmmmm ville egentlig gerne have vaeret med!

Saa mig og den hoejre vandrestoevle bliver meget ensomme og er godt klar over at vi ikke kan undvaere den venstre ven saerlig laenge. Var ude og kigge i kinesiske trekking udstyrs forretninger, men hvis der er noget man ikke kan finde i Kina, saa er det kvalitet! Og de kunne ikke finde paa at importere noget europaeisk, da der bliver tillagt en kaempe import moms. Frederik bliver derfor sat paa arbejde hjemme i Danmark med at finde en ny venstre ven og at finde ud af om den kan blive sendt med kurer til det Hostel jeg lander hos ved naeste stop...!

Bell Tower Hostel ligger lige i centrum af Xi'an med en fantastisk udsigt og jeg faar mig en spansk veninde med Edinburgh accent (sjov kombination) som konstant udbryder "What I can do!" eller "I know nadda!". Vi har det rigtig sjovt og beslutter os for at moedes naar vi begge tager videre til Chengdu.

Vi laerer bl.a. at lave kinesiske dumplings og tager turen ud til udgravningen med Terracotta soldaterne. Vi har efterhaanden fundet ud af at det ikke altid kan betale sig at tage paa de arrangeret ture, saa vi finder derud med den lokale bus og sparer mange Yuan.

Historien om Terracottasoldaterne og udgravningerne er imponerende, men jeg havde forventet at se flere soldater som var udgravet og oplevelsen tager ikke mere end en halv dag i alt.
Senere paa dagen var jeg saa deprimeret over at have mistet min stoevle, at jeg i ren desperation fandt mig selv paa Mc Donalds, hvor jeg bestilte en burger menu. Kvitteringen var foerste tilfaelde af irriteret tarm i Kina... skraemmende naar man taenker paa de smaa beskidte gademarkeder jeg har spist paa.

Var paa udflugt den sidste dag i Bell Tower og Drum Tower, som de i sin tid brugte til at holde styr paa tiden. Klokketaarnet blev brugt til at indikere tiden i loebet af dagens lyse timer og Trommetaarnet indikerede hvornaar byportene lukkede aabnede og om der var fare paa faerde i loebet af natten. Det muslimske kvarter er ret stort i Xi'an og her fik jeg mig en udsoegt afstikker fra det kinesiske mad.
Bymurene er imponerende og er en af de eneste bevarede bymurer i Kina. Pruttede om priserne paa det lokale marked og koebte en halsbaand med en Buddha jade figur til 20 kr. Det hoerer sig til naar man er backpacker og skal man reklamere for en gud, saa maa det blive den lille, tykke, livsglade Buddha. Nu haenger han mig i hvertfald om halsen og bringer mig lykke paa vejen.

Exit fra Xi'an blev rimelig kaotisk, da mit hostel ikke havde booket min billet om aftenen og derfor var jeg noedt til at komme tilbage kl. 16 for at checke om jeg var paa toget kl 17 eller kl. 22. Havde foretrukket det sene tog, men selvfoelgelig var jeg paa det kl. 17!! Saa paa med rygsaekken og ned mellem en milliard shoppende kinesere for at slaas om en taxa til togstationen. Ingen taxaer ville tage mig med, hvilket jeg stadig ikke forstaar! Men en aeldre herre foreslog at tage mig bag paa hans scooter (med betaling selvfoelgelig - og den skulle lige presses i bund). Vi blev enige og jeg hoppede bagpaa med fuld laes paa skuldrene og min anden taske i haanden. Det maa have vaeret en fryd for oejet at se den konstellation og jeg fik mange sjove tilraad fra boern ud af bilvinduerne. Det viste sig at vaere den helt rigtige beslutning, da denne aeldre herre tog den ind over alle smutveje, fortove og smaa gyder og vi sprang al trafikproppen over og naaede frem i tide!!

