At udvide sin horisont.......

Billeder fra Kunming findes her

Min plan var at tage nattoget til Kunming og derefter tage toget direkte til Guilin, men da jeg kom frem til Kunming kunne jeg ikke faa andet en et "hard seat" og turen tager 20 timer. Koebte billetten og gik derefter paa internet cafe for at udnytte ventetiden. Paa mailen laa der en besked fra Lars som jeg havde kontakt til foer og under turen, da han er en garvet backpacker som har rejst meget i Kina og skulle nogenlunde samme vej som mig, men bare paa et senere tidspunkt. Lars ville lande i Kunming dagen efter d. 24/11 og synes bestemt det var en god ide at moedes saa vi kunne fejre min foedselsdag. Saa jeg droppede den 20 timer lange tur paa et haardt saede og tog til THE HUMP for at overnatte.

Vejret var fantastisk i Kunming og dagen efter tog jeg paa udflugt til Shilin, hvor der ligger en sten skov fyldt med lange spidse limesten - en helt usaedvanligt faenomen!!

Jeg tog som saedvanlig den uofficielle rute, saa jeg kom vaek fra alle de kinesiske turister og fandt min helt egen lille stenskov paa toppen af en bakke og besluttede mig for at lege bjergbestiger paa trods af at den laa langt vaek. Mange rifter senere var jeg ikke bare kommet op til stenskoven paa den hoeje bakke, men jeg var ogsaa klatret op paa en af de hoejeste stene, hvor der var en fantastisk udsigt.

Det var ikke nemt at komme op, men det var endnu svaerere at komme ned igen!!! Min pose jeg havde i haanden var fuldstaendig flaenset af sten overfladen og jeg havde ogsaa faaet en god peeling!

Tilbage i Kunming blev jeg forenet med JYDE-LARS, der er en rigtig gaev og ultra social faetter - med andre ord: jyder naar de er bedst!! Vi fandt hurtigt sammen med endnu 2 jyske 20-aarige piger Lena og Susanne, der med deres humor saa toer som riskiks og bandeord gik lige ind i hjertet paa mig. De er luksus backpackere og havde kun spist paa vestlige restauranter med Pizza Hut som deres favorit. Det fik Lars og jeg hurtigt lavede om paa og siden har de hovedsagligt kun spist lokalt mad...

LENA & SUS: DE ER SAA DYGTIGEEEE!!! OG SAA KAN DE LIDE DET!!!

Vi fejrede min foedselsdag med lagkage i parken og dansk foedselsdagssang - det bli'r ikke meget bedre.

Senere havde de koebt gaver til mig: 1 lille kinadukke til samlingen paa min taske, armbaand, en jumbobog og en pakke kinesiske kondomer med jordbaersmag (!!) Hi Hi elsker den jyske humor....! Lars fik involveret hele THE HUMP med svenske, engelske, hollandske og finske folk og alle gik til den med drinks..... SAADAN!

Selvom min foedseldag foerst er paa loerdag, saa havde pigerne advarede mig om, at de blev noedt til at fejre den inden vores veje skilted. Saa i vores sidste Tai Chi time overraskede pigerne mig med en ordentlig foedselsdagskage med masser af sukker floedeskum. UHMMMMM!

Det var naesten for fristende bare at noejes med at puste lys ud, saa der gik hurtigt floeskumskamp i den. Billederne taler for sig selv!!

D. 14/11 ankom jeg til Dali og blev forelsket ved foerste oejekast!! En smuk og meget afslappet by uden alt for mange turister.

Se flere billeder her Der kommer ogsaa en stoerre udsnit her paa siden, naar det virker igen.

Stedet er beroemt for deres pagodaer, flotte store soe og smukke bjerge i baggrunden.

De dyrker meget landbrug i Dali og fisker i soen, ved hjaelp af Cormoranter - nogle store flotte, sorte fugle. Det er ogsaa hjemstedet for mange store edderkopper som er allevegne inkl. i badet paa Dragonfly Garden Guesthouse, hvor jeg bor!!!!!!!!!!!!!

Dragonfly er et fedt sted at haenge ud og det er indrettet i luksus-hippie stil og bliver varetaget af 2 irske fyre i samarbejde med en kinesisk familie. Toppoint faar de for den hyggelige atmosfaere og rene europaeiske toiletter, hvor man kan sidde ned og der er endda tilhoerende toiletpapir (en mangelvare paa kinesiske toiletter!).

Der bliver roeget en masse hash her, da det gror som ukrudt i vejsiden!! Derfor er der mange vesterlaendinge der har valgt at slaa sig ned her og aabne en bar eller lign. Paa jagt efter et godt massagested sammen med nogle veninder blev vi foert ind i en baggaard, op af en hemmelig trappe, ind i et vaerelse og saa fandt de skotoejsaesken frem med hash, da de troede det var det vi var paa jagt efter!! Ejerne af Dragonfly faar saftsuseme ogsaa roeget nogle fede.

Den foerste dag brugte jeg paa at cykle rundt i Dali omegn uden kort eller at vide, hvor jeg var. Skulle have fulgtes med en hashrygende software programmoer fra Nepal, men min cykel punkterede inden jeg naaede frem til ham oppe i byen, hvor han skulle leje en cykel. Det var maaske egentlig meget godt. Fik lappet min cykel og fik et afslag i prisen, blot ved at bede om en regning ;o)

Koerte ned mod soen gennem en masse markveje, nogle mere officielle end andre. Endte op et meget uofficielt sted, hvor der laa smaa fiskerbaade og Comorantfuglene var toejret til de paele de sad paa. Fiskeren tilboed mig at komme med ud og fiske for ingen penge (man betaler normalt KASSEN for det paa arrangerede ture). Det var en utrolig oplevelse, som var baade barsk og smuk. Fiskeren binder traade rundt om halsen paa Comoranterne, saa de kun kan sluge helt smaa fisk. De store fisk sidder fast i halsen, hvorefter han hiver fuglen op af vandet og hiver fisken ud af halsen paa den!! Barskt! Men fuglene lystrer ham og dykker hele tiden efter nye fisk. Han dirrigerer dem med stemmen og skaelder dem ud, hvis ikke de er aktive nok. Til sidst beloennes de med mad, som ligner mere en tvangsfordring. Soen var spejlglat og solen virkelig skarp. Det var en uforglemmelig oplevelse! Check billederne i det udvidet billedegalleri.

Paa vejen tilbage cyklede jeg af smaa smalle markstier mellem markerne, hvor hver en mm er udnyttet. Man kunne maerke, at de ikke var vant til turister paa de kanter og de grinte, naar jeg hilste med NIHAO. Nogle markarbejdere fyldte min taske med nyhoestede guelroedder og grinte af mig da jeg spurgte, hvad de kostede. Dejligt at moede saadan en venlighed, naar man er vant til at begaa sig turistede steder, hvor det kun handler om penge! Jeg var fuldstaendig hoej af glaede over alle de fantastiske visuelle indtryk jeg havde faaet og den imoedekommenhed jeg havde oplevet. HURRA!

Pa vej til Dali i minibussen, saa jeg 2 europaeiske piger cykle paa landevejen med oppakning og tungen haengende lagt ud af halsen. Blev saa begejstret at jeg hang halvvejs ud af vinduet for at give dem "thumbs up!". Skaebnen ville afgoere at jeg stoeder ind i dem igen, da efter den fantastiske foerste dag paa cykel kommer tilbage til Dragonfly Hostel og de sidder i baren! To blev til tre og et nyt trekloever var dannet paa stedet. De kunne huske mig og jeg dem, vi har dem samme syge humor og "klikker" fuldstaendigt. De her seje piger (Rienke/Trouble og Martine/Cookie) er fra Holland, er fysioterapeuter (det er mit knae glad for!!) og de er cyklet hele vejen fra Beijing!! Det kan godt vaere, at det er mig der er fra Skandinavien, men det er dem der er vikingerne!!

Vi besluttede at tage et afbraek fra det hektiske rejseliv og slaa os ned i en uge, mens vi faar Tai Chi timer. Saa i en hel uge, har vi hver morgen fra 9-11 og hver eftermiddag kl. 16-18 staaet oppe paa Dalis nordlige bytaarn og laert Tai Chi (Youngstar 24).

