A Travellerspoint blog

Kiora!! Here comes Maori Marie

27 Januar 2007

24 °C

Den oprindelige befolkning i New Zealand kaldes Maori og er højt prioriteret – i hvert fald i sammenligning med Australiens aboriginies. Maori’er har deres egen jord, som er givet tilbage til dem, deres sprog bliver stadig brugt og de fleste byer og gader har Maori navne. Pa Maori sprog kaldes New Zealand for ’Aoteaora’ og betyder ”landet med de lange, hvide skyer” og ’Kiora’ bruges som ”goddag og tak”

I Waitangi nord for Auckland fik jeg besøgt et maori-museum, som ligger på et historisk sted – der hvor Waitangi aftalen mellem maori-folket og englænderne d. 6 februar 1682 blev skrevet under. Her fik jeg et indblik i maori kulturen, men min kulturoplevelse til Auckland museum blev til en udvidet maori-oplevelse, som de færreste turister får lov at opleve. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi drømt om at jeg kunne blive adopteret af maorier – men det var præcis det der skete!! Efter at have set en maori performance, med bl.a. den berømte ’haka’ dans kom jeg i tale med en maori-kvinde, der tilbød specielle guides af maori kulturen i Auckland området. Da der ikke var nogle tilmeldte viste hun mig rundt på museet og inviterede mig efterfølgende til hendes hjemegn Orakei, som er det første stykke land, der blev givet tilbage til maorierne. Her er ingen velkommen, da det er maori land og dermed kun dem der må færdes der, men jeg var så heldig at få en guide tur. Det er det smukkeste stykke land i Auckland, som er holdt i dens naturlige tilstand lige bortset fra de bevarede gamle engelske krigsbunkere. Der er den mest udsøgte udsigt over hele Auckland og de har en kæmpe waka (båd) samt en mahai (maori hus der bliver brugt til alle traditioner). Første dag i Auckland viste Glen mig ’One tree Hill’, som ikke længere havde et træ stående, da en maori mand havde fældet det i protest mod regeringen. Lige netop dette træ så jeg ligge på maori grunden og ingen andre end maorierne ved at det ligger der….

Min maori adoptiv-mor hedder ’Dot’ og hun introducerede mig hurtigt til hendes bedste veninder, som jeg hjalp med at samle frø fra oprindelige nz-fauna til dyrkning på deres anden grund i Karaka. Det endte med at jeg også blev inviteret til barbercue hos Dot sammen med veninderne og hendes døtre, hvorefter vi drak nogle øl og jeg blev og overnattede. Specielt veninden Winnie der er gravid i 7. måned gik til den med både smøger og øl!! Det er hendes 7. barn hun er gravid med og hun gjorde sig en masse overvejelser om, hvem hun skulle give barnet til. Det er åbenbart ret normalt at maorierne giver deres børn væk til venner og familie, som ikke selv kan eller har fået børn. Alle gør det og de betragter hinanden som værende én stor familie.

Jeg prøver en ’maori’ pibe, der vist hovedsagligt skal ryges af kvinderne grundet formen af ’piben’
IMG_3817.jpg

Næste da lavede Dot morgenmad til mig og så tog ’B’ og ’Tut’ mig med ud til Karaka for at vise mig deres anden maori grund, hvor de er i gang med at såe de oprindelige nz-fauna – bl.a. for at stoppe kommunen i at bygge en kørselsbro hen over deres smukke, naturlige land. Man må ikke i NZ fælde træer på maori grund og det er derfor deres eneste måde at stoppe byggeprocessen på. Hvis ikke det lykkes så kommer der til at gå en trafikeret vej igennem deres land og en bro over den smukkeste strand!!!!!

Tut havde flettet en taske til mig af deres Flex-plante IMG_3823.jpg

På Karaka grunden mødte jeg mere maori-familie og de gav os friskfanget fisk og jeg lærte ungerne at spille Uno og efterlod dem kortene, så de kunne øve sig. De ældste passede på den yngste pige og skiftede også ble på hende. De kaldte hende ’bubba’ som betyder ’baby’

Ungerne fra Karaka. Bemærk at den ene pige har grønne øjne, da hendes mor er europæer.
IMG_3861.jpg

Den smukke maori grund i Karaka
IMG_3898.jpg

Posted by Marusk 16:25 Archived in New Zealand Tagged backpacking Comments (0)

KIWICKED!!

New Zealand / Aoetearoa

sunny 26 °C

Saa kom rejsen endelig til den anden side af jorden, som er et paradis! Et land der baerer praeg af at vaere et af de sidste lande der blev befolket, med et folkefaerd der ved, hvor vigtigt det er at beskytte deres naturressourcer. Paradis!!

Jeg floej fra Singapore til Sydney og var saa heldig at flyve ind over Sydney havn klokken 6 om morgenen med blaa himmel og solen der skinnede paa operahuset. Et malerisk syn! Havde naesten lyst til at blive i Sydney i stedet for at tage videre. Men i Auckland ventede der mig ogsaa blaa himmel, hoej solskin og min kiwi-ven Glen der var kommet for at hente mig i lufthavnen saa han kunne vise mig rundt, ligesom jeg havde vist ham rundt i Koebenhavn i sommers.

ALSeeEdit_..ure_003.jpg
Glen der viser frem

Selvom mine efterfoelgende kommentarer vil vaere ekstatiske positive, saa er jeg lige noedt til at naevne kulturchokket fra at komme fra Asien til NZ. Priserne her er skyhoeje og jeg kan ikke laengere leve som luksus-backpacker, hvilket har resulteret i at jeg selv kober mad og laver mad!! Gratis mad er igen blevet min livret og jeg haaber at det i det mindste vil resultere i at jeg taber de kilo som jeg har samlet op i Asien!!