Inden jeg steg paa toget, som var en "soft sleeper" (en bloedere madras - men ikke bloed - end "hard sleeper") moedte jeg 2 danske piger som skulle paa samme Hostel i Chengdu som jeg. Kom i kupee med 3 kinesiske forretningsmaend som ikke talte engelsk, saa jeg fik forklaret paa kinesisk at jeg hed Marie og var fra Danmark. Naevnte HC Andersen - det faar naesten altid klokkerne til at ringe hos dem.
Lagde mig til at sove og krydsede fingre for at jeg ville ende i Chengdu den naeste dag.

Hvis der skulle vaere nogen der fik lyst til at sende mig en mail med en hilsen eller nyt hjemmefra, saa skriv paa:

marie_bloend@yahoo.dk

Det er dejligt at hoere fra jer derhjemmefra - saa toev endelig ikke!

Hvis der er nogen som har lyst til at se et stoerre udkast af billeder, saa har jeg dette paa Canons hjemmeside, men jeg skal tilfoeje jeres e-mail for at I faar adgang. Er du derfor interesseret i at se den udvidet udgave, saa skriv til mig og du bliver tilfoejet.

SAVNER JER ALLESAMMEN! ........men har det fedt :o)

Fredag d. 13/10 - uhadada!Ankom til Beijing banegaard kl. 05:30 fredag d. 13/10 og selvom det var tidligt om morgenen kunne man sagtens maerke Beijings puls i hoejeste gear. Det var noget af et kulturchok ift Rusland.

Haijang fulgte de fleste fra "kliken" til Leo's Hostel som jeg havde faet anbefalet af Matt fra USA. Det viste sig ogsaa at leve helt op til forventningerne. Det er placeret midt paa et lokalt stroeg i en Hutong (en af de smaa sidegader, hvor der ikke maa koere biler). Stemningen er helt i top paa Leo Hostel og meget hyggeligt. Det er meget kinesisk, men der er selvfoelig suppleret med det som vesterlaendinge aabenbart ikke kan undvaere, saa som pommes fritter og western breakfast (aeg, poelser + toast)!! Har faet den nederste koeje i en 4-mands dorm, hvor jeg er den eneste pige (generelt er der ikke saa mange piger og de rejser som reglt i kliker) og kender ham der sover over mig fra den transsiberiske (Mike fra England).

Leo's Hostel i et lokal omraade (Hutong) der emmede af liv doegnet rundt.

Tilbragte resten af fredagen i den forbudte by, hvor jeg tog afsted alene, men endte med at foelges med 2 svenskere (Marcus og Andreas)som jeg moedte da jeg skulle spise frokost i hjertet af den forbudte by. Vi blev yderligere 2, da der var et dansk par som ogsaa tilsluttede sig den lille skandinaviske gruppe og jeg endte med at lokke dem til mit kvarter og spise paa den lokale gade hvor jeg bor. Vi spiste og drak laekkert og endte med at betale DKK 18,- hver (!?)

Marcus og Andreas fandt hurtigt ud af at Leo's Hostel var meget bedre deres Hostel, hvor de boede 4 etager under jorden uden vinduer eller udluftning... saa derfor besluttede de at flytte naeste dag og vi blev naboer.

Marcus & Andreas

En fantastisk vellykket dag - specielt taget i betragtning af at det er fredag d. 13..........

Loerdag d. 14/10 - Relaxation
Dette blev min hviledag.... som gik med en masse praktiske ting saa som mails, blog, uploade billeder (som ikke var saa vellykket). Vandrede rundt i Hutongerne i Beijing det meste af dagen med Marcus og Andreas og talte SweDanglish (Svensk + Dansk + Engelsk) og indaandede den ekstraordinaere smog der haenger og Beijing, saa man tror det er evigt overskyet.....

Vi spiste meget lokalt og da vi sad ved vinduet til gaden blev situatonen hurtigt forvandlet til ZOO, hvor vi var aberne og kineserne var tilskuerne. Andreas har en piercing i laeben = fip-skaeg og det kan de slet ikke staa for!! Vi hakkede os igennem vores kinesiske, da der ikke var nogen der talte engelsk og spiste for 10,- hver. Talte med nogle gode gedine jyske piger, da vi kom hjem igen, som ogsaa skulle paa turen til Muren om soendagen.

