At udvide sin horisont.......

Selvom min foedseldag foerst er paa loerdag, saa havde pigerne advarede mig om, at de blev noedt til at fejre den inden vores veje skilted. Saa i vores sidste Tai Chi time overraskede pigerne mig med en ordentlig foedselsdagskage med masser af sukker floedeskum. UHMMMMM!

Det var naesten for fristende bare at noejes med at puste lys ud, saa der gik hurtigt floeskumskamp i den. Billederne taler for sig selv!!

D. 14/11 ankom jeg til Dali og blev forelsket ved foerste oejekast!! En smuk og meget afslappet by uden alt for mange turister.

Se flere billeder her Der kommer ogsaa en stoerre udsnit her paa siden, naar det virker igen.

Stedet er beroemt for deres pagodaer, flotte store soe og smukke bjerge i baggrunden.

De dyrker meget landbrug i Dali og fisker i soen, ved hjaelp af Cormoranter - nogle store flotte, sorte fugle. Det er ogsaa hjemstedet for mange store edderkopper som er allevegne inkl. i badet paa Dragonfly Garden Guesthouse, hvor jeg bor!!!!!!!!!!!!!

Dragonfly er et fedt sted at haenge ud og det er indrettet i luksus-hippie stil og bliver varetaget af 2 irske fyre i samarbejde med en kinesisk familie. Toppoint faar de for den hyggelige atmosfaere og rene europaeiske toiletter, hvor man kan sidde ned og der er endda tilhoerende toiletpapir (en mangelvare paa kinesiske toiletter!).

Der bliver roeget en masse hash her, da det gror som ukrudt i vejsiden!! Derfor er der mange vesterlaendinge der har valgt at slaa sig ned her og aabne en bar eller lign. Paa jagt efter et godt massagested sammen med nogle veninder blev vi foert ind i en baggaard, op af en hemmelig trappe, ind i et vaerelse og saa fandt de skotoejsaesken frem med hash, da de troede det var det vi var paa jagt efter!! Ejerne af Dragonfly faar saftsuseme ogsaa roeget nogle fede.

Den foerste dag brugte jeg paa at cykle rundt i Dali omegn uden kort eller at vide, hvor jeg var. Skulle have fulgtes med en hashrygende software programmoer fra Nepal, men min cykel punkterede inden jeg naaede frem til ham oppe i byen, hvor han skulle leje en cykel. Det var maaske egentlig meget godt. Fik lappet min cykel og fik et afslag i prisen, blot ved at bede om en regning ;o)

Koerte ned mod soen gennem en masse markveje, nogle mere officielle end andre. Endte op et meget uofficielt sted, hvor der laa smaa fiskerbaade og Comorantfuglene var toejret til de paele de sad paa. Fiskeren tilboed mig at komme med ud og fiske for ingen penge (man betaler normalt KASSEN for det paa arrangerede ture). Det var en utrolig oplevelse, som var baade barsk og smuk. Fiskeren binder traade rundt om halsen paa Comoranterne, saa de kun kan sluge helt smaa fisk. De store fisk sidder fast i halsen, hvorefter han hiver fuglen op af vandet og hiver fisken ud af halsen paa den!! Barskt! Men fuglene lystrer ham og dykker hele tiden efter nye fisk. Han dirrigerer dem med stemmen og skaelder dem ud, hvis ikke de er aktive nok. Til sidst beloennes de med mad, som ligner mere en tvangsfordring. Soen var spejlglat og solen virkelig skarp. Det var en uforglemmelig oplevelse! Check billederne i det udvidet billedegalleri.

Paa vejen tilbage cyklede jeg af smaa smalle markstier mellem markerne, hvor hver en mm er udnyttet. Man kunne maerke, at de ikke var vant til turister paa de kanter og de grinte, naar jeg hilste med NIHAO. Nogle markarbejdere fyldte min taske med nyhoestede guelroedder og grinte af mig da jeg spurgte, hvad de kostede. Dejligt at moede saadan en venlighed, naar man er vant til at begaa sig turistede steder, hvor det kun handler om penge! Jeg var fuldstaendig hoej af glaede over alle de fantastiske visuelle indtryk jeg havde faaet og den imoedekommenhed jeg havde oplevet. HURRA!