Vores traener hedder Xiao Bing og er en 23 aarig kineser, der har en raastyrke uden lige med hans kun 155 cm og kan ligges i alle folder. Han har boet i Buddistisk kloster siden han var 12 aar, da hans foraeldre er skilt og han er eminent til baade Tai Chi og Kong Fu. Han har endda praesteret at goere sig selv 5 cm hoejere - kun ved hjaelp af udstraekningsovelser!! Det kan vaere man skulle gaa i laere.
Xiao Bing

Det er haardt fysisk, men ogsaa god traening for mit knae og mine manglende muskler i venstre ben. Det er vist paa tide jeg faar gjort noget ved det! Derfor er der egentlig heller ikke saa meget mere energi tilbage til andet end afslapning, spise god mad og drikke sjove drinks med pigerne. Selvom pigerne er meget staerkere end mig har jeg heldigvis fleksibiliteten som kompenserer for det. Specielt Martine har problemer og Xiao Bing siger altid til hende "Your Tai Chi very different!". Vi har proevet at laere ham at sige "Practice makes Perfect" men uanset, hvor meget han proever, saa kommer det altid ud som "Practice makes Breakfast"!?!? Det er ikke nemt at vaere kineser og skulle tale engelsk! Xiao Bings master er ogsaa tit med til traeningen og tager over, naar vi bliver for pjattet og overgearet. Han er en bomstaerk 57 aarig mand der behersker baade Tai Chi og Kong Fu til perfektion - selv med en smoeg i flaben :o)

Selvom jeg ikke maerker det, saa mindede pigerne mig om, at vi er i December maaned. De har laert mig at synge en sang til Sinta Klaas (Hollandsk/spansk version af julemanden) og vi skulle skrive et lille brev, laegge en gulerod til hesten i vores sko og stille den udenfor doeren. Jeg var meget spaendt og naeste dag floej vi alle tre ud af sengen for at checke skoen. Rigtig nok laa der et digt til mig og en gave!! Gaven var en snicker, en banan og et par lyseroede lange underbukser, hvor de havde skrevet PIGGY, tegnet en gris og en grisehale - check billederne nedenfor!! Hvorfor jeg fik dette er en lang historie, der involverer lidt for mange drinks og en lidt for syg humor!! Men de fik mig til at tage dem paa til Tai Chi. Skulle hilse og sige, at der kommer mange turister i Nordtaarnet, hvor vi traener.......fuck, det var pinligt!

DANISH BACON!!!

Flere billeder fra turen kan ses her

Paa mirakuloes vis var det lykkedes mig at komme med i en lille bus med 6 andre tibetanere/kinesere, da jeg ikke kunne faa en busbillet til den almindelige bus fordi busststationen ikke var aaben. Saa jeg fik luksussaedet foran sammen med den tibetanske chauffoer, mens horden sas sammenklemt bagi. Det passede mig fint, da jeg saa kunne haenge ud af vinduet for at tage billeder af de smukke landskaber vi passerede forbi og det passede den tibetanske chauffoer, da han synes jeg var en laekkerbisken.

Mp3'eren blev ikke brugt paa turen selvom den var 9 timer lang, for chauffoeren underholdte med sang mens han kejtede proevede at ligge an paa mig paa trods af at han ikke var specielt tiltalende eller talte engelsk. Han kunne dog finde ud af, at tage mig i haanden og sige I LOVE YOU!

Min chauffoer chauffoer, ja han er skide skoer!

Der blev dog taget godt haand om mig. Mine medpassagerer gav frokost paa halvvejen og der blev stoppet ved et rigtigt toilet naar damen (jeg) skulle tisse. Da vi endelig kom til Zhongdian var chauffoeren blevet saa glad for mig, at han helst ikke ville give slip og tilboed mig kost og logi i hans hus. Takkede paent nej tak ;o)

Zhongdian - ogsaa kendt som Shangri La er ogsaa meget smukt med bjerge og graesmarker, hvor der baade gaar Yaks og heste.


Byen er blevet udbygget i den gamle stil og det er en helt speciel atmosfaere naar man gaar ned gennem de smaa gader - hvis man kan se bort fra de mange kinesiske turister!! Jeg boede paa 2 forskellige hostels og paa nr. 2 moedte jeg en gruppe bestaaende af 3 thai'er og en aeldre amerikansk herre, som boede i Thailand (no comment!!). De havde hyret en laekker minibus og kinesisk guide og da de ogsaa skulle videre til Lijang og Dali tilboed de mig det ekstra saede i bussen.

Om aftenen dansede vi med de lokale paa bypladsen, som blev forstyrret af regn og senere en stroemafbrydelse - men det var sjovt saa laenge det varede.

Moedte ogsaa nogle japanere i byen som jeg dirrigerede til Crossroad hostel hvor jeg boede og delte senere rejseoplevelser med dem. De var super soede og de gav mig de vietnamesiske penge de havde til overs.

Et par drenge som altid skreg "HELLO!" eller "BYE BYE" efter mig naar jeg kom ud fra mit hostel

Paa det foerste hostel havde de skrevet foelgende saetning paa vaeggen, som man kan overfoeres i mange henseender:
Hvis du bor i byen, skal du klatre op paa bjerget for at finde ud af, hvad meningen med livet er. Hvis du bor paa bjerget, maa du komme ned i byen for at finde ud af hvad livet gaar ud paa!

I Zhongdian fandt jeg ogsaa ud af, at de svenske drenge ikke lavede sjov, da de sendte mig en SMS om at deres vaerelse var braendt ned i Daocheng. De sendte en e-mail, der beskrev det lidt bedre. Samme dag som jeg var taget afsted, var der brudt en brand ud i den seng jeg havde sovet i. Jeg laa paa nogle tibetanske madrasser, hvor det elektriske lagen aabenbart er kortsluttet paa trods af at jeg havde slukket det paa kontakten. Drengenes ting var blot blevet sodet og der var heldigvis ikke sket nogen skade paa dem eller andre. Men ejeren proevede at give os skylden, hvilket resulterede i at drengene blev tilbageholdt og de blev udspurgt m.h.t. mig!! Der er ingen tvivl om at der var noget galt med de elektriske installationer i det vaerelse, men drengene var aabenbart under mistanke. Det ender med at de er tilbageholdt i 5 dage og maa involvere den svenske ambassade!!

Hjoernet hvor min seng stod foer braenden opstod!

Denne tur som kaldes "Bagdoeren til Tibet" fik jeg anbefalet af journalisten som jeg moedte i Beijing og trekloveret (Marcus, Andreas og jeg) var alle meget motiveret for at tage den besvaerlige, kolde og meget raa omvej til Lijang og Dali. Turen gaar helt op til den tibetanske graense, saa det er stort set allesammen tibetanske byer, hvoraf Litang dertil ogsaa er den hoejeste beliggende by i Kina i over 4000 meters hoejde.

I planlaegningen hjemmefra, havde jeg bestemt ikke troet at jeg skulle op i disse hoejder i Kina og derfor bestod min opbakning hverken af varmt toej eller en god sovepose. Saa det blev en kold tur med mange gode og ogsaa lidt daarlige oplevelser. Men den smukke natur og de tibetanske mennesker kompenserede i sig selv for den manglende varme og faa daarlige oplevelser.

Billeder fra turen kan findes her og en mere detaljeret beskrivelse findes nedenfor....