Om aftenen kom vi i snak med en journalist/fotograf der er fastansat for National Geographic og rejser rundt i hele verden for at tage billeder og skrive artikler. Det var utrolig interessant og da han tilmed var Israeler fik vi os en god politisk snak. Han viste mig alle hans billeder fra hans tur i VestKina og gav gode raad til, hvilke omraeder der er et besoeg vaerd. Hans billeder kan formentlig ses i et af de naeste National Geographic magasiner.

Opdaterede hjemmeside til kl 2 om natten paa trods af at jeg skulle paa muren naeste morgen....

Soendag d. 15/10 - Muren
Jeg var klar til den store Western Breakfast, men Marcus, Andreas og de 2 danske piger var sovet over sig og kom kun op fordi jeg vaekkede dem en halv time foer vi skulle koere - til stor aergelse for specielt drengene.

Koerte i bil igennem Beijing en time og provinsen en time foer vi kom til Muren der hedder Mutianyu. Landskabet dertil var utrolig smukt og meget praeget af forberedelserne til de Olympiske Lege 2008 (ligesom resten af Beijing). De er i faerd med at anlaegge KAEMPE haver og landskaber, nye bygninger og alverdens gejl for at Beijing kan bevise overfor resten af verden, at de ikke er et u-land, men en super-power nation der er ved at overtage verdensdoemmet. Landskaberne var smukke og praeget af majshoesten. Der laa kaempe promenader med majs, som var igang med at blive toerret og det gav et fantastisk orange farvespil.

Desvaerre var det meget taeget/diset da vi ankom til Muren, men man kunne godt skimte den slaenge sig gennem bjerge og traer som en kinesisk slange der vogter over sit bytte (man bliver lidt poetisk i symbolikkens land). Vi tog svaevebanen op til Muren og gik rundt paa baade den restaureret del og paa den tilvokset del og man fik helt aandenoed af alle trapperne og tanken om, hvor mange kinesiske liv der er lagt i bygningsvaerket. Det var god traening for knaet og jeg havde i fovejen taget et par af de piller til mit knae som min onkel Lars havde anbefalet.

Stoerste skuffelse var at det var saa diset og at stedet vrimlede med danskere, som hvade efteraarsferie. Havde taget min Dolph T-shirt med paaskriften DOED VED KOELLE som gav rimelig meget opmaerksomhed fra danskerne (Tak Lisbeth - du skal faa dit helt eget billede af mig med den :o) ). Desuden var vi en lige saa stor attraktion for visse kinesere som Muren var...

Aftenen er gaet med at vi samlede et helt Peking-Duck hold og gik ud og spiste Anders And sammen. Andreas rappede en rigtig god Anders And tale og vi spiste og drak saa vi var ved at revne = 35,- hver (!)

I morgen er planen at staa tidligt op og tage til Temple of Heaven for at se templet og dem der praktiserer Tai Chi i parken ved siden af. Er rigtig traet og glaeder mig helt til at ligge paa min sten-haarde madras!!

Mandag d. 16/10 - A day with Eddie Murphy!
Mandag morgen klokken 6 (GAB!!!) tog Andreas, Marcus, Mike og jeg cyklerne til The Heavenly Temple bl.a. for at se kineserne praktisere Tai Chi. Stemningen var formiddabel og parken var fyldt med kinesere der praktiserede Tai Chi, dansede, spillede fod-badminton m.m.

Lille dreng der beder foran templet....!

Vi droenede traette og sultne tilbage gennem byen paa vores gamle kaepheste til stor fornoejelse for de forbipasserende kinesere. Ikke alene er de begejstret for at se en dansk pige, men det er lykken hvis hun kaemper sig gennem kaotiske lyskryds paa en gammel rusten lyseroed cykel.

Spiste "western morgenmad" paa vores hostel efterfulgt at et isende koldt bad....brrrrr, der efterlod mig frisk som en havoern. Saa jeg tog med Elad (Fotografen fra National Geographic) til Sommer Paladset. Maatte desvaerre sige farvel til Marcus og Andreas som ville videre sydpaa, men det kan vaere jer moedes med dem i Xi'an eller et andet sted. Det maa tiden vise...