AUCKLAND, BAY OF ISLANDS & CAPE REINGA
Vi hentede en anden dansk pige (Sarah), som var den soedeste 20-aarig jyde der rejste rundt alene i verden i et helt aar - det kalder jeg Girl Power!

Sarah_og_jeg.jpg
Sarah og jeg der fryser mens vi ser solnedgang over Auckland

Auckland_in_sunset.jpg
Solnedgang over Auckland

Vi sov alle tre hos Glens foraeldre og koerte op nord paa for at faa nogle flotte naturoplevelser. Glen havde kun 48 timer i Auckland foer han skulle flyve tilbage til Nelson, hvor han arbejder paa et hostel. Men paa trods af et presset program fik vi set meget af baade oest og vestkysten nord for Auckland og hoejdepunktet var en koloni af fugle der af kiwierne bliver kaldt "Gannets". Der var tusindvis af dem ved kloefterne ved stranden og jeg var imponeret over deres livsstil :o) Naar de lige laerer at flyve tager de turen over det tasmanske vand til Australien for at slaa sig loes. Naar de er klar til at stifte familie kommer de tilbage til NZ og finder sig en mage, som de bliver sammen med resten af deres dage. De laver en kaerlighedsdans inden de parrer sig som er virkelig smuk - det kalder jeg forspil!!

Gannets.jpg
Et Gannet par

Sarah og jeg checkede ind paa et hostel i Auckland efter at Glen var taget afsted, men det blev kun for en aften da Sarah skulle flyve videre ud i verden og jeg var noedt til at flygte fra Auckland, da der ikke var nogle ledige vaerelser i byen. Jeg var landet midt i "The Big Day Out" som er en musikfestival som aabenbart tiltraekker hele NZ's ungdom.
Jeg flygtede med bus op nord paa for at se resten af den nordlige spids over Auckland, som ogsaa er kendt for at vaere Mauri-territorie. Bussen gik til Paihia og selvom jeg havde virkelig havde brug for at vaere lidt alene blev jeg alligevel involveret i et canadisk selskab paa den cafe hvor jeg spiste. Det ene foerte til det andet og pludselig var jeg den naeste dag paa vej i en camper med Michael, 45 aar, selvstaendig, dykker og canadier for at komme op til et fedt dykkersted. Han ligner lidt min onkel Lars og var hyggelig at haenge ud med og vi fandt ud af at vi havde mange faelles interesser - bl.a. at spille UNO :o)

Michael_og_camperen.jpg
Michael og hans camper

Dykkerbaad.jpg
Vores dykkerbaad bliver halet i land ved stranden, hvor vi camperede og sad rundt om baalet om aften med de andre campister mens de fyrede fyrvaerkeri af.

Foerste dyk foretog vi i Matauri Bay, hvor Greenpeace skibet RAINBOW WARRIOR engang blev sunket af det franske CIA. Motivet var at holde Greenpeace vaek fra deres bombespraengingerne og hele sagen er virkelig betaendt. Jeg maatte med min meget begraenset erfaring ikke foretage det foerste dyk ved vraget, men dykkede efterfoelgende ved et smukt rev fyldt med farverige fisk og fauna samt en kaempe rokke (Sting Ray) der tog sig en lur.

Derefter gik turen ellers rundt i toppen af Bay of Islands, hvor vi saa:

Spirits Bay - som er et omraade udenfor ret og lov ved den smukkeste strand, der udover at vaere daekket af sand, er daekket af milliarder af smaa slebbet muslingeskaller i alle farver. Det var fantastisk at vaere der helt alene hele formiddagen og om aftenen var det skyfrit og nymaane og jeg har ALDRIG i hele mit liv set saa mange stjerner. Lige oven over os var Maelkevejen og jeg kunne se stjerne, planeter og stjerneskud helt ned til horisonten. Det vil jeg aldrig glemme!

Spirits_ba..lermand.jpg
Det maa vaere en stjerne der er faldet ned i Spirits Bay
Spirits_Ba..slinger.jpg
Den smukke strand i Spirits Bay, hvor Maurierne tror at deres sjaele tager afsked fra naar de doer.

Cape Reinga - det nordligste punkt paa NZ og der hvor de 2 have South Pacific og Tasman Sea moedes. Et smukt sted der virkelig forstaar at konkurrere med Skagen.

Cape_Reinga1.jpg
Cape_Reinga_2.jpg
Der hvor vandene moedes paa det nordligste punkt i NZ

90 Mile Beach - som altsaa "kun" er 64 miles, men laengere end hvad oejet raekker. Man maa godt koere paa stranden, men vi turde ikke tage chancen med den store camper og med alle advarslerne om flod/ebbe.

90_mile_beach.jpg
90_mile_be..rgenmad.jpg
Morgenmad paa 90 mile beach

Opononi - En bugt med kaempe sandbanker eller skal jeg sige sandbjerge. Her hvor en delfin i 1955 besluttede sig for at slaa sig ned og bruge sine dage paa at lege med boernene, som den lod ride paa ryggen af den.

Oponino.jpg
Oponino1.jpg
Opononi, den smukkeste bugt med de flotteste sandbanker

Waipoua Forest - hvor nogle af de stoerste traer i verden findes. Kauri traeer der er mere end 2000 aar gamle og faar een til at foele sig meget lille.....

Kauri_trae.jpg
Det stoerste Kauri trae der er over 2000 aar gammelt. Laeg maerke til Michael der altsaa er naeste 2 m hoej og staar paa et hegn!