Emei Shan til Yaan
Planen var at vi skulle forlade Emei Shan naeste morgen efter bestigningen og aftenen foer sad jeg til kl 3 om morgenen og opdaterede min internetblog. Jeg fik det meget daarligt og det endte med at jeg faktisk ingen soevn fik den aften, da jeg baade braekkede mig og havde diarre. Det var meget slemt og tilmed var der ingen varme paa det kolde og fugtige vaerelse og heller ingen varmt vand, saa jeg kunne tage et bad. Det var fuldstaendig ude af kontrol og jeg maatte tage skraldespanden fra vaerelset i brug, naar jeg skulle braekke mig, da jeg ikke kunne naa ud paa badevaerelset. Foerste gang praesterede jeg at ramme ved siden af ud over Andreas' jakke!!!
Jeg foelte mig helt afkraeftet og da drengene vaegnede kl. 7 var det ved at vaere overstaaet og jeg havde taget nogle piller for at stoppe skidtet!! Men afgang kl 9 med bussen var udelukket, saa vi trak den til midt paa dagen, hvorefter vi kom paa en bomlebus i 5 stive timer. Vejen var saa hullet, at organerne fik en ordentlig rystetur og jeg krydsede fingrene for at jeg ikke braekkede mig i nakken paa kineseren, der sad foran mig. Men udsigten var fantastisk og drengene var ret underholdende da de havde toemt et par flasker risvin (saa kender vi igen svenskerne!), da Andreas ikke maatte sende dem hjem med posten...
Vi maatte overnatte i Yaan, da der ikke gik flere busser til Kangding den dag, saa jeg tilbragte aftenen i sengen mens drengene gik paa sightseeing. Om aftenen underholdte de med sang og guitar ligesom mange andre aftener foer - men den dag, var det specielt behageligt da jeg foelte mig som udskidt aeblegroed!

Kangding - 3200 m
Kangding er halvt kinesisk og halvt Tibetansk og en gammel handelsby mellem Kina og Tibet. Den ligger i en dal som er omringet af raa bjergtoppe og der blaeser en kold vind gennem byen. Selvom vi havde daarlig erfaring med at foelge Lonely Planets anbefalinger af steder, hvor man kan sove, saa tog vi chancen og tog en taxi til Black Tent Guesthouse. Vi spiste paa en tibetansk restaurant, hvor vi ikke kunne faa ris, men i stedet for Momos, som er lille rund dejpakke med hakket koed og groentsager indeni. De bliver kogt i en gryde og man dypper dem i chili, hvilket jeg undgik, da det var foerste maaltid i 48 timer.

Vores Guesthouse var et tibetansk sted og virkede meget hyggeligt, men desvaerre var vaerelserne meget kolde og de havde ingen elektriske lagener (en genial opfindelse i oeverigt!). Saa jeg fik ekstra taepper om natten og tog stort set ALT det toej jeg havde med paa som nattoej.
Vi anede intet om denne by, men besluttede at vi ville overnatte en ekstra nat foer vi tog bussen til Litang. Andreas var i Rasmus-modsat-humoer, saa Marcus og jeg endte med at gaa gennem byen, hvor vi endte ved cable cars, som tog os op paa bjergsiden. Her var smukt og meget mere fredeligt og varmere end nede i byen. Selvfoelgelig var der et kloster og tilmed smaa tibetanske huse, hvor de tilboed os at tage os hoejere op paa heste(pony)ryg. Da Marcus er en super god rytter, havde vi begge talt om at vi gerne ville proeve dette, saa vi betalte os fra det. Tibetanerne gav frokost inden vi begav os ud paa en lang tur - troede vi. Vi kom ikke saerlig langt op af bjerget foer turen gik ned igen gennem en hellig skov. Skoven var indhyllet i de Buddhistiske flag og indrettet til bedested. Selvom vi var skuffede over, at vi ikke selv maatte styre hestene og at turen var kort, saa noed vi det alligevel og var i straalende humoer da vi tog ned igen.

Jeg besluttede mig for at blive mere fortrolig med omraadet saa jeg begav mig alene op imod et kaempe tempel, som jeg havde set fra den anden bjergtop. Jeg fandt aldrig templet, men i stedet for endte jeg tilfaeldigt i et andet lille tempel/kloster, hvor munkene sad i gaarden og noed solskinsvejret. Munkene var mindst lige saa fascineret af mig, som jeg af dem. Hele eftermiddagen gik med at kommunikere, kigge i deres engelskboeger og min Mandarin phrasebook. De var oprigtigt soede og ville gerne vide en masse om mig og mit land. Kulturoplevelsen bestod ogsaa af, at lade dem lytte til Rasmus Noehr paa min MP3-afspiller, hvilket de var ret vilde med. Munkene var alle drenge, men der var en enkelt pige imellem, som ogsaa studerede og boede i klosteret. Det var hende der var bedst til engelsk, som var naesten ikke-eksisterende, men jeg forstod, at hun boede der sammen med hendes bror, der var munk og i oejeblikket var rejst 1 aar til Nepal for at studere Buddhisme. Deres foraeldre var doede og derfor havde klosteret taget dem til sig. Udover at studere der, ville hun senere have mulighed for at vaere medhjaelper i klosteret ligesom andre kvinder, som i oevrigt var klippet skaldet. Hun inviterede mig paa Tibetansk te, som er med Yak smoer og salt - faktisk helt ok.... selv ovenpaa en meget tom mave.

Turen naeste dag skulle vise sig at overgaa alle andre busturer paa vaemmelighedsskalaen!! Vi brugte 10 timer i en lille bus paa de mest hullede bjergveje, med en buschauffoer som hele tiden faldt i soevn mens vi indaandede benzin, der paa mystisk vis blev foert ind i kabinen. En canadier som fulgtes med os fik jobbet med at vaekke chauffoeren hver gang han faldt i soevn og vi var alle fuldstaendig sortesambaer i hovedet, da vi naaede frem. Toer ikke at taenke paa, hvordan mine lunger ser ud efter den tur!! Turen hjalp ikke paa min kvalme og canadieren fik hoejdesyge!

Litang - 4000 m
Kinas hoejeste beliggende by er det tibetanske WILD WEST! Maendene koerer rundt med cowboyhatte paa deres lirrede motorcykler, boernene river og flaar i en af glaede over at se en fremmede, kvinderne saelger alskens varer paa markedet i deres traditionelle tibetanske toej og pels fra yak og geder haenger til toerre over cyklerne. Byen er raa, snavsede, kold og er omringet at kaempe, sneklaedte bjerge - men det er en kaempe oplevelse at befinde sig midt paa denne praerie med en super staerk sol. ALT er tibetansk og vi bestilte ikke andet end at gaa rundt og kigge i byen, tage billeder eller ligge under dynen med vores elektriske lagen. Det sneede mens vi var der og vi vidste at dette kunne udgoere en risiko for at vi ikke kunne komme videre naeste dag. Men lykken tilsmilede os og vi fandt en rigtig god PIMP MY RIDE - TIBETIAN STYLE bus, hvor trekloeveret, candieren og et engelsk/tysk par kunne vaere. Paa vejen stoppede vi i smaa landsbyer, hvor indbyggernes oejne var ved at falde ud, da de saa palletten af vesterlaendinge vaelte ud af bussen.

Daocheng
En mindre by i naerheden af Yading naturreservat, hvor vi ville vandre i ca. 3 dage. Der var ingen vand i byen, saa vores bad bestod af en tur i varme-kilde badet, hvor vi fik foelelsen af at vaere ordentlig gennemvarm for foerste gang i en uge! Byen er en opsat turistby og folk er meget pengeorienteret, saa vi fik hurtigt arrangeret koersel naeste morgen til Yading. Vi fyldte bussen med engelsk/tysk parret, trekloeveret og en Australier og det tog 5 timer at naa frem, da chauffoeren skulle ordne diverse personlige sager paa vejen! Han smuglede Australieren gennem graenseovergangen til naturreservatet og vi andre betalte entre med studierabat. Har fundet ud af, at jeg bare kan vise mit koerekort som studielegimitation....!

Yarding var koldt......! Det havde sneet og vi skulle overnatte i smaa traeskure, der var langt fra taette eller varme. Der var ingen elektricitet og det var kun de svenske drenge der havde soveposer med! Vi besluttede hurtigt at korte turen fra 3 til 1 dag og vi overlevede natten ved alle 3 at laegge i en dobbeltseng sammen, hvor drengene laa i soveposer og jeg laa imellem med MANGE dyner og taepper over mig. Det lykkedes at holde varmen, men vi fik ikke meget soevn, da der ikke var meget plads.

Dagen efter havde vi lejet heste (aeseler/ponyer) for at komme ud og se landskabet. Andreas der er stoerst fik det mindste aesel, som senere sparkede ham - sikkert i frustration. Andreas sko var meget medtaget i forvejen men gik fuldstaendig i stykker paa turen, saa han rendte rundt i vaade sokker!! Det gik over stok og sten og vi endte med at staa i et smukt snelandskab, omringet af bjerge ved soerne inde i bjerget. Vi kunne ikke komme hele vejen rundt, da det havde sneet saa meget, men det vi saa var virkelig smukt!