Sommerpaladset er et laekkert sted, som ville vaere endnu federe uden alle turisterne - der var virkelig pakket med specielt kinesisiske turister, som alle ville tage billeder af dem sammen med Elad og jeg. Tror de mente det var bonus baade at flankere dem selv med baade en moerk mand og en blond pige - det var ren Bennetton reklame :o)

Marie goer sig STORE tanker i den STORE verden! 17 arches Bridge i Sommerpaladset.

Der blev skrevet med vand calligrafi paa fortovene i Sommerpaladset.

Elad gav mig massere af gode foto-tips samt tips til resten af Kina-turen.

Desvaerre havde vi ikke tid til at se hele sommerpaladset, da vi skulle se akrobatik/Kong-fu show om aftenen. Men vi havde en alletiders bustur paa vej tilbage til Beijing centrum, da Elad forstod at underholde alle kineserne i bedste Eddie Murphy stil og laante en lille drengs mundblaeste klaver til at vise sit Bach-talent.

Akrobatik og Kong Fu showet var imponerende med boern fra 3-4 aar der lavede de vildeste kunstner og kluddermor straek, maend der lavede en moderne form for fusions Kong-Fu der kombinedere traditionsrige fortaellinger med breakdance/hip-hop agtige oevelser samt piger taemmede bolde paa en snor mens de lavede akrobatik. Vi sad paa 2. raekke sammen med alle de rige amerikanere, der var viste aegte US-begejstring og koebte halvdelen af souvenir butikken efterfoelgende :o) Elad besluttede sig for baade at fotografere og filme forestillingen paa trods af, at han blev flere advarsler! Brugte 2 skostorrelser mindre af at krumme taeer da jeg gik derfra og specielt da han pegede paa sit kamera med et smoeret smil efter showet da de proevede at saelge ham DVD'en!! Og saa spoerger man sig selv, hvorfor konflikten i mellemoesten ikke kan loeses ;o)

Efter showet var Eddie Murphy igen paa banen og vi tog tykt pis paa kineserne. Nogen fattede det og andre fik bare aendret deres opfattelse af de skoere europaeere. Vi koerte Rickshaw-race gennem Tianenem Square med hver vores Rickshaw. Rickshaw chauffoerne var saa begejstret for Eddie Murphy tricket og den blonde pige og koerte os gratis samt de ville have os med ud at spise. Men det hele virkede lidt for risikabelt til sidst, saa vi takkede nej da vi naermede os Leo Hostel.

EN FED AFTEN, der endte med oel til 3 kr stykket sammen med de andre paa Leo Hostel!

Tirsdag d. 17/10
Efter en haard dag, sov jeg lidt laengere - det er jo ferie!!
Fik oplevet hvordan man sender pakker i Kina og hvordan man prutter sig frem til en god pris paa vaskeriet.

Besoegte Heavenly Temple sammen med Mike - det stoerste Lama tempel i Kina. Det var helt specielt! Vi kom en time foer lukketid, saa templet var fyldt med munke der tog sig en afslappende pause fra deres undervisning og de fleste turister var gaaet.
Allerede da vi kom ud fra metro stationen kunne man dufte afbraendningen af roegelsespinde fra templet og da man kom ind i templet, var det som en oase midt i det travle Beijing.

Aftenen gik med god kinesisk mad paa mad-markederne i Beijing efterfulgt at gode samtaler med en 50 aarig amerikaner som havde rejst rundt de sidste 8 aar og undervist i engelsk. Han var meget atypisk for en amerikaner og vi fik os en god snak om Bush-regeringen, USAs stoerste problemer, feminisme og meditation - med andre ord, vi ordnede lige verdenssituationen :o)Dejligt at tale med en oplyst amerikaner! Han troede jeg var fra England og spurgte, hvorfor jeg ikke underviste i engelsk i Kina eller Japan.... hmmmmm! Desuden synes han jeg mindede meget om Princess Diana og hans spirituelle sanser sagde ham, at jeg var paa rette vej og var i mit rette element. Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv!