Tilbage i Paihia, skulle vi moedes med Kylie fra Australien (nej, ikke Kylie Minogue) som skulle koere med os i camperen de sidste par dage inden Michael skulle flyve hjem til Canada. Jeg havde 3 dage foer vaeret paa en "svoem med delfinerne"-tur som var en god tur, men manglede ligesom delfinerne. Saa tilgodehavebeviset blev brugt da vi kom tilbage til Paihia og denne gang saa vi ikke bare delfiner - men svoemmede med dem 2 gange!! Kan ikke faa armene ned over det og i min iver fik jeg da ogsaa dedikeret mine nye solbriller til hav-guderne. Fik grineren da jeg paa et tidspunkt saa op fra mit dyk med delfinerne og saa 20 hvide mennesker baske rundt i havoverfladen mens de sagde lyde i snorklen og proevede at goere sig interessante for deres nye venner - noget som vi havde faaet besked paa at goere, men maaske mere til baadpersonalets fornoejelse. Vi fik ogsaa besked paa at floejte naar vi var paa baaden og det blev gengaeldt at delfin-lyde fra havets overflade - hvor fantastisk er det?!?!?

delfiner.jpg
Delfiner i Paihia. Naeste gang de ser dem har de sikkert mine solbriller paa!

Naeste dyk var i Tutukaka, hvor vi camperede, spiste god mad og spillede Uno. Naeste morgen tog vi med dykkerbaaden ud til oeerne Poor Knights, som er et natur reservat. Og soerme om vi ikke lige moedte et par delfiner paa vejen derud, som vi fik lov at svoemme med! Hold op, jeg tror at mit held maa vaere i overtraek i oejeblikket!

De naeste dyk skulle vise sig at give mig lidt mere erfaring. Det foerste var ned langs siderne paa en klippebue i vandet. Der var bl.a. en grotte vi kunne svoemme ind i og da jeg ikke vidste at man skulle toemme alt luft fra sin vest INDEN man svoemmede derind, endte jeg med at dingle fra loftet i grotten uden at kunne komme ned og proevede desperat at faa opmaerksomhed fra min guide. Var ogsaa den foerste til at faa brugt al min luft saa jeg maatte til overfladen foer de andre. Naa men jeg overlevede jo og heldigvis da, for andet dyk skulle vise sig at blive hoejdepunktet for min hidtidige dykkerkarriere!
Paa vej ud til andet dyk saa vi en haj!! En HAMMER HEAD og da det ikke var saa langt fra vores dykkerdestination var der da ogsaa nogle stykker der ikke var meget for at hoppe i vandet.. Men det var det hele vaerd, da vi var omringet af kaemperokker paa 3-4 m (stedet er kendt for at vaere in-stedet for rockere - eller rokker), vi saa kaempe hummere og fisk i ALLE farver, anemoner og m.m. Proevede at spare paa luften men det var svaert med alle de undervandsoplevelser.
Mens vi var derude sejlede vi ogsaa ind i verdens stoerste havgrotte som er kaempe stor og kuglerund. Der er aabenbart holdt en del koncerter derinde og det kan jeg forestille mig er helt utrolig med den akustik.

Poor_Knights_-_grotte.jpg
Verdens stoerste havgrotte

Shark.jpg
Efter vi havde dykket bed Kylie, Michael og jeg fast i denne avisoverskrift!!! Yaaak!

Vores sidste aften sammen, fik vi foraeret en kaempe lyseroed fisk af en fisker og hans stolte soen, som havde faaet mere med sig end den tilladte kvote. Han ordnede fisken for os og fortalte os hvordan den skulle tilberedes. Det gjorde mig og Kylie saa den naeste aften efter at have sendt Michael afsted og det viste sig at skulle blive det bedste maaltid til dato i New Zealand - MUMS FILIBABBA!!

Fisk.jpg
Gratis fisk - min livret!!!

BLONDINE PAA BILJAGT
Tilbage i Auckland er biljagten sat ind og jeg proever paa bedste maner at indsamle forstand nok til at goere et udemaerket koeb. Det er ikke let skal jeg hilse at sige, naar man er blondine og har vaeret vant til at vaelge bil ud fra farve og ikke funktion. Tror det kommer til at blive mere held end forstand der afgoer, hvad jeg skal cruise rundt i - i den forkerte side af vejen!! Mor har sagt at jeg skal binde en roed snor om min venstre finger for at minde mig om det og ellers er jeg sikker paa at mine modkoerende bilister nok skal minde mig om det :o)
Hvis og naar bilkoebet (gaar og venter paa pengeoverfoerslen fra DK til NZ) gaar i orden kommer jeg til at begive mig ned af vestsiden af oeen for at ende i Wellington, hvor jeg skal hente Robert (min Nordisk Film Ex-kollega) i lufthavnen. Vi tager chancen og krydser fingre for at vi er kompatible rejsepartnere - og hvis ikke, saa lader jeg ham bare ligge i groeften ;o)

sandaaaler.jpg
I New Zealand kan man foraere sine brugte sandaler til dette sandal-hegn. Vi overvejede at stjaele et par til Michael, da han havde mistede sine dagen foer.

Fik ogsaa set Mauri kultur og de maa have rekorden i sjofle udtryk!
Mauri1.jpg
Mauri2.jpg

Posted by Marusk 21:43 Archived in New Zealand Tagged backpacking Comments (0)

Phillippines

Julen og nytaaret 2006/2007

J. Christ in the house!!!!

Phillippinerne er nok en af de sejeste og mest coole asiatiske lande jeg har vaeret i indtil videre. Om det er indflydelsen fra alle de amerikanske baser, den spanske besaettelse eller bare det at disse mennesker er lige saa sjove, som de er religioese.

Det foerste der slaar en, naar man rammer Manila er at byen er fyldt med de saakaldte jeepnies, som er metal jeeps der faar programmet "Pimp my ride" til at roedme. De er malet i fede, flotte farver med seje moenstre og de er alle navngivet a la "God bless us all", "J.Christ", "Rodriques" m.m. og har som regel et skilt med "bless our ride". Det startede med at de gamle amerikanske militaer jeeps blev brugt overtaget, da amerikanerne forlod landet og blev "Phillie-pimpet" og brugt som offentlige busser. Siden er de blevet produceret, pimpet og koere i alle byer over hele landet. Jeg var heldig, at fange een navngivet med (naesten) mit navn....