Om aftenen var vi tilbage i Daocheng og jeg besluttede mig for at tage videre naeste morgen. Drengene havde fundet den hurtigste internetforbindelse i Kina (helt absurd i saa lille en by i bjergene!) og ville blive en ekstra dag for at uploade billeder. Det var fint for vi kunne bare moedes senere.

Naeste morgen koebte jeg en busbillet til Zhongdian (Shangri La) og forberedte mig paa 12 timers koeretur! Men i stedet for at ende i Zhongdian, endte jeg i Xiangcheng.......

Xiancheng - en afsmutter
Tror at min mail til min mor siger det hele:

"Lige nu sidder jeg helt alene paa en internet cafe i en by som ikke er i Lonely Planet. Jeg hoppede af bussen fordi her var fantastisk smukt selvom jeg havde koebt en billet 9 timer herfra. Impulsivt hoppede jeg af og fik fat i min taske og hele bussen sad maabende tilbage og var helt forvirret over min reaktion paa smukke omgivelser. Alle de kinesiske turister gav mig lapper med kinesisk udtryk for at finde busstationen m.m. og tog billeder af mig for at dokumentere at de havde moedt en skoer dansker.

Maven er i orden igen, men jeg er en hel del mere forsigtig nu hvor jeg har vaeret igennem turen. Skal moedes med mine svenske venner igen, men de besluttede at blive i forrige by endnu en dag - jeg havde brug for at komme videre. Men vi ses igen i morgen eller overmorgen. Har fundet et godt sted at sove her og jeg glaeder mig til at vaere lidt alene. Det har vaeret MEGET koldt de sidste par dage, men jeg har koebt et Tibetansk sjal og vanter og jeg har klaret mig fint. Nu tager jeg til sydligere himmelstroeg og saa skulle det kolde eventyr vaere overstaet. Men det har vaeret det vaerd for jeg har set saa meget smuk natur og smukke, soede tibetanske mennesker. Har vaeret nogle steder der bestemt ikke er turistet og det er en fornoejelse."

Bussen der hele tiden broed sammen

Denne by skulle vise sig at vaere en af de stoerste oplevelser. Naturen var chokerende flot, klaedt i efteraarets farver. De tibetanske mennesker var utrolig soede, autentiske og oprigtig hjaelpsomme. Jeg saa ikke en eneste vesterlaending og jeg blev inviteret paa frokost sammen med den familie der ejede det hotel, hvor jeg skulle bo.

Oppe paa det hoejeste punkt i byen ligger et tempel/kloster (lamasery), som har flest tibetanske malerier og det er omringet af tibetanske huske op af bakketoppen. Munkene var fantastisk soede og inviterede mig ind for at se dem meditere/bede og gav mig yak ost. Det er et fantastisk kloster i 3 etager, hvor man kan komme helt op paa taget og staa foran guldlamaerne paa taget. Her tog jeg en stille stund og mediterede mens jeg saa ned paa byen og op paa bjergene. Himlen var blaa og mine tanker de floed i en lind stroem som aldrig foer - det var utrolig dejligt og fredfyldt. Det er svaert at naa at absorbere alle de oplevelser man faar og de foeleser der gaar gennem en.


Skole

Tibetanske huse rundt om klosteret

Klosteret og udsigten derfra

Nu kan alle se flere billeder paa

http://www.cig.canon-europe.com/album/sharerec.html?id=FDE66875F82F6DA9BD11DE862D230239&locale=da_DK

Emei Shan er droemme destinationen for de 2 svenske pilgrimme (!) og dette skulle vaere deres hoejdepunkt. En pilgrims rejse op til 3099 m, hvor toppen byder paa en kaempe Buddhistisk statue i guld, templer i soelv og guld og en udsigt som kan goere enhver en smule religioes eller i hvert fald spirituel.
Da jeg havde mit knae at tage hensyn til og faerdig jeg ikke lige er udsprunget fra militaeret som mine unge foelgesvende, besluttede jeg for at tage bussen noget af vejen og trekke den foerste dag alene - saa maatte vi se om vi paa en underfundig maade ville stoede sammen laengere oppe paa bjerget.

Jeg havde ingen forventninger til denne tur og jeg frygtede det vaerste m.h.t. opturen og jeg fik min frygt bekraeftiget. Selvom der var anlagt sti (trapper) hele vejen, saa var stigningen meget opadgaaende og hver gang man gik ned, vidste man at der lurede en endnu vaerre opstigning rundt om hjoernet. Men naturen var virkelig skoen! De foerste par timer gik jeg i en dal, hvor det var ren jungel; fugtigt, lyden af dyr, massere af aber, sommerfugle og vandfald! Aberne er virkelig fraekke og pludselig fandt jeg ud af, at min travepind kunne bruges til andet end at stoette sig til. Aberne blev advaret med pinden, hvis de kom for taet paa og specielt i de omraader, hvor jeg var helt alene (hvilket var i 95% af tilfaeldene) var jeg en smule nervoes.

Som jeg bevaegede mig opad var jeg gennembloedt af sved og pulsen og trykket dansede samba i mine oerer, men det var fantastisk at vaere helt alene til lyden af rislende vand, abe skrig og junglelyde. Paa vejen saa jeg smukke klostre og da klokken var 17:30 besluttede jeg mig for at overnatte i et af dem. Jeg var den eneste gaest og der var ikke meget helligt over munken der varetog det - han virkede meget irriteret over at vaere revet vaek fra fjernsynet. Men jeg fik et primitivt lille vaerelse med en superb udsigt og et elektrisk varmelagen. Der var et vaskerum til truckerbad og det mad de havde tilbage var ris og aeg. Kold og lidt vedmodig sad jeg og spiste mens abernes skrig forsvandt i moerket. Pludselig hoerte jeg stemmer og med eet stod Andreas stor og svedig i doeren. Det blev til et lykkeligt og meget svedigt sandwich kram mellem Andreas, jeg og Marcus mens deres nye ven Andre saa lidt skeptisk til. Andre er rumaener, immigreret til Canada, bor nu i USA og taler kinesisk - en spoejs faetter! Vi holdt en festmiddag med ris, Mariekiks og chokolade og gik derefter allesammen traette i seng kl. 20. Inden jeg faldt i soevn soergede jeg lige for at skrive mit navn, land og dato paa vaeggen ved siden af alle de andre besoegendes graffiti.

Morgenen var taaeget og mystisk og benene var meget traette. Vi besluttede os for at komme hurtigt afsted, men blev moedt med en hord af vilde aber, der mente vi skulle betale abe-told med snacks. Vi kom forbi med lidt bestikkelse og saa gik turen atter op, op, op og temperaturen faldt, faldt, faldt. Jo laengere oppe vi kom jo mere diset og mystisk blev det. Der var skove med magnolie traeer og de dannede troldeagtige formationer i disen. Efter en halv dag naar vi op til det sted, hvor man igen moeder turister, da bussen gaar derop og man kan derefter tage cable cars op det sidste stykke. Mine ben valgte at gaa hen til billetlugen til svaeve banen, koebe en billet og saette sig ind i en kabine. Da vi kom laengere op var toppen i sigte indenfor 20 minutter gaagang op af bakke (surprise). Med tunge syretrin fik vi maset os derop og paa toppen moedte i et fantastisk syn af den store guldbuddha. Andreas var udmattet, havde feber og broed sammen i graad da han saa den (husk: rigtige maend graeder).

Vi besluttede os for at overnatte paa toppen og se solopgangen naeste dag. Vi pruttede os frem til en pris der var billigere end Lorte-Leshan-hotellet og endte i et 3-sengs vaerelse med faelles bad med (hold fast) varmt vand til et langt bad....mmmmm!

Oppe paa Golden Summit skifter vejret fra det ene minut til det andet og vi vidste godt, at der var en risiko for at vi ikke ville kunne se en solopgang. Det var ogsaa langt fra en solopgang som man kender den, men skyformationerne, lyset og den guddommelige atmosfaere gjorde det til en helt specielt oplevelse. Jeg proppede hoeretelefonerne i oererne og musikken gav en ekstra dimension, som fik taererne til at trille ned af kinderne, der udloeste en krampegraad......udloesning - new beginning!