Onsdag d. 18/10 - Shopping
Dagen var sat i Shoopings tegn og Elad og jeg havde udtaenkt os flere forskellige steder, men da det kom til stykket endte vi kun paa Silkemarkedet - et meget kommercielt sted, hvor man faar det sorte baelte i at prutte priser og ser alskens kopi-varer. Vi brugte hele dagen der og var helt udkoerte til sidst. Jeg koebte ikke saa meget, da jeg ikke har plads i rygsaekken, men Elad der skulle hjem naeste dag skulle koebe gaver til hele familien.

For at saette tingene i perspektiv for dem der ikke kender Silkemarkedet, saa er det en bygning med 5 etager, hvor der er forskellige kategorier af varer paa hver etage. Ved indgangen haenger der et stort skilt, hvor der staar at der ved produktion af maerkevarer skal indhentes tilladelse fra ophavshaver (yeah right!). Desuden var jeg ude for at en af saelgerne tog fat i mig og spurgte, hvor jeg var fra, hvortil jeg svarede "Danmark" og hun kvitterede med at sige "BILLIG!"..........! Ok - der blev jeg en smule skraemt!

At prutte om priserne er en sportsgren og vi blev rigtig gode til det. Scenariet er som regel folgende (kort version), efter at man har spurgt om prisen og de har givet mig en svimlende hoej pris (=europa pris).
Marie: No, no, no (griner arrogant)
Kineser: Ok, ok you give me price
Marie: taster en 1/12 del af den pris de har givet mig
Kineser: No, no - you give me joking price!!
Marie: No, no - YOU give me joking price. But ok I'm not interested (og begynder at gaa)
Kineser: ok, ok (giver mig ny pris der er halveret)
Marie: NO NO I give you this price ok (viser den oprindelige pris jeg har givet). You don't want to sell I go - ok?
Kineser: (De kigger paa prisen og paa en som om man er sindssyg) I loose money!! Joking price!!
Marie: This is my final price (begynder at gaa)
Kineser: (Raaber efter mig) You killing me!!!
Marie: (Gaar langsomt vaek)
Kineser: (Skriger efter en og forbander en) Ok Ok 20 Yuan ok ok!!

Puha - og dette er en kort version og det er uanset om du skal koebe stort eller smaet! Men naar de virkelig bliver fornaermet paa dig, saa ved du at du er naaet et rimeligt niveau.

Elad og jeg koerte et "scam" paa dem, hvor jeg spillede den sure kone der ikke mente vi havde plads i bagagen eller raad til flere ting og han var den naive mand, som de fik ondt af. Eller ogsaa diskuterede vi hvor daarlig kvaliteten var og hvor uinteresseret vi var i varen. Det virkede virkelig og de hadede allesammen mig :o)
Hoejdepunktet var da vi skulle finde et ur til Elad og jeg sagde "But this is fake!", hvortil kineseren saa meget uforskammet paa mig og sagde " No fake - copy!" :o) He!he! De er ikke rigtig kloge. Hun blev ogsaa VILDT sur paa mig da jeg klimtede 2 urer sammen og sagde "fake!". Hun raabte "No you break my watch!!!". Hvilket siger mere om kvaliteten end noget andet.

Virkelig haardt arbejde og Elad var glad for at have en hardcore dansker med som kunne presse de stakkels kinesere. En maerkevare sweatshirt kostede ca. 30 kr. og et headset med tilhoerende mikrofon laa i 18 kr.... jeg kunne blive ved!

Men summa summarum - det er kopier og kvaliteten er derefter, saa hvis man er til det er det paradis og hvis ikke, saa er det et helvede!!

Aften gik med at drikke os fulde i risvin sammen med et par drenge der rejste sammen, hvor den ene var svensker og den anden mexicaner (et rigtig umage alko-team) samt et par med en New Zealandsk pige (som jeg fik en mail paa) og en schweisisk mand. Det var Elads sidste aften efter et aars rejse og han var ret vemodig ved at skulle tilbage til Israel. Jeg maate love ham en dag at tage til Indien, da han mener det er det fedeste sted paa jorden - uha! det er vist ikke nok med 6 maaneders rejse!