Landet er derudover meget inspireret af USA og de taler alle engelsk, basketball er deres nationalsport, de har de stoerste malls og der findes en Gylden Maage restaurant (Mc Donalds) pa hvert et hjoerne. Man er dog ikke i tvivl om deres asiatiske tilgang, naar man hver aften hoerer dem skraale fra de mange karaoke barer :o)

Fattigdommen er slaaende og der er meget stor forskel paa rig og fattig. De rige er ekstremt rige og de store byer er fyldt med de stoerste malls jeg nogensinde har vaeret i. Slummen ligner en losseplads og boernene leger i skrotbunker og baalpladser. De fattige har en hel anden tilgang til tiggeri end i de andre lande. Her kommer de bare op og beder om penge, men proever ikke at tjene til dagen ved at yde en eller anden form for service - sang, pudse sko eller andet. Man har indtryk af, at de har den opfattelse at pengene sidder loest paa udlaendinge. Det var svaert for os alle tre nogen gange at kaperer den fattigdom og se smaa boern lege i skrotbunker og tigge for mad og penge.

Ligesom i andre lande, saa er der Fillippino-priser og turist-priser, saa vi var ekstremt priviligeret at have vores egen guide Nerissa, som er Frederiks dejlige kusine. Hun hjalp os paa alle leder og kanter og var en humoerbombe uden lige. Det var utrolig dejligt at have hende med over alt (undtagen paa Palawan) sammen med vores coole chauffoer Ross. Vi blev som en hel lille familie og hver en chance vi fik, som kom kortene paa bordet, saa vi kunne spille roevhul/asshole.

Men for lige at starte ved begyndelsen, saa landede jeg i Manila d. 23/12 og ventede nogle timer sammen med Nerissa og Julie, som var kommet for at hente os alle tre, indtil vi alle var landet. Det var bare skoent at se mor og Frederik som begge lignede en million. Frederik var stresset fordi havde haft saa travlt optil ferien med sin skates4u forretning og han havde haft en lang tur. Mor havde vaeret i Bangkok nogle dage inden hun tog til Fillippinerne.

Det var helt specielt at vaere sammen med Frederik paa denne tur, da han ikke havde set Fillippinerne i 16 aar!! Han kan stadig huske meget af sproget selvom han er foedt og vokset op i Danmark og hans fillippinske foraeldre har talt dansk til ham altid og han fik rig mulighed for at oeve sig. Vi blev koert til Rose og Francisco Jimenez's (Frederiks foraeldre)hus i Baliuag nord for Manila, hvor det stod til raadighed for at bruge det som base (hvilken luksus!!). Det var et kanon hus med terasse, AC, 2 koekkener og meget rent og stileligt. Her holdte vi juleaften paa terassen med laekker mad som vi havde koebt om dagen med Nerissa paa det lokale marked. Det blev til dejlige krabber, ris, foraarsruller og Nerissas laekre salat. Dertil var baaade roed og hvidvin som mor og Frderik havde taget med hjemmefra. Et af de bedste julemiddage jeg har faaet laenge ;o)
Vi havde en fantastisk aften, hvor jeg endelig fik givet dem de gaver, som jeg havde samlet op forskellige steder og slaebt rundt paa. Jeg havde virkelig glaedet mig til at give dem det sammen med julekortet og de blev rigtig glade begge to.

Vi tog et par dage syd for Manila med Nerissa og Ross's onkel som chauffoer og saa Tagay Tay som de kalder "the island in the lake on the island in the lake". Et fantastisk syn ned i et vulkankrater der ligger i en soe og er omringet af andre vulkaner, der ikke laengere er aktive. Derefter tog vi til et sted, hvor der er et kaempe vandfald og hvor man kan komme under det paa toemmerflaade efter at vaere kommet derhen i kano.

----------------------- PALAWAN ------------------------
Hoejdepunktet paa turen var dog da vi tog til oeen Palawan, hvor Frederik og jeg skulle tage dykkercertifikat og vi skulle fejre nytaaret. Vi floej dertil fra Manila og skvadderhovedet her praesterede at glemme sit pas hjemme i Frederiks foraeldres hjem, men kom heldigvis afsted alligevel da det var en indenrigsflyvning og saa bort fra at jeg kunne identificere mig selv. PYHA!! Frederik var ved at faa et hjertestop og mor blev lettere stram i betraekket.....! Troede lige at jeg ikke behoevede at bruge hjernen bare fordi jeg ikke rejste alene mere..... GODT SAA!

Paa Palawan i Puerto Princessa regnede det, saa vi tog en firhjulstraekker inkl. chauffoer paa en 3-4 timers tur til Port Barton, som er en lille landsby der ligger i en bugt med den dejligste strand. Da det havde regnet meget og vejen det meste af vejen var muddervej, var det virkelig en udfordring og faren om at sidde fast i mudderet luret hele tiden rundt om hjoernet. Paa et tidspunkt sad en jeepnie med lokale fast foran os og de maatte toemme den for mennesker for at komme igennem. Pludselig forstod jeg, hvorfor jeepnierne er saa praktiske paa Fillippinerne!

Vores hotel viste sig at vaere de yndigste smaa bambushytter lige ud til stranden med det soedeste personale, det laekreste mad og den mest grundige security mand. Han praesterede at faa vores sandaler tilbage efter de blev stjaalet af en lokal dreng..

Vi udnyttede virkelig dagen og tog med en lokal baadmand til et andet sted, hvor vi skulle se et kaempe vandfald. Han havde bare ikke lige fortalt, at vi foerst skulle bestige en masse sten og vandfald og det var jeg og mit knae ikke lige gearet til. Jeg faldt et par gange paa trods af at baade Frederik og baadmanden proevede at holde mig lodret, hvor nr. 2 gang var et aegte spagat paa nogle vaade sten, saa knaaet fik sig et vred og en ordentlig gang blaa maerker. Det gjorde sgu ondt, men elastikkerne og skruerne holdt - GOOD JOB Lars Bloend!