Vi tog monorail til de 10.000 Buddhas tinde, men her var meget diset og vi var meget alene. Dog er der noget helt specielt ved at kaempe sig op af flere trapper gennem en tyk dis og blive ledt af den buddhistiske musik fra templet. Jeg noed musikken og stilheden, mens jeg saa chip og chap lege i vandpytterne.

Vi tog bussen ned - traette, udkoerte, kolde men super glade!

Marcus, Andreas og jeg naaede liiiiige den sidste bus til Leshan kl. 19 om aftenen fra Chengdu og vi havde ikke planlagt noget som helst, men vi regnede med at finde et-eller-andet i vores LONELY PLANET guide.

Ankom kl 21 om aftenen og tog en taxa til et hotel i naerheden af Den store Buddda. Der stod godt nok at hotellet ikke var blevet vedligeholdt, men at det var billigt og centralt ift sightseeings. Det var vist en staerk overdrivelse og det var hammer dyrt ift til vores tidligere erfaringer (85,-). Det var tomt, fugtigt, klamt, gammelt, raadent, lugtede, svampeagtigt og der var INGEN varm vand om morgenen. Det regnede da vi ankom og de lokale beboere tog vilde overpriser da vi ville have noget grillmad. Vi foelte os ikke saerlig velkomne, saa vi hyggede paa vaerelset med guldkorn snacks, Majong (et kinesisk spil) og drengene underholdte med guitar og svenske viser.

Vi saa til gengaeld fordelene dagen efter, da vi ankom til indgangen til den store Buddha foer aabningstid. Vi var derfor de foerste der var paa pletten og havde stedet helt for sig selv. Dette var det hele vaerd, da stedet ellers er berygtet for at have 2-3 timers ventetid for at naa til foden af den store Buddha der er skaaret ud af klippevaeggen. Den blev i sin tid bygget, da der foran klippen, hvor 3 floder moedes er en understroem som slugte mange fiskerbaade og man mente at Buddhaen kunne beskytte dem. Ironisk nok loeste dette problemet..... maaske pga underjordiske kanaler der blev bygget ved samme lejlighed. Et imponerende vaerk og et traekplaster uden lige for kinesiske turister. VFI (Very funny Information) er at Buddhaen er noedt til at faa renset orer en gang om aaret, da der vokser buske og traeer i dem....

Resten af bjerget havde et hav af sevaerdigheder, men da det ikke var vores foerste prioritet saa vi broen til templet og endte med at sidde paa en meget lokal lille restaurant midt i junglen med en fantastisk udsigt...

Vi var alle 3 glade for at slippe ud af Leshan, da den er ekstremt fugtig, forfalden og meget turistet. Naeste stop Emei....

Ankom til Chengdu om morgenen med toget og blev hentet sammen med de 2 danske piger paa stationen af Mix Hostels ejer. Det viste sig at vaere et fantastisk hyggeligt og EKSTREMT billigt sted - 13 kr. om dagen for en seng i et vaerelse med 6 senge.

Moedtes med min spanske veninde Elena og sammen tog vi paa udflugt i Chengdu og saa nogle templer, parker og drak en masse te i Wengshu Tempels tehus. Vi synes det var dyrt at betale 8 kr for en kop te men fandt ud af, at man hele tiden faar fyldt kogende vand i koppen (hvem paastaar at det er amerikanerne der har opfundet "re-fill"!). Saa 1,5 liter groen te og 2 toiletbesoeg efter foelte vi os som nyfoedte!

De svenske drenge Marcus og Andreas fra Beijing havde meldt deres ankomst et par dage efter men en af dem dukkede op allerede dagen efter. Den anden var hoppet af toget inden afgang, da han pludselig opdagede at han havde glemt PPP (penge, pung og pas) paa hotellet!!

Chengdu er kendt for deres hot-pot og meget staerkt krydret mad og det er ikke mindst en kulturel udforskning. Om aften aabner der tusindvis af smaa madboder (ligesom i de fleste kinesiske byer) alle vegne og der er ikke graenser for hvad de kan lave med et enkelt gasblus. Jeg spurgte en kinesisk turist paa Mix Hostel, hvad han ville anbefale at vi skulle opleve i Chengdu og han sagde uden toeven "MADEN!". Saa vi maatte proeve den lokale mad og formaaede at bestille en speciel hotpot paa en lokal restaurant. Det foregik ved at vi fik en stor oval gryde der var delt i yinyan med en hvid sauce i den ene del til groensager (den feminine del) og en roed staerk sauce i den anden til koed (den maskuline del). Vi var i koekkenet for at vaelge de groensager og det koed vi ville have og saa blev der ellers blusset op for gryden. Man laegger groensager og koed i gryden som en form for fondue - bare uden fonduepindene. Vi havde bedt om en mild version, men sveden og snotten piblede frem og vores hvide skandinaviske kinder fik en roed kuloer! DET VAR STAERKT!!

Chengdu har kun 10 millioner indbyggere og er egentlig ikke saa interessant i sig selv. Det som jeg synes goer omraadet specielt, er deres Panda reservat, som jeg praesterede at besoege 2 gange i loebet af de 4-5 dage jeg var der. Reservatet er det sted i verden som har haft stoerst succes med at avle pandaer og det er ogsaa (naesten) paa pandaernes praemisser naar man besoeger dem. Det er et stort reservat, hvor man dog faar chancen for at komme helt taet paa dem om morgenen naar de skal fodres - resten af dagen sover de og laver mindst muligt. Jeg var der kl. 7:30 om morgenen begge gange for at se dem gumle bambus og bare for at staa og betragte de 3 mdr gamle panda babier, som bliver passet og plejet 24 timer i doegnet. Jeg kan umuligt beskrive, hvor stort et indtryk de gjorde paa mig og hvor utrolig saarbare, rolige og soede de er. At staa saa taet paa et dyr, som er saa fantastisk og som der kun findes 1000 tilbage af i verden, gjorde stoerre indtryk paa mig end Muren, Sommerpaladset, Beijing eller Terracotta Soldaterne tilsammen.

Man kan godt forstaa at de har vaeret nemme at nedlaegge, da de aldrig ville goere modstand eller vaere aggressive. Nuttet er det helt rigtige ord for dem - bedoem selv.

Et besoeg paa politistationen i Chengdu blev et af de oplevelser som jeg aldrig vil glemme og jeg fik lige pludselig chancen for at komme helt taet paa de lokale. For at min sindssyg dyre forsikring skal daekke bare noget af mine trekkingsko var jeg noedt til at lave en politirapport. Jeg blev dirrigeret til den anden ende af byen, hvor jeg tog den lokale bus og ellers hakkede mig frem paa mit kinesiske til de uheldige udvalgte som jeg valgte at spoerge paa vejen. Kunne ikke finde den politstation, hvor de behandler udenlandske sager, men endte i stedet for paa en lille lokal politistation hvor de IKKE talte et ord engelsk. Jeg startede ud med at slaa "I have been robbed" op i min Mandarin saetningsordbog og saa tog det ellers fart derfra. Heldigvis var der en ung kinesisk mand som ogsaa var kommet til politistationen for at melde dit ID-kort for stjaalet og spurgte paa engelsk om han kunne hjaelpe. Han blev min redning og jeg blev hans, da det efter 5 timer endte med at jeg fik min politirapport og han fik den hjaelp han behoevede, men kun fordi han havde fungeret som tolk (kommunismen har sat sine spor). De mente ikke at kunne hjaelpe mig i starten, men tog en fuld rapport, som jeg ikke maatte faa en kopi af (ARGGHHH!), derefter insisterede de paa at koere mig hen til en anden station i den anden ende af byen, da de mente sagen tilhoerte dem. Det gjorde den ikke, men saa var det pludselig en 3. station jeg skulle til.... Min tolk fulgte mig over hele byen og til den bitre ende, hvor det ender med at den foerste station laver en politirapport for 2. gang - denne gang med en kopi til mig. Saa var klokken blevet 18 og min tolk ville meget gerne have at jeg tog med hjem til ham og hans kone og spiste. Jeg insisterede paa at give middag og derfor tog vi hen paa en naerliggende skole for at hente hans soede kone. Her moedte jeg baade hende og hendes kollegaer og chef som alle var blevet opdateret med situationen paa mobilen og som alle var ellevilde for at moede en europaeer. Efterfoelgende skulle jeg ogsaa tale i mobiltelefon med min tolks chef som var helt oppe og ringe og som ikke talte et ord engelsk (!)
Vi spiste sammen med Elena paa en lokalrestaurant og lod det kinesiske par tage foeringen. Det blev et meget anderledes og laekkert maaltid med mange lokale specialiteter og nye smagsindtryk.