Torsdag d. 18/10 - Rejsedag!
Den store rejsedag for baade mig og Mike, da vi skulle videre til Xi'an og Elad til Israel. Jeg tog min Mp3 afspiller og mit kamera under armen og brugte den solrige dage i Beijings gader og parker for at faa nogle gode sidste shots, faa en mental pause og for at sige farvel til en af de sejeste storbyer i verden. Med Bjork i hoeresneglen og perfekt fotovejr, havde jeg en super dag og fik taenkt lidt over alle den rutschebanetur som Beijing havde givet mig. Med kun 5 timers soevn i gennemsnit, en begyndende forkoelse, bekendtskab med risvin, 10.000 ting som man vil se, saa mange fantastiske mennesker at tale med og et konstant adrenalin rush har man brug for mental fordoejelse!

Bagsiden af medaljen ved at rejse paa denne maade er nok, at man alligevel knytter sig til folk og steder blot efter et par dage og derfor er det svaert at sige farvel. Er rigtig ked af at skulle sige farvel til baade Beijing og Elad, da vi virkelig har hygget os og har haft nogle ekstraordinaere oplevelser - men jeg ved der venter mange flere derude. Carpe Diem!

Efter et stort nudel-maaltid tager Mike og jeg til stationen, hvor vi har en sove-kupe med (hold fast) 8 senge i hver kupe!! Vi skulle sove oeverst paa 4. etage seng, hvor der var meget lidt plads til loftet og meget langt ned!! Fordelen var at vi bare skulle sove en nat, saa ville vi vaere fremme i Xi'an naeste dag.

Opsummering af Beijing/Kineserne
Dejligt at kunne se nogen i oejnene for en gangs skyld. I Hobbit-landet foeler jeg mig hjemme.
- De spytter (der er lige een der har gjort det ved siden af mig her paa internet cafeen!!), smasker og tisser paa aaben gade - ADDD!
- Der er flere der taler engelsk end jeg havde regnet med og alle boernene raaber HELLO efter een.
- Der er kinesiske priser og western priser. De er hamrende fraekke og bliver de sure paa en naar man prutter om prisen, saa ved man at man er naaet det rigtige prisleje.
- De vil allesammen vaere din ven, men det ender altid med at de vil saelge dig noget. Men det er nemt at hoppe paa den for de virker saa trovaerdige...
- De synes det er for sjovt, naar man forsoeger at tale kinesisk, men vil allesammen meget gerne hjaelpe een med det.
- De vil allesammen laere engelsk og gerne have et billede sammen med en (?).
- Mad er billigt og de laver det paa alle tider af doegnet. Alle der har et gasblus kan kalde sig for et spisested og selv under beskedne forhold laver de laekker mad!
- Nedtaellingen til de olympiske lege er i fuld gang og i Beijing center (samt i Xi'an) vises nedtaellingen i dage og minutter)
- Der er nok 100 gange saa mange kinesiske turister som udenlandske turister. Saa turiststederne er ikke lavet for dine blaa oejnes skyld, men for deres eget folkefaerd.

Men det der er mest imponerende er, at Kina er saa meget med i udviklingen - meget mere end jeg havde forventet. Kina er en sovende drage og jeg vil bare sige "Verden - pas paa for dette land bliver verdens superpower i loebet af ingen tid"! Foelelsen man faar naar man sidder paa en internet cafe

CPH>>MOSKVA
D. 5/10 tager jeg afsked med familie og venner efter at baade arbejdet og Mutti har afholdt nogle dejlige afskedsfester. Med sommerfugle i maven og en kaempe klump i maven staar jeg i koe til security og triple russisk security. Der venter mig en konge-flytur paa foerste klasse alt inkl., da min dejlige veninde Anna (fra SAS) har soerget mig - TAK ANNA, sikken en start!!