DYKKERCERTIFIKAT OPEN WATER
Frederik fandt frem til den lokale dykkerinstruktoer der var lidt af en original. Hun var tysker, hed Doris, havde en lidt for roed naese der kom ca. 40 cigaretter ind om dagen... Hendes gode ven hed Charlie og var en lille abe, der ogsaa godt kunne lide at dykke i deres bassin (!!) Vi doebte hende hurtigt Soeroever Sally og fandt ud af, at man ikke skulle spoege med hendes tyske temperament. Hun havde boet paa Phillippinerne i 8 aar, men talte ikke et ord Tagalo (Phillipinsk. Hun forsikrede os om at hun godt kunne naa at tage os igennem OPEN DIVERS kurset paa 3 dage. Det praesterede hun ogsaa i bedste tysker militaer-stil. Foerste dag gik hun totalt i panik fordi Frederik forsvandt ved foerste dyk, som resulterede i at jeg hyperventilerede og fik krampe i foden. Heldigvis kom Frederik til overfladen igen med et stort smil paa laeberne og anede ikke uraad, da vi ikke havde laest kapitel 2, hvor der staar at hvis man bliver vaek skal man lede i 1 minut og derefter gaa til overfladen. FRIDERICK!! skreg soeroever Sally og saa var der ballade :o) Mor var med alle dagene til moralsk stoette og for at samle muslinger, konkylier m.m. til overvaegten hjem. Til frokost spiste vi fisk de havde fanget med ris og mango. MUMS FILIBABA!

DANS OG FORSTUVET TAA
En af aftenerne tog vi ned i den lokale landsby, hvor man kunne koebe flaeskesteg (det spiser de meget), San Miguel oel og saa ellers danse til nogle skrattende hoejtalere. Vi fodrede de lokale landsby boern med flaesk, gav dem cola og smuglede dem ind gennem indhegningen. Og saa dansede vi ellers vild dans med alle boernene som synes det var alt for skaegt!! Paa et tidspunkt var vi omringet af 15-20 boern som alle dansede med os, grinte og havde det hammer skaegt - ligesom os. I min iver fik jeg stoedt min taa ind i en traebaenk (klondike!!) saa det bloedte og jeg forstuvede min taa. Den blev helt lilla! Men ok saa havde jeg en god undskyldning for at afvise alle de lokale maend, der ville danse. Dem fik mor til gengaeld glaede af og smilte hoefligt til dem naar de boed hende op med et kaempe smil og ingen taender i munden...

Note: Det kan forresten ikke anbefales at tage dykkerflippers paa eller booties med en forstuvet taa - AV!

NYTAARET 2007
Vi havde en uforglemmelig nytaarsaften, hvor vi havde haabet paa at faa lobster men maatte i stedet ty til et buffetbord uden fiskeretter, da alle fiskerne havde drukket sig fulde i julen og der var derfor ikke nogen fisk at faa! Til gengaeld kom der en stor overraskelse paa koel. Frederik havde soerget for at tage min yndlings champagne (spomande) Di Michela med som vi noed mens vi saa paa vandet, fuldmaanen og baalet der var taendt paa stranden. Vi ville ikke begive os for meget ud, da vi havde hoert at de gaar rimelig meget amok med baade fyrvaerkeri og skydevaaben i luften.

Dagen inden vi returnerede til Manila tog vi baaden til Sabang, hvor den stoerste underjordiske grotte ligger. Den gaar gennem bjerget paa en straekning af 11.6 km, men indeholder 21 kms sejlads i den. Vi sad maaloose i baaden og saa paa alle mulige formationer som blev lyst op af den ene lygte som var i baaden, mens vi blev aedt af myg. Det var en ret uhyggelig og autentisk oplevelse og der var masser af flagremus ovre os.
Sabang var en soed lille landsby ved stranden og vi hyggede os, men gik tidligt i seng da vi skulle hentes af vores chauffoer og ud paa en 3 timers bumle-koeretur kl. 4:30 for at naa vores fly.

--------------------- 100 ISLANDS & BOLINAO -------------
Tilbage paa fastlandet koerte vi straks videre nord paa med Ross og Nerissa for at se Federico Jimenez' (Frederiks far) hjemby Alaminos Lucap ved det der kaldes "100 islands". Som navnet fortaeller saa er det et smukt sted fyldt med smaa ubeboede oeer, hvor man kan tage ud i baad og faa sin egen lille private oe med strand. Vi tog selvfoelgelig derud og dykkede, spiste fisk, ris og mango og slappede af!
I Alaminos saa Frederik sin fars faetter og sin egen faetter som han havde leget med, da han var barn. Det var en stor oplevelse for ham og specielt for os at se. Hans familie havde Tricycles med JIMENEZ bagpaa som vi blev koert rundt i. De koerte os paa markedet saa vi kunne koebe noget fisk at tage med ud paa oeen.

Videre i Bolinao tog vi ogsaa en slapper, hvor vi boede et hyggeligt og lokalt sted ved stranden og spillede poker og roevhul, drak nogle San Miguel og fik lilla is! De sidste dage i Bolinao og inden vores hjemrejse tog Frederik og jeg paa et kaempe og meget smukt resort med egen strand, mens mor, Nerissa og Ross tog baaden uden til Santiago Island.
Trekloeveret boede hos en swiss/phillipino par, der boeder i pagt med naturen og dyrkede kaempe muslinger ved stranden. To originaler som virkelig havde givet alle 3 og specielt mor, en uforglemmelig oplevelse. Mor dykkede med den schweisiske professor i hans bassin ved stranden, hvor han dyrkede kaempe muslingerne om dagen og blev underholdt af den fillippinske kone om aften, som havde vaeret sanger og entertainer i Japan i mange aar.
Imens hyggede Frederik og jeg os paa det her kaempe resort, der ejes af en boesse som har soerget for at bygge et kapel, saa boessepar kan komme og blive viet! Resortet var SUPER laekkert, men vi var stort set de eneste gaester der og hele molevitten var lyst op om aften a en hundredevis af smaa lamper i traaerne. Paa trods af at der var 10-15 ansatte, saa var de allesammen under hoteluddannelse og aabenbart ikke naaet til den lektion der handler om service. Udover at servicen var elendig, saa havde de naesten ikke noget mad og vi spiste det samme i to dage. Det endte da ogsaa med at Frederik klagede til bossen og sagde at jeg skrev for "The Rough Guide" saa vi fik en kaempe rabat. Men vi hyggede os gevaldigt og det var dejligt bare at vaere os to og nyde hinanden og faa slappet af. Det var dog ogsaa dejligt at se trekloeveret igen!