Endnu engang maa jeg indroemme at det er naar man er farer vild eller tingene ikke gaar som planlagt, at man virkelig begynder at opleve....

Torsdag aften tager Mike og jeg nattoget til Tibet, men skal af i Xi'an. Vi har bestilt sovekupe og turen tager ca. 15 timer, saa det passer med en god nats soevn! Vi faar dog lidt af et chok, da vi ser kupeen. Normalt presser man 4 mennesker ind i en kupee, men i de moderne kinesiske toge har man lavet "plads" til 8 i hver kupee!! Dvs sengene med stenghaarde madrasser er i 4 etager og vi er selvfoelgelig paa toppen. Der er godt nok langt at falde!!

Naeste morgen naar vi frem til Xi'an og bliver hentet paa stationen af Bell Tower Hostel. Det hele spiller lige indtil jeg kommer ind paa mit vaerelse og finder ud af at min ene vandrestoevle som jeg havde spaendt fast paa min taske har forladt mig!! GOD DAMN IT!! Da den ikke var i taxa'en maa jeg konkludere at den nok er taget hele turen til Tibet....hmmmm ville egentlig gerne have vaeret med!

Saa mig og den hoejre vandrestoevle bliver meget ensomme og er godt klar over at vi ikke kan undvaere den venstre ven saerlig laenge. Var ude og kigge i kinesiske trekking udstyrs forretninger, men hvis der er noget man ikke kan finde i Kina, saa er det kvalitet! Og de kunne ikke finde paa at importere noget europaeisk, da der bliver tillagt en kaempe import moms. Frederik bliver derfor sat paa arbejde hjemme i Danmark med at finde en ny venstre ven og at finde ud af om den kan blive sendt med kurer til det Hostel jeg lander hos ved naeste stop...!

Bell Tower Hostel ligger lige i centrum af Xi'an med en fantastisk udsigt og jeg faar mig en spansk veninde med Edinburgh accent (sjov kombination) som konstant udbryder "What I can do!" eller "I know nadda!". Vi har det rigtig sjovt og beslutter os for at moedes naar vi begge tager videre til Chengdu.

Vi laerer bl.a. at lave kinesiske dumplings og tager turen ud til udgravningen med Terracotta soldaterne. Vi har efterhaanden fundet ud af at det ikke altid kan betale sig at tage paa de arrangeret ture, saa vi finder derud med den lokale bus og sparer mange Yuan.

Historien om Terracottasoldaterne og udgravningerne er imponerende, men jeg havde forventet at se flere soldater som var udgravet og oplevelsen tager ikke mere end en halv dag i alt.
Senere paa dagen var jeg saa deprimeret over at have mistet min stoevle, at jeg i ren desperation fandt mig selv paa Mc Donalds, hvor jeg bestilte en burger menu. Kvitteringen var foerste tilfaelde af irriteret tarm i Kina... skraemmende naar man taenker paa de smaa beskidte gademarkeder jeg har spist paa.

Var paa udflugt den sidste dag i Bell Tower og Drum Tower, som de i sin tid brugte til at holde styr paa tiden. Klokketaarnet blev brugt til at indikere tiden i loebet af dagens lyse timer og Trommetaarnet indikerede hvornaar byportene lukkede aabnede og om der var fare paa faerde i loebet af natten. Det muslimske kvarter er ret stort i Xi'an og her fik jeg mig en udsoegt afstikker fra det kinesiske mad.
Bymurene er imponerende og er en af de eneste bevarede bymurer i Kina. Pruttede om priserne paa det lokale marked og koebte en halsbaand med en Buddha jade figur til 20 kr. Det hoerer sig til naar man er backpacker og skal man reklamere for en gud, saa maa det blive den lille, tykke, livsglade Buddha. Nu haenger han mig i hvertfald om halsen og bringer mig lykke paa vejen.

Exit fra Xi'an blev rimelig kaotisk, da mit hostel ikke havde booket min billet om aftenen og derfor var jeg noedt til at komme tilbage kl. 16 for at checke om jeg var paa toget kl 17 eller kl. 22. Havde foretrukket det sene tog, men selvfoelgelig var jeg paa det kl. 17!! Saa paa med rygsaekken og ned mellem en milliard shoppende kinesere for at slaas om en taxa til togstationen. Ingen taxaer ville tage mig med, hvilket jeg stadig ikke forstaar! Men en aeldre herre foreslog at tage mig bag paa hans scooter (med betaling selvfoelgelig - og den skulle lige presses i bund). Vi blev enige og jeg hoppede bagpaa med fuld laes paa skuldrene og min anden taske i haanden. Det maa have vaeret en fryd for oejet at se den konstellation og jeg fik mange sjove tilraad fra boern ud af bilvinduerne. Det viste sig at vaere den helt rigtige beslutning, da denne aeldre herre tog den ind over alle smutveje, fortove og smaa gyder og vi sprang al trafikproppen over og naaede frem i tide!!

Inden jeg steg paa toget, som var en "soft sleeper" (en bloedere madras - men ikke bloed - end "hard sleeper") moedte jeg 2 danske piger som skulle paa samme Hostel i Chengdu som jeg. Kom i kupee med 3 kinesiske forretningsmaend som ikke talte engelsk, saa jeg fik forklaret paa kinesisk at jeg hed Marie og var fra Danmark. Naevnte HC Andersen - det faar naesten altid klokkerne til at ringe hos dem.
Lagde mig til at sove og krydsede fingre for at jeg ville ende i Chengdu den naeste dag.

Fredag d. 13/10 - uhadada!Ankom til Beijing banegaard kl. 05:30 fredag d. 13/10 og selvom det var tidligt om morgenen kunne man sagtens maerke Beijings puls i hoejeste gear. Det var noget af et kulturchok ift Rusland.

Haijang fulgte de fleste fra "kliken" til Leo's Hostel som jeg havde faet anbefalet af Matt fra USA. Det viste sig ogsaa at leve helt op til forventningerne. Det er placeret midt paa et lokalt stroeg i en Hutong (en af de smaa sidegader, hvor der ikke maa koere biler). Stemningen er helt i top paa Leo Hostel og meget hyggeligt. Det er meget kinesisk, men der er selvfoelig suppleret med det som vesterlaendinge aabenbart ikke kan undvaere, saa som pommes fritter og western breakfast (aeg, poelser + toast)!! Har faet den nederste koeje i en 4-mands dorm, hvor jeg er den eneste pige (generelt er der ikke saa mange piger og de rejser som reglt i kliker) og kender ham der sover over mig fra den transsiberiske (Mike fra England).

Leo's Hostel i et lokal omraade (Hutong) der emmede af liv doegnet rundt.

Tilbragte resten af fredagen i den forbudte by, hvor jeg tog afsted alene, men endte med at foelges med 2 svenskere (Marcus og Andreas)som jeg moedte da jeg skulle spise frokost i hjertet af den forbudte by. Vi blev yderligere 2, da der var et dansk par som ogsaa tilsluttede sig den lille skandinaviske gruppe og jeg endte med at lokke dem til mit kvarter og spise paa den lokale gade hvor jeg bor. Vi spiste og drak laekkert og endte med at betale DKK 18,- hver (!?)

Marcus og Andreas fandt hurtigt ud af at Leo's Hostel var meget bedre deres Hostel, hvor de boede 4 etager under jorden uden vinduer eller udluftning... saa derfor besluttede de at flytte naeste dag og vi blev naboer.

Marcus & Andreas

En fantastisk vellykket dag - specielt taget i betragtning af at det er fredag d. 13..........