Moskva (5+6/10)
I Moskva flyver jeg mod al forventning gennem pas-kontrollen efter at have udfyldt immigrationspapirer, som man bl.a. ogsaa skal bruge, hvis man bliver stoppet af politiet - hvilket var min stoerste frygt. Mod al forventning er der en russer som taler engelsk (fandt senere ud af at det er usaedvanligt!) som hjaelper mig med at komme med den rigtige bus til Moskva (koster 4,-). I bussen moeder jeg min foerste rejsekammerat, som hedder Joseph og er en lektor fra Australien. Han tager med mig til kontoret, hvor jeg skal hente min togbillet og taler om maaske at spise sammen om aften.

Min foerste prioritet er togbilletten og derefter skal jeg finde ud af om jeg kan overnatte hos russeren Victoria, som jeg har faet kontakt til gennem Couchsurfing.com eller om jeg skal indkvarteres i et ud af de 3 hostels der findes i Moskva = Godzilla Hostel. Da vi kommer til det russiske rejsebureaus kontoradresse.....er det eneste jeg finder, et billetkontor til et teater (!) De ringer til rejsebureauet og jeg taler med dem over telefonen. De er lige flyttet kontoradresse.......men har bare ikke informeret mig! WELCOME TO RUSSIA!! Saa gaar turen gennem Moskva til den anden ende af byen - nu med paahaeng af den australske lektor og en gammel russisk mand, der insistere paa at hjaelpe... og insisterer paa at vi ikke tager metroen.

Efter 60 minutters gaagang gennem Moskva med en MEGET tung rygsaek, en meget snaksalig russer og sveden haglende, naar vi frem til det nye kontor og jeg faar min billet, Joseph stikker af (tror han fortroed at han havde fulgt den danske pige gennem Moskva) og jeg ringer til min russiske veninde der ikke svarer...

Naa men afsted til Godzilla Hostel som starter med en grundig tour-de-metro, som i oevrigt er en sight-seeing i sig selv, da de alle er dekoreret historisk og allesammen indeholder de laengste og flotteste rulletrapper op fra undergrunden. Efter 2 timer i metroen og en 20 minutters gaagang i det moerke kvarter i Moskva finder jeg mit hostel, hvor jeg betaler $25 pr. nat og faar talt med en englaender der er igang med at flytte til Rusland (??? Det er vist kun en britte der kan finde paa saadan noget - men jeg fik da ogsaa ud af ham at det i bund og grund var pga pigerne!!).

Naeste morgen vaegner jeg op til en ny rejsekammerat som lige er traedt ind af doeren efter at have taget den samme rute som mig - bare omvendt. Han hedder Matt, er amerikaner og har 9 maaneders rejsedag og viser mig stationer hvorfra jeg skal rejse fra omkring midnat og hjaelper mig med at faa opbevaret min bagage paa stationen. Vi tilbringer dagen sammen i Moskva, hvor vi leger kiss-puss med politiet - d.v.s. vi goer alt for at undgaa dem. Kremlinen er lukket, men vi faar set fantastiske katedraler, den roede plads og Arrat-kvarteret.

Her skulle saa vaere nogle billeder fra turen i Moskva, men jeg kan ikke faa overfoert min billeder fra min Zen - kun direkte fra kameraet - saa det maa I have til gode...

Midnat gaar toget fra stationen, som ligner en markedsplads for byens slum og er fyldt med politi - som aabenbart afpresser rejsende lige foer togets afgang. Selvom Matt fulgte mig derhen en time foer afgang, soergede jeg for at haegte mig paa en gruppe finske elever der var paa tur med deres laerer, saa jeg ikke lignede et offer.