---------------------- BAGUIO -------------------------
Sidste destination var de koelige bjerge og den store bjergby Baguio, som tilbyder kaempe malls, joerdbaer marker og en vild flot udsigt over dalen. Vi valgte at tage i mall og bruge nogle penge og derefter koebe en 1/2 flaske Tanduray (lokal fillippinsk rom) som kostede hele 2 KRONER !!! Vi hyggede os om aften i en lejlighed i 2 etager med bjaelker. Spillede kort og blev fulde i kakao med Tanduray, saa vi alle gik lige paa hovedet i seng.

FARVEL
Efter et smut hjem til basen var det desvaerre tid til afsked.... Mor skulle flyve om morgenen og Frederik og jeg om aftenen. Det er svaert at sige farvel til 2 personer man elsker saa hoejt og som man har haft det saa dejligt med............! Det blev en meget emotionel afsked, som stadig giver genlyd her hos mig.

Posted by Marusk 01:54 Archived in Philippines Comments (0)

GOD JUL!!!!!!!!!!!

Jeg vil have risengrod!!

Kaere allesammen
Befinder mig p.t. i Singapore Lufthavn, hvor jeg har skulle faa tiden til at gaa i 17 timer indtil mit fly til Fillippinerne afgaar. Men den her lufthavn er helt eksraordinaer. Der er alle typer butikker, restauranter, spa, motionscenter, lounges, fri internet (dog med begranset tidsperiode, biograf, TV-sektioner, orkidee-haver, terasser og m.m. YOU NAME IT - og de har det her...!

Meget underligt at vaere i en lufthavn d. 23 december og stemningen er trods alt meget julepraeget men julemusik, julemad, plastik rensdyr, ekspedienter med nissehuer. Hmmmm jeg var ellers kommet langt fra tanken om juleraes, julemad og jule tam-tam.

Om 7 timer lander jeg i Fillippinerne og moeder Frederik og min mor der til julehygge. Glaeder mig meget til at se dem begge - det bliver meget maerkeligt ...og meget dejligt!! Efter 3 uger paa Fillippinerne gaar turen til New Zealand.

Status er, at jeg er haabloes bagud med at svare mails, uploade billeder og opdatere min blog. Forstaar godt, hvis I helt har mistet haabet. Jeg har planer om at skrive om den sidste maaned, men en kort opsummering er foelgende:
Jeg tilbagte 14 dage i Vietnam, da et moede paa en baad i Halong Bay med en MEGET soed brandmand fra New York, resulterede i at jeg aendrede mine rejseplaner. Tog 3 fly fra Hoi An for at komme til sydthailand, hvor han var. Da Nang - Ho Chi Minh, Ho Chi Minh - Bangkok, Bangkok - Krabi og til sidst en bus/faerge ud til oeen Koh Lanta, hvor han ventede paa mig. Saadan kan det gaa....! Har nu haft 10 dage i Thailand med den soede brandmand ved navn Daniel og det var svaert at sige farvel. Men det blev ogsaa kun til et "paa gensyn", da han kommer og besoeger mig i New Zealand i Marts/April naar han har ferie igen. Derefter siger han, at han har planer om at tage mig med tilbage til New York. Det maa tiden vise.

Ho! Ho! Jeg sender jer allesammen de varmeste nissehilsner og haaber at alle kan haendtere julestresset og julemaden. Haaber alle er vel og at I nyder den moerke julehygge med stearinglys, risengroed og hjemmebagte smaakager - mmmmmmmmm DET SAVNER JEG!

Tak fordi I alle foelger med og HA EN RIGTIG GOD JUL !!!

Se billeder fra Hanoi her - skulle gerne virke nu..... sorry!

Nogle gange siger billeder mere end 1000 ord... Der er bl.a billeder fra da jeg koebte nissehuer til slaenget og vi rendte rundt en hel dag med dem paa, til stor fornoejelse for alle forbipasserende.

Posted by Marusk 18:58 Archived in Singapore Comments (2)

TUSIND TAK!!!!!

Kaere allesammen
Jeg vil bare lige sige TUSIND TAK for alle jeres hilsner paa min foedselsdag. Det var rigtig dejligt at blive husket selvom jeg er saa langt vaek!!

Det sidste aar inden de 30 aar er ny paabegyndt og jeg er virkelig tilfreds med hvordan jeg bruger dette aar. Foeler jeg lever mere end nogensinde og at dette virkelig er livet! Har lyst til at fortsaette langt ud i fremtiden og alle muligheder er aabne - hvilken frihedsfoelelse!!

ET STORT KYS TIL ALLE!!!
MArie346.jpg

Ved godt at jeg ikke altid lige er god til at skrive tilbage paa mail eller opdatere dette site, men det er svaert at naa det hele her ude i den store verden. Bruger mest tid paa dette site og at uploade billeder, da alle saa er opdateret.