Pa vej til Dali i minibussen, saa jeg 2 europaeiske piger cykle paa landevejen med oppakning og tungen haengende lagt ud af halsen. Blev saa begejstret at jeg hang halvvejs ud af vinduet for at give dem "thumbs up!". Skaebnen ville afgoere at jeg stoeder ind i dem igen, da efter den fantastiske foerste dag paa cykel kommer tilbage til Dragonfly Hostel og de sidder i baren! To blev til tre og et nyt trekloever var dannet paa stedet. De kunne huske mig og jeg dem, vi har dem samme syge humor og "klikker" fuldstaendigt. De her seje piger (Rienke/Trouble og Martine/Cookie) er fra Holland, er fysioterapeuter (det er mit knae glad for!!) og de er cyklet hele vejen fra Beijing!! Det kan godt vaere, at det er mig der er fra Skandinavien, men det er dem der er vikingerne!!

Vi besluttede at tage et afbraek fra det hektiske rejseliv og slaa os ned i en uge, mens vi faar Tai Chi timer. Saa i en hel uge, har vi hver morgen fra 9-11 og hver eftermiddag kl. 16-18 staaet oppe paa Dalis nordlige bytaarn og laert Tai Chi (Youngstar 24).

Vores traener hedder Xiao Bing og er en 23 aarig kineser, der har en raastyrke uden lige med hans kun 155 cm og kan ligges i alle folder. Han har boet i Buddistisk kloster siden han var 12 aar, da hans foraeldre er skilt og han er eminent til baade Tai Chi og Kong Fu. Han har endda praesteret at goere sig selv 5 cm hoejere - kun ved hjaelp af udstraekningsovelser!! Det kan vaere man skulle gaa i laere.
Xiao Bing

Det er haardt fysisk, men ogsaa god traening for mit knae og mine manglende muskler i venstre ben. Det er vist paa tide jeg faar gjort noget ved det! Derfor er der egentlig heller ikke saa meget mere energi tilbage til andet end afslapning, spise god mad og drikke sjove drinks med pigerne. Selvom pigerne er meget staerkere end mig har jeg heldigvis fleksibiliteten som kompenserer for det. Specielt Martine har problemer og Xiao Bing siger altid til hende "Your Tai Chi very different!". Vi har proevet at laere ham at sige "Practice makes Perfect" men uanset, hvor meget han proever, saa kommer det altid ud som "Practice makes Breakfast"!?!? Det er ikke nemt at vaere kineser og skulle tale engelsk! Xiao Bings master er ogsaa tit med til traeningen og tager over, naar vi bliver for pjattet og overgearet. Han er en bomstaerk 57 aarig mand der behersker baade Tai Chi og Kong Fu til perfektion - selv med en smoeg i flaben :o)

Selvom jeg ikke maerker det, saa mindede pigerne mig om, at vi er i December maaned. De har laert mig at synge en sang til Sinta Klaas (Hollandsk/spansk version af julemanden) og vi skulle skrive et lille brev, laegge en gulerod til hesten i vores sko og stille den udenfor doeren. Jeg var meget spaendt og naeste dag floej vi alle tre ud af sengen for at checke skoen. Rigtig nok laa der et digt til mig og en gave!! Gaven var en snicker, en banan og et par lyseroede lange underbukser, hvor de havde skrevet PIGGY, tegnet en gris og en grisehale - check billederne nedenfor!! Hvorfor jeg fik dette er en lang historie, der involverer lidt for mange drinks og en lidt for syg humor!! Men de fik mig til at tage dem paa til Tai Chi. Skulle hilse og sige, at der kommer mange turister i Nordtaarnet, hvor vi traener.......fuck, det var pinligt!

DANISH BACON!!!

Flere billeder fra turen kan ses her

Paa mirakuloes vis var det lykkedes mig at komme med i en lille bus med 6 andre tibetanere/kinesere, da jeg ikke kunne faa en busbillet til den almindelige bus fordi busststationen ikke var aaben. Saa jeg fik luksussaedet foran sammen med den tibetanske chauffoer, mens horden sas sammenklemt bagi. Det passede mig fint, da jeg saa kunne haenge ud af vinduet for at tage billeder af de smukke landskaber vi passerede forbi og det passede den tibetanske chauffoer, da han synes jeg var en laekkerbisken.