Loerdag d. 14/10 - Relaxation
Dette blev min hviledag.... som gik med en masse praktiske ting saa som mails, blog, uploade billeder (som ikke var saa vellykket). Vandrede rundt i Hutongerne i Beijing det meste af dagen med Marcus og Andreas og talte SweDanglish (Svensk + Dansk + Engelsk) og indaandede den ekstraordinaere smog der haenger og Beijing, saa man tror det er evigt overskyet.....

Vi spiste meget lokalt og da vi sad ved vinduet til gaden blev situatonen hurtigt forvandlet til ZOO, hvor vi var aberne og kineserne var tilskuerne. Andreas har en piercing i laeben = fip-skaeg og det kan de slet ikke staa for!! Vi hakkede os igennem vores kinesiske, da der ikke var nogen der talte engelsk og spiste for 10,- hver. Talte med nogle gode gedine jyske piger, da vi kom hjem igen, som ogsaa skulle paa turen til Muren om soendagen.

Om aftenen kom vi i snak med en journalist/fotograf der er fastansat for National Geographic og rejser rundt i hele verden for at tage billeder og skrive artikler. Det var utrolig interessant og da han tilmed var Israeler fik vi os en god politisk snak. Han viste mig alle hans billeder fra hans tur i VestKina og gav gode raad til, hvilke omraeder der er et besoeg vaerd. Hans billeder kan formentlig ses i et af de naeste National Geographic magasiner.

Opdaterede hjemmeside til kl 2 om natten paa trods af at jeg skulle paa muren naeste morgen....

Soendag d. 15/10 - Muren
Jeg var klar til den store Western Breakfast, men Marcus, Andreas og de 2 danske piger var sovet over sig og kom kun op fordi jeg vaekkede dem en halv time foer vi skulle koere - til stor aergelse for specielt drengene.

Koerte i bil igennem Beijing en time og provinsen en time foer vi kom til Muren der hedder Mutianyu. Landskabet dertil var utrolig smukt og meget praeget af forberedelserne til de Olympiske Lege 2008 (ligesom resten af Beijing). De er i faerd med at anlaegge KAEMPE haver og landskaber, nye bygninger og alverdens gejl for at Beijing kan bevise overfor resten af verden, at de ikke er et u-land, men en super-power nation der er ved at overtage verdensdoemmet. Landskaberne var smukke og praeget af majshoesten. Der laa kaempe promenader med majs, som var igang med at blive toerret og det gav et fantastisk orange farvespil.

Desvaerre var det meget taeget/diset da vi ankom til Muren, men man kunne godt skimte den slaenge sig gennem bjerge og traer som en kinesisk slange der vogter over sit bytte (man bliver lidt poetisk i symbolikkens land). Vi tog svaevebanen op til Muren og gik rundt paa baade den restaureret del og paa den tilvokset del og man fik helt aandenoed af alle trapperne og tanken om, hvor mange kinesiske liv der er lagt i bygningsvaerket. Det var god traening for knaet og jeg havde i fovejen taget et par af de piller til mit knae som min onkel Lars havde anbefalet.

Stoerste skuffelse var at det var saa diset og at stedet vrimlede med danskere, som hvade efteraarsferie. Havde taget min Dolph T-shirt med paaskriften DOED VED KOELLE som gav rimelig meget opmaerksomhed fra danskerne (Tak Lisbeth - du skal faa dit helt eget billede af mig med den :o) ). Desuden var vi en lige saa stor attraktion for visse kinesere som Muren var...

Aftenen er gaet med at vi samlede et helt Peking-Duck hold og gik ud og spiste Anders And sammen. Andreas rappede en rigtig god Anders And tale og vi spiste og drak saa vi var ved at revne = 35,- hver (!)

I morgen er planen at staa tidligt op og tage til Temple of Heaven for at se templet og dem der praktiserer Tai Chi i parken ved siden af. Er rigtig traet og glaeder mig helt til at ligge paa min sten-haarde madras!!

Mandag d. 16/10 - A day with Eddie Murphy!
Mandag morgen klokken 6 (GAB!!!) tog Andreas, Marcus, Mike og jeg cyklerne til The Heavenly Temple bl.a. for at se kineserne praktisere Tai Chi. Stemningen var formiddabel og parken var fyldt med kinesere der praktiserede Tai Chi, dansede, spillede fod-badminton m.m.

Lille dreng der beder foran templet....!

Vi droenede traette og sultne tilbage gennem byen paa vores gamle kaepheste til stor fornoejelse for de forbipasserende kinesere. Ikke alene er de begejstret for at se en dansk pige, men det er lykken hvis hun kaemper sig gennem kaotiske lyskryds paa en gammel rusten lyseroed cykel.

Spiste "western morgenmad" paa vores hostel efterfulgt at et isende koldt bad....brrrrr, der efterlod mig frisk som en havoern. Saa jeg tog med Elad (Fotografen fra National Geographic) til Sommer Paladset. Maatte desvaerre sige farvel til Marcus og Andreas som ville videre sydpaa, men det kan vaere jer moedes med dem i Xi'an eller et andet sted. Det maa tiden vise...

Sommerpaladset er et laekkert sted, som ville vaere endnu federe uden alle turisterne - der var virkelig pakket med specielt kinesisiske turister, som alle ville tage billeder af dem sammen med Elad og jeg. Tror de mente det var bonus baade at flankere dem selv med baade en moerk mand og en blond pige - det var ren Bennetton reklame :o)

Marie goer sig STORE tanker i den STORE verden! 17 arches Bridge i Sommerpaladset.

Der blev skrevet med vand calligrafi paa fortovene i Sommerpaladset.

Elad gav mig massere af gode foto-tips samt tips til resten af Kina-turen.

Desvaerre havde vi ikke tid til at se hele sommerpaladset, da vi skulle se akrobatik/Kong-fu show om aftenen. Men vi havde en alletiders bustur paa vej tilbage til Beijing centrum, da Elad forstod at underholde alle kineserne i bedste Eddie Murphy stil og laante en lille drengs mundblaeste klaver til at vise sit Bach-talent.

Akrobatik og Kong Fu showet var imponerende med boern fra 3-4 aar der lavede de vildeste kunstner og kluddermor straek, maend der lavede en moderne form for fusions Kong-Fu der kombinedere traditionsrige fortaellinger med breakdance/hip-hop agtige oevelser samt piger taemmede bolde paa en snor mens de lavede akrobatik. Vi sad paa 2. raekke sammen med alle de rige amerikanere, der var viste aegte US-begejstring og koebte halvdelen af souvenir butikken efterfoelgende :o) Elad besluttede sig for baade at fotografere og filme forestillingen paa trods af, at han blev flere advarsler! Brugte 2 skostorrelser mindre af at krumme taeer da jeg gik derfra og specielt da han pegede paa sit kamera med et smoeret smil efter showet da de proevede at saelge ham DVD'en!! Og saa spoerger man sig selv, hvorfor konflikten i mellemoesten ikke kan loeses ;o)

Efter showet var Eddie Murphy igen paa banen og vi tog tykt pis paa kineserne. Nogen fattede det og andre fik bare aendret deres opfattelse af de skoere europaeere. Vi koerte Rickshaw-race gennem Tianenem Square med hver vores Rickshaw. Rickshaw chauffoerne var saa begejstret for Eddie Murphy tricket og den blonde pige og koerte os gratis samt de ville have os med ud at spise. Men det hele virkede lidt for risikabelt til sidst, saa vi takkede nej da vi naermede os Leo Hostel.

EN FED AFTEN, der endte med oel til 3 kr stykket sammen med de andre paa Leo Hostel!

Tirsdag d. 17/10
Efter en haard dag, sov jeg lidt laengere - det er jo ferie!!
Fik oplevet hvordan man sender pakker i Kina og hvordan man prutter sig frem til en god pris paa vaskeriet.

Besoegte Heavenly Temple sammen med Mike - det stoerste Lama tempel i Kina. Det var helt specielt! Vi kom en time foer lukketid, saa templet var fyldt med munke der tog sig en afslappende pause fra deres undervisning og de fleste turister var gaaet.
Allerede da vi kom ud fra metro stationen kunne man dufte afbraendningen af roegelsespinde fra templet og da man kom ind i templet, var det som en oase midt i det travle Beijing.

