Fra Mafia-Moskva til Busy-Beijing
Moskva + Trans-Manchurian Railway
05.10.2006 - 06.10.2006
CPH>>MOSKVA
D. 5/10 tager jeg afsked med familie og venner efter at baade arbejdet og Mutti har afholdt nogle dejlige afskedsfester. Med sommerfugle i maven og en kaempe klump i maven staar jeg i koe til security og triple russisk security. Der venter mig en konge-flytur paa foerste klasse alt inkl., da min dejlige veninde Anna (fra SAS) har soerget mig - TAK ANNA, sikken en start!!
Moskva (5+6/10)
I Moskva flyver jeg mod al forventning gennem pas-kontrollen efter at have udfyldt immigrationspapirer, som man bl.a. ogsaa skal bruge, hvis man bliver stoppet af politiet - hvilket var min stoerste frygt. Mod al forventning er der en russer som taler engelsk (fandt senere ud af at det er usaedvanligt!) som hjaelper mig med at komme med den rigtige bus til Moskva (koster 4,-). I bussen moeder jeg min foerste rejsekammerat, som hedder Joseph og er en lektor fra Australien. Han tager med mig til kontoret, hvor jeg skal hente min togbillet og taler om maaske at spise sammen om aften.
Min foerste prioritet er togbilletten og derefter skal jeg finde ud af om jeg kan overnatte hos russeren Victoria, som jeg har faet kontakt til gennem Couchsurfing.com eller om jeg skal indkvarteres i et ud af de 3 hostels der findes i Moskva = Godzilla Hostel. Da vi kommer til det russiske rejsebureaus kontoradresse.....er det eneste jeg finder, et billetkontor til et teater (!) De ringer til rejsebureauet og jeg taler med dem over telefonen. De er lige flyttet kontoradresse.......men har bare ikke informeret mig! WELCOME TO RUSSIA!! Saa gaar turen gennem Moskva til den anden ende af byen - nu med paahaeng af den australske lektor og en gammel russisk mand, der insistere paa at hjaelpe... og insisterer paa at vi ikke tager metroen.
Efter 60 minutters gaagang gennem Moskva med en MEGET tung rygsaek, en meget snaksalig russer og sveden haglende, naar vi frem til det nye kontor og jeg faar min billet, Joseph stikker af (tror han fortroed at han havde fulgt den danske pige gennem Moskva) og jeg ringer til min russiske veninde der ikke svarer...
Naa men afsted til Godzilla Hostel som starter med en grundig tour-de-metro, som i oevrigt er en sight-seeing i sig selv, da de alle er dekoreret historisk og allesammen indeholder de laengste og flotteste rulletrapper op fra undergrunden. Efter 2 timer i metroen og en 20 minutters gaagang i det moerke kvarter i Moskva finder jeg mit hostel, hvor jeg betaler $25 pr. nat og faar talt med en englaender der er igang med at flytte til Rusland (??? Det er vist kun en britte der kan finde paa saadan noget - men jeg fik da ogsaa ud af ham at det i bund og grund var pga pigerne!!).
Naeste morgen vaegner jeg op til en ny rejsekammerat som lige er traedt ind af doeren efter at have taget den samme rute som mig - bare omvendt. Han hedder Matt, er amerikaner og har 9 maaneders rejsedag og viser mig stationer hvorfra jeg skal rejse fra omkring midnat og hjaelper mig med at faa opbevaret min bagage paa stationen. Vi tilbringer dagen sammen i Moskva, hvor vi leger kiss-puss med politiet - d.v.s. vi goer alt for at undgaa dem. Kremlinen er lukket, men vi faar set fantastiske katedraler, den roede plads og Arrat-kvarteret.
Her skulle saa vaere nogle billeder fra turen i Moskva, men jeg kan ikke faa overfoert min billeder fra min Zen - kun direkte fra kameraet - saa det maa I have til gode...
Midnat gaar toget fra stationen, som ligner en markedsplads for byens slum og er fyldt med politi - som aabenbart afpresser rejsende lige foer togets afgang. Selvom Matt fulgte mig derhen en time foer afgang, soergede jeg for at haegte mig paa en gruppe finske elever der var paa tur med deres laerer, saa jeg ikke lignede et offer.