Mp3'eren blev ikke brugt paa turen selvom den var 9 timer lang, for chauffoeren underholdte med sang mens han kejtede proevede at ligge an paa mig paa trods af at han ikke var specielt tiltalende eller talte engelsk. Han kunne dog finde ud af, at tage mig i haanden og sige I LOVE YOU!

Min chauffoer chauffoer, ja han er skide skoer!

Der blev dog taget godt haand om mig. Mine medpassagerer gav frokost paa halvvejen og der blev stoppet ved et rigtigt toilet naar damen (jeg) skulle tisse. Da vi endelig kom til Zhongdian var chauffoeren blevet saa glad for mig, at han helst ikke ville give slip og tilboed mig kost og logi i hans hus. Takkede paent nej tak ;o)

Zhongdian - ogsaa kendt som Shangri La er ogsaa meget smukt med bjerge og graesmarker, hvor der baade gaar Yaks og heste.


Byen er blevet udbygget i den gamle stil og det er en helt speciel atmosfaere naar man gaar ned gennem de smaa gader - hvis man kan se bort fra de mange kinesiske turister!! Jeg boede paa 2 forskellige hostels og paa nr. 2 moedte jeg en gruppe bestaaende af 3 thai'er og en aeldre amerikansk herre, som boede i Thailand (no comment!!). De havde hyret en laekker minibus og kinesisk guide og da de ogsaa skulle videre til Lijang og Dali tilboed de mig det ekstra saede i bussen.

Om aftenen dansede vi med de lokale paa bypladsen, som blev forstyrret af regn og senere en stroemafbrydelse - men det var sjovt saa laenge det varede.

Moedte ogsaa nogle japanere i byen som jeg dirrigerede til Crossroad hostel hvor jeg boede og delte senere rejseoplevelser med dem. De var super soede og de gav mig de vietnamesiske penge de havde til overs.

Et par drenge som altid skreg "HELLO!" eller "BYE BYE" efter mig naar jeg kom ud fra mit hostel

Paa det foerste hostel havde de skrevet foelgende saetning paa vaeggen, som man kan overfoeres i mange henseender:
Hvis du bor i byen, skal du klatre op paa bjerget for at finde ud af, hvad meningen med livet er. Hvis du bor paa bjerget, maa du komme ned i byen for at finde ud af hvad livet gaar ud paa!

I Zhongdian fandt jeg ogsaa ud af, at de svenske drenge ikke lavede sjov, da de sendte mig en SMS om at deres vaerelse var braendt ned i Daocheng. De sendte en e-mail, der beskrev det lidt bedre. Samme dag som jeg var taget afsted, var der brudt en brand ud i den seng jeg havde sovet i. Jeg laa paa nogle tibetanske madrasser, hvor det elektriske lagen aabenbart er kortsluttet paa trods af at jeg havde slukket det paa kontakten. Drengenes ting var blot blevet sodet og der var heldigvis ikke sket nogen skade paa dem eller andre. Men ejeren proevede at give os skylden, hvilket resulterede i at drengene blev tilbageholdt og de blev udspurgt m.h.t. mig!! Der er ingen tvivl om at der var noget galt med de elektriske installationer i det vaerelse, men drengene var aabenbart under mistanke. Det ender med at de er tilbageholdt i 5 dage og maa involvere den svenske ambassade!!

Hjoernet hvor min seng stod foer braenden opstod!

Denne tur som kaldes "Bagdoeren til Tibet" fik jeg anbefalet af journalisten som jeg moedte i Beijing og trekloveret (Marcus, Andreas og jeg) var alle meget motiveret for at tage den besvaerlige, kolde og meget raa omvej til Lijang og Dali. Turen gaar helt op til den tibetanske graense, saa det er stort set allesammen tibetanske byer, hvoraf Litang dertil ogsaa er den hoejeste beliggende by i Kina i over 4000 meters hoejde.

I planlaegningen hjemmefra, havde jeg bestemt ikke troet at jeg skulle op i disse hoejder i Kina og derfor bestod min opbakning hverken af varmt toej eller en god sovepose. Saa det blev en kold tur med mange gode og ogsaa lidt daarlige oplevelser. Men den smukke natur og de tibetanske mennesker kompenserede i sig selv for den manglende varme og faa daarlige oplevelser.