Aftenen gik med god kinesisk mad paa mad-markederne i Beijing efterfulgt at gode samtaler med en 50 aarig amerikaner som havde rejst rundt de sidste 8 aar og undervist i engelsk. Han var meget atypisk for en amerikaner og vi fik os en god snak om Bush-regeringen, USAs stoerste problemer, feminisme og meditation - med andre ord, vi ordnede lige verdenssituationen :o)Dejligt at tale med en oplyst amerikaner! Han troede jeg var fra England og spurgte, hvorfor jeg ikke underviste i engelsk i Kina eller Japan.... hmmmmm! Desuden synes han jeg mindede meget om Princess Diana og hans spirituelle sanser sagde ham, at jeg var paa rette vej og var i mit rette element. Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv!

Onsdag d. 18/10 - Shopping
Dagen var sat i Shoopings tegn og Elad og jeg havde udtaenkt os flere forskellige steder, men da det kom til stykket endte vi kun paa Silkemarkedet - et meget kommercielt sted, hvor man faar det sorte baelte i at prutte priser og ser alskens kopi-varer. Vi brugte hele dagen der og var helt udkoerte til sidst. Jeg koebte ikke saa meget, da jeg ikke har plads i rygsaekken, men Elad der skulle hjem naeste dag skulle koebe gaver til hele familien.

For at saette tingene i perspektiv for dem der ikke kender Silkemarkedet, saa er det en bygning med 5 etager, hvor der er forskellige kategorier af varer paa hver etage. Ved indgangen haenger der et stort skilt, hvor der staar at der ved produktion af maerkevarer skal indhentes tilladelse fra ophavshaver (yeah right!). Desuden var jeg ude for at en af saelgerne tog fat i mig og spurgte, hvor jeg var fra, hvortil jeg svarede "Danmark" og hun kvitterede med at sige "BILLIG!"..........! Ok - der blev jeg en smule skraemt!

At prutte om priserne er en sportsgren og vi blev rigtig gode til det. Scenariet er som regel folgende (kort version), efter at man har spurgt om prisen og de har givet mig en svimlende hoej pris (=europa pris).
Marie: No, no, no (griner arrogant)
Kineser: Ok, ok you give me price
Marie: taster en 1/12 del af den pris de har givet mig
Kineser: No, no - you give me joking price!!
Marie: No, no - YOU give me joking price. But ok I'm not interested (og begynder at gaa)
Kineser: ok, ok (giver mig ny pris der er halveret)
Marie: NO NO I give you this price ok (viser den oprindelige pris jeg har givet). You don't want to sell I go - ok?
Kineser: (De kigger paa prisen og paa en som om man er sindssyg) I loose money!! Joking price!!
Marie: This is my final price (begynder at gaa)
Kineser: (Raaber efter mig) You killing me!!!
Marie: (Gaar langsomt vaek)
Kineser: (Skriger efter en og forbander en) Ok Ok 20 Yuan ok ok!!

Puha - og dette er en kort version og det er uanset om du skal koebe stort eller smaet! Men naar de virkelig bliver fornaermet paa dig, saa ved du at du er naaet et rimeligt niveau.

Elad og jeg koerte et "scam" paa dem, hvor jeg spillede den sure kone der ikke mente vi havde plads i bagagen eller raad til flere ting og han var den naive mand, som de fik ondt af. Eller ogsaa diskuterede vi hvor daarlig kvaliteten var og hvor uinteresseret vi var i varen. Det virkede virkelig og de hadede allesammen mig :o)
Hoejdepunktet var da vi skulle finde et ur til Elad og jeg sagde "But this is fake!", hvortil kineseren saa meget uforskammet paa mig og sagde " No fake - copy!" :o) He!he! De er ikke rigtig kloge. Hun blev ogsaa VILDT sur paa mig da jeg klimtede 2 urer sammen og sagde "fake!". Hun raabte "No you break my watch!!!". Hvilket siger mere om kvaliteten end noget andet.

Virkelig haardt arbejde og Elad var glad for at have en hardcore dansker med som kunne presse de stakkels kinesere. En maerkevare sweatshirt kostede ca. 30 kr. og et headset med tilhoerende mikrofon laa i 18 kr.... jeg kunne blive ved!

Men summa summarum - det er kopier og kvaliteten er derefter, saa hvis man er til det er det paradis og hvis ikke, saa er det et helvede!!

Aften gik med at drikke os fulde i risvin sammen med et par drenge der rejste sammen, hvor den ene var svensker og den anden mexicaner (et rigtig umage alko-team) samt et par med en New Zealandsk pige (som jeg fik en mail paa) og en schweisisk mand. Det var Elads sidste aften efter et aars rejse og han var ret vemodig ved at skulle tilbage til Israel. Jeg maate love ham en dag at tage til Indien, da han mener det er det fedeste sted paa jorden - uha! det er vist ikke nok med 6 maaneders rejse!

Torsdag d. 18/10 - Rejsedag!
Den store rejsedag for baade mig og Mike, da vi skulle videre til Xi'an og Elad til Israel. Jeg tog min Mp3 afspiller og mit kamera under armen og brugte den solrige dage i Beijings gader og parker for at faa nogle gode sidste shots, faa en mental pause og for at sige farvel til en af de sejeste storbyer i verden. Med Bjork i hoeresneglen og perfekt fotovejr, havde jeg en super dag og fik taenkt lidt over alle den rutschebanetur som Beijing havde givet mig. Med kun 5 timers soevn i gennemsnit, en begyndende forkoelse, bekendtskab med risvin, 10.000 ting som man vil se, saa mange fantastiske mennesker at tale med og et konstant adrenalin rush har man brug for mental fordoejelse!

Bagsiden af medaljen ved at rejse paa denne maade er nok, at man alligevel knytter sig til folk og steder blot efter et par dage og derfor er det svaert at sige farvel. Er rigtig ked af at skulle sige farvel til baade Beijing og Elad, da vi virkelig har hygget os og har haft nogle ekstraordinaere oplevelser - men jeg ved der venter mange flere derude. Carpe Diem!

Efter et stort nudel-maaltid tager Mike og jeg til stationen, hvor vi har en sove-kupe med (hold fast) 8 senge i hver kupe!! Vi skulle sove oeverst paa 4. etage seng, hvor der var meget lidt plads til loftet og meget langt ned!! Fordelen var at vi bare skulle sove en nat, saa ville vi vaere fremme i Xi'an naeste dag.

Opsummering af Beijing/Kineserne
Dejligt at kunne se nogen i oejnene for en gangs skyld. I Hobbit-landet foeler jeg mig hjemme.
- De spytter (der er lige een der har gjort det ved siden af mig her paa internet cafeen!!), smasker og tisser paa aaben gade - ADDD!
- Der er flere der taler engelsk end jeg havde regnet med og alle boernene raaber HELLO efter een.
- Der er kinesiske priser og western priser. De er hamrende fraekke og bliver de sure paa en naar man prutter om prisen, saa ved man at man er naaet det rigtige prisleje.
- De vil allesammen vaere din ven, men det ender altid med at de vil saelge dig noget. Men det er nemt at hoppe paa den for de virker saa trovaerdige...
- De synes det er for sjovt, naar man forsoeger at tale kinesisk, men vil allesammen meget gerne hjaelpe een med det.
- De vil allesammen laere engelsk og gerne have et billede sammen med en (?).
- Mad er billigt og de laver det paa alle tider af doegnet. Alle der har et gasblus kan kalde sig for et spisested og selv under beskedne forhold laver de laekker mad!
- Nedtaellingen til de olympiske lege er i fuld gang og i Beijing center (samt i Xi'an) vises nedtaellingen i dage og minutter)
- Der er nok 100 gange saa mange kinesiske turister som udenlandske turister. Saa turiststederne er ikke lavet for dine blaa oejnes skyld, men for deres eget folkefaerd.

Men det der er mest imponerende er, at Kina er saa meget med i udviklingen - meget mere end jeg havde forventet. Kina er en sovende drage og jeg vil bare sige "Verden - pas paa for dette land bliver verdens superpower i loebet af ingen tid"! Foelelsen man faar naar man sidder paa en internet cafe