Den Trans-Manchuriske Jernbane (6-13/10)
Lykken tilsmiler mig endnu engang (tror jeg har endelig har taget hul paa min lykke-kvote)! Da jeg kommer ombord paa toget moeder jeg min kupe-makker, som er den soedeste kineser, der hedder Haijang og er 29 aar og foedt i Slangens aar - ligesom mig! Han har studeret geografi og arkitektur i Grenoble/Paris de sidste 2 aar og har foer det arbejdet som City Planner i Nanning (SydKina) hvor han bor. Samtalen begynder derfor paa fransk, men gaar over til engelsk, da jeg finder ud af at han ogsaa taler lidt engelsk :o) Han deler alt mad med mig og laerer mig tilmed kinesisk!! Han virker lige saa henrykt over det som mig. Vi griner begge meget af vores erfaringer i Moskva, som vi begge er glade for at forlade. Han var blevet henvist til et hotel, som viste sig at vaere et militaer hotel. Her fik han lidt for meget opmaerksomhed fra alle soldaterne da han kom ind, da han havde en koebt en tysk militaerjakke paa hans ferie i Tyskland som han havde paa ;o)
Ind i vores kupee kommer der en russisk konduktoer dinglende ind, stinkende af vodka og begynder at flirte helt vildt med mig, hvilket var til stor fornoejelse for baade Haijang og vores anden russiske passager. Men det blev starten paa et smukt venskab mellem mig og den russiske konduktoer som inviterede mig paa tee dagen efter og det lykkedes at have en laaang samtale paa trods af at han kun talte russisk...
I vores togvogn var der ogsaa baade folk fra England, Belgien, Holland og 3 fra Sverige og det blev til "Kliken"... som holdt hele vognen vaegen om aftenen... og om dagen. 
Kliken en sen aften foer Beijing med oel og poelse....!
En stereotypisk Brite - dejlig humor, elendigt helbred og udsoegt syn paa livet .... og oel!
Landskabet de naeste mange dage er utrolig smuk og dekoreret med alle nuancer af efteraarets farver. Er utrolig dejligt at have taget ruten om efteraaret, da vi ser MANGE traer og der er ikke noget smukkere en efteraarets traeer. De naeste mange dage gaar med at tale med mine mange med-rejsende, laere kinesisk, laese OSHO's bog om "Mod" og lade tankerne flyde til togets meditative lyd af hjulene paa skinnerne. En ting jeg kom frem til: Hvor er jeg dog glad for at jeg har gjort dette - det foeles mere rigtigt end noget andet! En meget klog veninde har sagt til mig "som kilometerne forsvinder bag en, jo bedre faar man det" og det passer! Over 9.000 km over den transsiberiske slette og jeg har det meget bedre!
Landskabet aendrer sig ikke saa meget efterhaanden som turen udvikler sig, men vi kommer forbi Baikal soen - den dybeste soe i verden. Den er opstaet ved at 2 underjordiske plader har givet sig og dermed skabt et kaempe krater fyldt med ferskvand, som aldrig bliver mere end 15 grader. Der er utrolig mange dyrearter, som ikke findes andre steder i verden - og der er ogsaa mange oliefelter i naerheden..
Efter 5 dage er jeg traet af nudelretter og traer og ville oenske jeg kunne faa et dejligt bad og en bloed seng.... Gaar til den russiske madvogn og ender med at betale 85,- for 2 stykker toert og sten-haerdt broed, en karton juice (uden glas til), en klat margarine og kaviar - som er alt andet en kaviar. Begynder at forstaa hvorfor russerne ikke er de mest medgoerlige mennesker paa kloden!
Da vi skal over graensen bliver vi gennemsoegt af russisk politi og smidt af toget i 4-5 timer, mens de skifter hjulene og madvognen til kinesisk standard. Da vi kommer over paa den kinesiske halvdel skal vi igennem samme procedure, men kan blive paa toget mens de venter 4-5 timer til afgang (!) Oejeblikket vi koerer over graensen til Kina aendrer bygningerne fra at vaere smaa traeskure, traer og uopdyrket land til effektiv landbrug med smaa haardtarbejdende kinesere allevegne og store flotte bygninger og sky-scrabers - WELCOME TO CHINA! Det nye aarhundredes kommende verdensleder.
Vi ankommer til Beijing fredag d. 13 Oktober og min kinesiske ven er saa soed at vise os allesammen vejen til vores Hostel. Det er endt med at vi allesammen skal bo paa Leo's Hostel, som min amerikanske rejsekammerat fra Moskva har anbefalet som det bedste sted i Beijing - og han har saa evigt ret...
Posted by Marusk 14.10.2006 08:01 Archived in Air Travel | Russia Comments (0)