Billeder fra turen kan findes her og en mere detaljeret beskrivelse findes nedenfor....

Emei Shan til Yaan
Planen var at vi skulle forlade Emei Shan naeste morgen efter bestigningen og aftenen foer sad jeg til kl 3 om morgenen og opdaterede min internetblog. Jeg fik det meget daarligt og det endte med at jeg faktisk ingen soevn fik den aften, da jeg baade braekkede mig og havde diarre. Det var meget slemt og tilmed var der ingen varme paa det kolde og fugtige vaerelse og heller ingen varmt vand, saa jeg kunne tage et bad. Det var fuldstaendig ude af kontrol og jeg maatte tage skraldespanden fra vaerelset i brug, naar jeg skulle braekke mig, da jeg ikke kunne naa ud paa badevaerelset. Foerste gang praesterede jeg at ramme ved siden af ud over Andreas' jakke!!!
Jeg foelte mig helt afkraeftet og da drengene vaegnede kl. 7 var det ved at vaere overstaaet og jeg havde taget nogle piller for at stoppe skidtet!! Men afgang kl 9 med bussen var udelukket, saa vi trak den til midt paa dagen, hvorefter vi kom paa en bomlebus i 5 stive timer. Vejen var saa hullet, at organerne fik en ordentlig rystetur og jeg krydsede fingrene for at jeg ikke braekkede mig i nakken paa kineseren, der sad foran mig. Men udsigten var fantastisk og drengene var ret underholdende da de havde toemt et par flasker risvin (saa kender vi igen svenskerne!), da Andreas ikke maatte sende dem hjem med posten...
Vi maatte overnatte i Yaan, da der ikke gik flere busser til Kangding den dag, saa jeg tilbragte aftenen i sengen mens drengene gik paa sightseeing. Om aftenen underholdte de med sang og guitar ligesom mange andre aftener foer - men den dag, var det specielt behageligt da jeg foelte mig som udskidt aeblegroed!

Kangding - 3200 m
Kangding er halvt kinesisk og halvt Tibetansk og en gammel handelsby mellem Kina og Tibet. Den ligger i en dal som er omringet af raa bjergtoppe og der blaeser en kold vind gennem byen. Selvom vi havde daarlig erfaring med at foelge Lonely Planets anbefalinger af steder, hvor man kan sove, saa tog vi chancen og tog en taxi til Black Tent Guesthouse. Vi spiste paa en tibetansk restaurant, hvor vi ikke kunne faa ris, men i stedet for Momos, som er lille rund dejpakke med hakket koed og groentsager indeni. De bliver kogt i en gryde og man dypper dem i chili, hvilket jeg undgik, da det var foerste maaltid i 48 timer.

Vores Guesthouse var et tibetansk sted og virkede meget hyggeligt, men desvaerre var vaerelserne meget kolde og de havde ingen elektriske lagener (en genial opfindelse i oeverigt!). Saa jeg fik ekstra taepper om natten og tog stort set ALT det toej jeg havde med paa som nattoej.
Vi anede intet om denne by, men besluttede at vi ville overnatte en ekstra nat foer vi tog bussen til Litang. Andreas var i Rasmus-modsat-humoer, saa Marcus og jeg endte med at gaa gennem byen, hvor vi endte ved cable cars, som tog os op paa bjergsiden. Her var smukt og meget mere fredeligt og varmere end nede i byen. Selvfoelgelig var der et kloster og tilmed smaa tibetanske huse, hvor de tilboed os at tage os hoejere op paa heste(pony)ryg. Da Marcus er en super god rytter, havde vi begge talt om at vi gerne ville proeve dette, saa vi betalte os fra det. Tibetanerne gav frokost inden vi begav os ud paa en lang tur - troede vi. Vi kom ikke saerlig langt op af bjerget foer turen gik ned igen gennem en hellig skov. Skoven var indhyllet i de Buddhistiske flag og indrettet til bedested. Selvom vi var skuffede over, at vi ikke selv maatte styre hestene og at turen var kort, saa noed vi det alligevel og var i straalende humoer da vi tog ned igen.