Den Trans-Manchuriske Jernbane (6-13/10)
Lykken tilsmiler mig endnu engang (tror jeg har endelig har taget hul paa min lykke-kvote)! Da jeg kommer ombord paa toget moeder jeg min kupe-makker, som er den soedeste kineser, der hedder Haijang og er 29 aar og foedt i Slangens aar - ligesom mig! Han har studeret geografi og arkitektur i Grenoble/Paris de sidste 2 aar og har foer det arbejdet som City Planner i Nanning (SydKina) hvor han bor. Samtalen begynder derfor paa fransk, men gaar over til engelsk, da jeg finder ud af at han ogsaa taler lidt engelsk :o) Han deler alt mad med mig og laerer mig tilmed kinesisk!! Han virker lige saa henrykt over det som mig. Vi griner begge meget af vores erfaringer i Moskva, som vi begge er glade for at forlade. Han var blevet henvist til et hotel, som viste sig at vaere et militaer hotel. Her fik han lidt for meget opmaerksomhed fra alle soldaterne da han kom ind, da han havde en koebt en tysk militaerjakke paa hans ferie i Tyskland som han havde paa ;o)

Ind i vores kupee kommer der en russisk konduktoer dinglende ind, stinkende af vodka og begynder at flirte helt vildt med mig, hvilket var til stor fornoejelse for baade Haijang og vores anden russiske passager. Men det blev starten paa et smukt venskab mellem mig og den russiske konduktoer som inviterede mig paa tee dagen efter og det lykkedes at have en laaang samtale paa trods af at han kun talte russisk...

I vores togvogn var der ogsaa baade folk fra England, Belgien, Holland og 3 fra Sverige og det blev til "Kliken"... som holdt hele vognen vaegen om aftenen... og om dagen.

Kliken en sen aften foer Beijing med oel og poelse....!

En stereotypisk Brite - dejlig humor, elendigt helbred og udsoegt syn paa livet .... og oel!

Landskabet de naeste mange dage er utrolig smuk og dekoreret med alle nuancer af efteraarets farver. Er utrolig dejligt at have taget ruten om efteraaret, da vi ser MANGE traer og der er ikke noget smukkere en efteraarets traeer. De naeste mange dage gaar med at tale med mine mange med-rejsende, laere kinesisk, laese OSHO's bog om "Mod" og lade tankerne flyde til togets meditative lyd af hjulene paa skinnerne. En ting jeg kom frem til: Hvor er jeg dog glad for at jeg har gjort dette - det foeles mere rigtigt end noget andet! En meget klog veninde har sagt til mig "som kilometerne forsvinder bag en, jo bedre faar man det" og det passer! Over 9.000 km over den transsiberiske slette og jeg har det meget bedre!

Landskabet aendrer sig ikke saa meget efterhaanden som turen udvikler sig, men vi kommer forbi Baikal soen - den dybeste soe i verden. Den er opstaet ved at 2 underjordiske plader har givet sig og dermed skabt et kaempe krater fyldt med ferskvand, som aldrig bliver mere end 15 grader. Der er utrolig mange dyrearter, som ikke findes andre steder i verden - og der er ogsaa mange oliefelter i naerheden..

Efter 5 dage er jeg traet af nudelretter og traer og ville oenske jeg kunne faa et dejligt bad og en bloed seng.... Gaar til den russiske madvogn og ender med at betale 85,- for 2 stykker toert og sten-haerdt broed, en karton juice (uden glas til), en klat margarine og kaviar - som er alt andet en kaviar. Begynder at forstaa hvorfor russerne ikke er de mest medgoerlige mennesker paa kloden!

Da vi skal over graensen bliver vi gennemsoegt af russisk politi og smidt af toget i 4-5 timer, mens de skifter hjulene og madvognen til kinesisk standard. Da vi kommer over paa den kinesiske halvdel skal vi igennem samme procedure, men kan blive paa toget mens de venter 4-5 timer til afgang (!) Oejeblikket vi koerer over graensen til Kina aendrer bygningerne fra at vaere smaa traeskure, traer og uopdyrket land til effektiv landbrug med smaa haardtarbejdende kinesere allevegne og store flotte bygninger og sky-scrabers - WELCOME TO CHINA! Det nye aarhundredes kommende verdensleder.

Vi ankommer til Beijing fredag d. 13 Oktober og min kinesiske ven er saa soed at vise os allesammen vejen til vores Hostel. Det er endt med at vi allesammen skal bo paa Leo's Hostel, som min amerikanske rejsekammerat fra Moskva har anbefalet som det bedste sted i Beijing - og han har saa evigt ret...