P.S. Som en fyr gjorde mig opmaerksom paa, saa er man i asiatiske termer allerede et aar naar man bliver foedt, saa her i Asien er jeg i princippet fyldt 30. Men nu skal vi ikke haenge os i detaljer..... :o)

Posted by Marusk 20:05 Comments (0)

Kunming

Danskermoede og foedselsdag

Billeder fra Kunming findes her

Min plan var at tage nattoget til Kunming og derefter tage toget direkte til Guilin, men da jeg kom frem til Kunming kunne jeg ikke faa andet en et "hard seat" og turen tager 20 timer. Koebte billetten og gik derefter paa internet cafe for at udnytte ventetiden. Paa mailen laa der en besked fra Lars som jeg havde kontakt til foer og under turen, da han er en garvet backpacker som har rejst meget i Kina og skulle nogenlunde samme vej som mig, men bare paa et senere tidspunkt. Lars ville lande i Kunming dagen efter d. 24/11 og synes bestemt det var en god ide at moedes saa vi kunne fejre min foedselsdag. Saa jeg droppede den 20 timer lange tur paa et haardt saede og tog til THE HUMP for at overnatte.

Vejret var fantastisk i Kunming og dagen efter tog jeg paa udflugt til Shilin, hvor der ligger en sten skov fyldt med lange spidse limesten - en helt usaedvanligt faenomen!!
MArie330_edited.jpg
MArie333.jpg
MArie384.jpg
MArie3331.jpg
MArie3841.jpg
MArie368.jpg

Jeg tog som saedvanlig den uofficielle rute, saa jeg kom vaek fra alle de kinesiske turister og fandt min helt egen lille stenskov paa toppen af en bakke og besluttede mig for at lege bjergbestiger paa trods af at den laa langt vaek. Mange rifter senere var jeg ikke bare kommet op til stenskoven paa den hoeje bakke, men jeg var ogsaa klatret op paa en af de hoejeste stene, hvor der var en fantastisk udsigt.
MArie365.jpg
MArie343.jpg

Det var ikke nemt at komme op, men det var endnu svaerere at komme ned igen!!! Min pose jeg havde i haanden var fuldstaendig flaenset af sten overfladen og jeg havde ogsaa faaet en god peeling!

Tilbage i Kunming blev jeg forenet med JYDE-LARS, der er en rigtig gaev og ultra social faetter - med andre ord: jyder naar de er bedst!! Vi fandt hurtigt sammen med endnu 2 jyske 20-aarige piger Lena og Susanne, der med deres humor saa toer som riskiks og bandeord gik lige ind i hjertet paa mig. De er luksus backpackere og havde kun spist paa vestlige restauranter med Pizza Hut som deres favorit. Det fik Lars og jeg hurtigt lavede om paa og siden har de hovedsagligt kun spist lokalt mad...

pigerne.jpg
LENA & SUS: DE ER SAA DYGTIGEEEE!!! OG SAA KAN DE LIDE DET!!!

Vi fejrede min foedselsdag med lagkage i parken og dansk foedselsdagssang - det bli'r ikke meget bedre.
foedselsdag.jpg
kage.jpg

Senere havde de koebt gaver til mig: 1 lille kinadukke til samlingen paa min taske, armbaand, en jumbobog og en pakke kinesiske kondomer med jordbaersmag (!!) Hi Hi elsker den jyske humor....! Lars fik involveret hele THE HUMP med svenske, engelske, hollandske og finske folk og alle gik til den med drinks..... SAADAN!

Posted by Marusk 19:32 Archived in China Comments (0)

BIRTHDAY

Paa forskud

Selvom min foedseldag foerst er paa loerdag, saa havde pigerne advarede mig om, at de blev noedt til at fejre den inden vores veje skilted. Saa i vores sidste Tai Chi time overraskede pigerne mig med en ordentlig foedselsdagskage med masser af sukker floedeskum. UHMMMMM!
IMG_0119.JPG
IMG_0111.JPG
IMG_0112.JPG

Det var naesten for fristende bare at noejes med at puste lys ud, saa der gik hurtigt floeskumskamp i den. Billederne taler for sig selv!!

IMG_0103.JPG
IMG_0116.JPG
IMG_0121.JPG
IMG_0123.JPG

Posted by Marusk 23:08 Archived in China Comments (0)

Dejlige Dali & Tai Chi

En uges "afslapning"

D. 14/11 ankom jeg til Dali og blev forelsket ved foerste oejekast!! En smuk og meget afslappet by uden alt for mange turister.

Se flere billeder her Der kommer ogsaa en stoerre udsnit her paa siden, naar det virker igen.

Stedet er beroemt for deres pagodaer, flotte store soe og smukke bjerge i baggrunden.
x Dali.jpg
IMG_9538.jpg

De dyrker meget landbrug i Dali og fisker i soen, ved hjaelp af Cormoranter - nogle store flotte, sorte fugle. Det er ogsaa hjemstedet for mange store edderkopper som er allevegne inkl. i badet paa Dragonfly Garden Guesthouse, hvor jeg bor!!!!!!!!!!!!!
IMG_0011.jpg

Dragonfly er et fedt sted at haenge ud og det er indrettet i luksus-hippie stil og bliver varetaget af 2 irske fyre i samarbejde med en kinesisk familie. Toppoint faar de for den hyggelige atmosfaere og rene europaeiske toiletter, hvor man kan sidde ned og der er endda tilhoerende toiletpapir (en mangelvare paa kinesiske toiletter!).

Der bliver roeget en masse hash her, da det gror som ukrudt i vejsiden!! Derfor er der mange vesterlaendinge der har valgt at slaa sig ned her og aabne en bar eller lign. Paa jagt efter et godt massagested sammen med nogle veninder blev vi foert ind i en baggaard, op af en hemmelig trappe, ind i et vaerelse og saa fandt de skotoejsaesken frem med hash, da de troede det var det vi var paa jagt efter!! Ejerne af Dragonfly faar saftsuseme ogsaa roeget nogle fede.