Jeg besluttede mig for at blive mere fortrolig med omraadet saa jeg begav mig alene op imod et kaempe tempel, som jeg havde set fra den anden bjergtop. Jeg fandt aldrig templet, men i stedet for endte jeg tilfaeldigt i et andet lille tempel/kloster, hvor munkene sad i gaarden og noed solskinsvejret. Munkene var mindst lige saa fascineret af mig, som jeg af dem. Hele eftermiddagen gik med at kommunikere, kigge i deres engelskboeger og min Mandarin phrasebook. De var oprigtigt soede og ville gerne vide en masse om mig og mit land. Kulturoplevelsen bestod ogsaa af, at lade dem lytte til Rasmus Noehr paa min MP3-afspiller, hvilket de var ret vilde med. Munkene var alle drenge, men der var en enkelt pige imellem, som ogsaa studerede og boede i klosteret. Det var hende der var bedst til engelsk, som var naesten ikke-eksisterende, men jeg forstod, at hun boede der sammen med hendes bror, der var munk og i oejeblikket var rejst 1 aar til Nepal for at studere Buddhisme. Deres foraeldre var doede og derfor havde klosteret taget dem til sig. Udover at studere der, ville hun senere have mulighed for at vaere medhjaelper i klosteret ligesom andre kvinder, som i oevrigt var klippet skaldet. Hun inviterede mig paa Tibetansk te, som er med Yak smoer og salt - faktisk helt ok.... selv ovenpaa en meget tom mave.

Turen naeste dag skulle vise sig at overgaa alle andre busturer paa vaemmelighedsskalaen!! Vi brugte 10 timer i en lille bus paa de mest hullede bjergveje, med en buschauffoer som hele tiden faldt i soevn mens vi indaandede benzin, der paa mystisk vis blev foert ind i kabinen. En canadier som fulgtes med os fik jobbet med at vaekke chauffoeren hver gang han faldt i soevn og vi var alle fuldstaendig sortesambaer i hovedet, da vi naaede frem. Toer ikke at taenke paa, hvordan mine lunger ser ud efter den tur!! Turen hjalp ikke paa min kvalme og canadieren fik hoejdesyge!

Litang - 4000 m
Kinas hoejeste beliggende by er det tibetanske WILD WEST! Maendene koerer rundt med cowboyhatte paa deres lirrede motorcykler, boernene river og flaar i en af glaede over at se en fremmede, kvinderne saelger alskens varer paa markedet i deres traditionelle tibetanske toej og pels fra yak og geder haenger til toerre over cyklerne. Byen er raa, snavsede, kold og er omringet at kaempe, sneklaedte bjerge - men det er en kaempe oplevelse at befinde sig midt paa denne praerie med en super staerk sol. ALT er tibetansk og vi bestilte ikke andet end at gaa rundt og kigge i byen, tage billeder eller ligge under dynen med vores elektriske lagen. Det sneede mens vi var der og vi vidste at dette kunne udgoere en risiko for at vi ikke kunne komme videre naeste dag. Men lykken tilsmilede os og vi fandt en rigtig god PIMP MY RIDE - TIBETIAN STYLE bus, hvor trekloeveret, candieren og et engelsk/tysk par kunne vaere. Paa vejen stoppede vi i smaa landsbyer, hvor indbyggernes oejne var ved at falde ud, da de saa palletten af vesterlaendinge vaelte ud af bussen.

Daocheng
En mindre by i naerheden af Yading naturreservat, hvor vi ville vandre i ca. 3 dage. Der var ingen vand i byen, saa vores bad bestod af en tur i varme-kilde badet, hvor vi fik foelelsen af at vaere ordentlig gennemvarm for foerste gang i en uge! Byen er en opsat turistby og folk er meget pengeorienteret, saa vi fik hurtigt arrangeret koersel naeste morgen til Yading. Vi fyldte bussen med engelsk/tysk parret, trekloeveret og en Australier og det tog 5 timer at naa frem, da chauffoeren skulle ordne diverse personlige sager paa vejen! Han smuglede Australieren gennem graenseovergangen til naturreservatet og vi andre betalte entre med studierabat. Har fundet ud af, at jeg bare kan vise mit koerekort som studielegimitation....!

Yarding var koldt......! Det havde sneet og vi skulle overnatte i smaa traeskure, der var langt fra taette eller varme. Der var ingen elektricitet og det var kun de svenske drenge der havde soveposer med! Vi besluttede hurtigt at korte turen fra 3 til 1 dag og vi overlevede natten ved alle 3 at laegge i en dobbeltseng sammen, hvor drengene laa i soveposer og jeg laa imellem med MANGE dyner og taepper over mig. Det lykkedes at holde varmen, men vi fik ikke meget soevn, da der ikke var meget plads.

Dagen efter havde vi lejet heste (aeseler/ponyer) for at komme ud og se landskabet. Andreas der er stoerst fik det mindste aesel, som senere sparkede ham - sikkert i frustration. Andreas sko var meget medtaget i forvejen men gik fuldstaendig i stykker paa turen, saa han rendte rundt i vaade sokker!! Det gik over stok og sten og vi endte med at staa i et smukt snelandskab, omringet af bjerge ved soerne inde i bjerget. Vi kunne ikke komme hele vejen rundt, da det havde sneet saa meget, men det vi saa var virkelig smukt!

Om aftenen var vi tilbage i Daocheng og jeg besluttede mig for at tage videre naeste morgen. Drengene havde fundet den hurtigste internetforbindelse i Kina (helt absurd i saa lille en by i bjergene!) og ville blive en ekstra dag for at uploade billeder. Det var fint for vi kunne bare moedes senere.

Naeste morgen koebte jeg en busbillet til Zhongdian (Shangri La) og forberedte mig paa 12 timers koeretur! Men i stedet for at ende i Zhongdian, endte jeg i Xiangcheng.......

Xiancheng - en afsmutter
Tror at min mail til min mor siger det hele:

"Lige nu sidder jeg helt alene paa en internet cafe i en by som ikke er i Lonely Planet. Jeg hoppede af bussen fordi her var fantastisk smukt selvom jeg havde koebt en billet 9 timer herfra. Impulsivt hoppede jeg af og fik fat i min taske og hele bussen sad maabende tilbage og var helt forvirret over min reaktion paa smukke omgivelser. Alle de kinesiske turister gav mig lapper med kinesisk udtryk for at finde busstationen m.m. og tog billeder af mig for at dokumentere at de havde moedt en skoer dansker.

Maven er i orden igen, men jeg er en hel del mere forsigtig nu hvor jeg har vaeret igennem turen. Skal moedes med mine svenske venner igen, men de besluttede at blive i forrige by endnu en dag - jeg havde brug for at komme videre. Men vi ses igen i morgen eller overmorgen. Har fundet et godt sted at sove her og jeg glaeder mig til at vaere lidt alene. Det har vaeret MEGET koldt de sidste par dage, men jeg har koebt et Tibetansk sjal og vanter og jeg har klaret mig fint. Nu tager jeg til sydligere himmelstroeg og saa skulle det kolde eventyr vaere overstaet. Men det har vaeret det vaerd for jeg har set saa meget smuk natur og smukke, soede tibetanske mennesker. Har vaeret nogle steder der bestemt ikke er turistet og det er en fornoejelse."

Bussen der hele tiden broed sammen

Denne by skulle vise sig at vaere en af de stoerste oplevelser. Naturen var chokerende flot, klaedt i efteraarets farver. De tibetanske mennesker var utrolig soede, autentiske og oprigtig hjaelpsomme. Jeg saa ikke en eneste vesterlaending og jeg blev inviteret paa frokost sammen med den familie der ejede det hotel, hvor jeg skulle bo.

Oppe paa det hoejeste punkt i byen ligger et tempel/kloster (lamasery), som har flest tibetanske malerier og det er omringet af tibetanske huske op af bakketoppen. Munkene var fantastisk soede og inviterede mig ind for at se dem meditere/bede og gav mig yak ost. Det er et fantastisk kloster i 3 etager, hvor man kan komme helt op paa taget og staa foran guldlamaerne paa taget. Her tog jeg en stille stund og mediterede mens jeg saa ned paa byen og op paa bjergene. Himlen var blaa og mine tanker de floed i en lind stroem som aldrig foer - det var utrolig dejligt og fredfyldt. Det er svaert at naa at absorbere alle de oplevelser man faar og de foeleser der gaar gennem en.


Skole

Tibetanske huse rundt om klosteret

Klosteret og udsigten derfra