Den foerste dag brugte jeg paa at cykle rundt i Dali omegn uden kort eller at vide, hvor jeg var. Skulle have fulgtes med en hashrygende software programmoer fra Nepal, men min cykel punkterede inden jeg naaede frem til ham oppe i byen, hvor han skulle leje en cykel. Det var maaske egentlig meget godt. Fik lappet min cykel og fik et afslag i prisen, blot ved at bede om en regning ;o)
IMG_9558.jpg
IMG_9880.jpg

Koerte ned mod soen gennem en masse markveje, nogle mere officielle end andre. Endte op et meget uofficielt sted, hvor der laa smaa fiskerbaade og Comorantfuglene var toejret til de paele de sad paa. Fiskeren tilboed mig at komme med ud og fiske for ingen penge (man betaler normalt KASSEN for det paa arrangerede ture). Det var en utrolig oplevelse, som var baade barsk og smuk. Fiskeren binder traade rundt om halsen paa Comoranterne, saa de kun kan sluge helt smaa fisk. De store fisk sidder fast i halsen, hvorefter han hiver fuglen op af vandet og hiver fisken ud af halsen paa den!! Barskt! Men fuglene lystrer ham og dykker hele tiden efter nye fisk. Han dirrigerer dem med stemmen og skaelder dem ud, hvis ikke de er aktive nok. Til sidst beloennes de med mad, som ligner mere en tvangsfordring. Soen var spejlglat og solen virkelig skarp. Det var en uforglemmelig oplevelse! Check billederne i det udvidet billedegalleri.
IMG_9769.jpg
IMG_9633.jpg
IMG_9851.jpg

Paa vejen tilbage cyklede jeg af smaa smalle markstier mellem markerne, hvor hver en mm er udnyttet. Man kunne maerke, at de ikke var vant til turister paa de kanter og de grinte, naar jeg hilste med NIHAO. Nogle markarbejdere fyldte min taske med nyhoestede guelroedder og grinte af mig da jeg spurgte, hvad de kostede. Dejligt at moede saadan en venlighed, naar man er vant til at begaa sig turistede steder, hvor det kun handler om penge! Jeg var fuldstaendig hoej af glaede over alle de fantastiske visuelle indtryk jeg havde faaet og den imoedekommenhed jeg havde oplevet. HURRA!

Pa vej til Dali i minibussen, saa jeg 2 europaeiske piger cykle paa landevejen med oppakning og tungen haengende lagt ud af halsen. Blev saa begejstret at jeg hang halvvejs ud af vinduet for at give dem "thumbs up!". Skaebnen ville afgoere at jeg stoeder ind i dem igen, da efter den fantastiske foerste dag paa cykel kommer tilbage til Dragonfly Hostel og de sidder i baren! To blev til tre og et nyt trekloever var dannet paa stedet. De kunne huske mig og jeg dem, vi har dem samme syge humor og "klikker" fuldstaendigt. De her seje piger (Rienke/Trouble og Martine/Cookie) er fra Holland, er fysioterapeuter (det er mit knae glad for!!) og de er cyklet hele vejen fra Beijing!! Det kan godt vaere, at det er mig der er fra Skandinavien, men det er dem der er vikingerne!!
IMG_0058.jpg

Vi besluttede at tage et afbraek fra det hektiske rejseliv og slaa os ned i en uge, mens vi faar Tai Chi timer. Saa i en hel uge, har vi hver morgen fra 9-11 og hver eftermiddag kl. 16-18 staaet oppe paa Dalis nordlige bytaarn og laert Tai Chi (Youngstar 24).
020.jpg
008.jpg

Vores traener hedder Xiao Bing og er en 23 aarig kineser, der har en raastyrke uden lige med hans kun 155 cm og kan ligges i alle folder. Han har boet i Buddistisk kloster siden han var 12 aar, da hans foraeldre er skilt og han er eminent til baade Tai Chi og Kong Fu. Han har endda praesteret at goere sig selv 5 cm hoejere - kun ved hjaelp af udstraekningsovelser!! Det kan vaere man skulle gaa i laere.
018.jpg Xiao Bing

Det er haardt fysisk, men ogsaa god traening for mit knae og mine manglende muskler i venstre ben. Det er vist paa tide jeg faar gjort noget ved det! Derfor er der egentlig heller ikke saa meget mere energi tilbage til andet end afslapning, spise god mad og drikke sjove drinks med pigerne. Selvom pigerne er meget staerkere end mig har jeg heldigvis fleksibiliteten som kompenserer for det. Specielt Martine har problemer og Xiao Bing siger altid til hende "Your Tai Chi very different!". Vi har proevet at laere ham at sige "Practice makes Perfect" men uanset, hvor meget han proever, saa kommer det altid ud som "Practice makes Breakfast"!?!? Det er ikke nemt at vaere kineser og skulle tale engelsk! Xiao Bings master er ogsaa tit med til traeningen og tager over, naar vi bliver for pjattet og overgearet. Han er en bomstaerk 57 aarig mand der behersker baade Tai Chi og Kong Fu til perfektion - selv med en smoeg i flaben :o)
IMG_0060.jpg
027.jpg

Selvom jeg ikke maerker det, saa mindede pigerne mig om, at vi er i December maaned. De har laert mig at synge en sang til Sinta Klaas (Hollandsk/spansk version af julemanden) og vi skulle skrive et lille brev, laegge en gulerod til hesten i vores sko og stille den udenfor doeren. Jeg var meget spaendt og naeste dag floej vi alle tre ud af sengen for at checke skoen. Rigtig nok laa der et digt til mig og en gave!! Gaven var en snicker, en banan og et par lyseroede lange underbukser, hvor de havde skrevet PIGGY, tegnet en gris og en grisehale - check billederne nedenfor!! Hvorfor jeg fik dette er en lang historie, der involverer lidt for mange drinks og en lidt for syg humor!! Men de fik mig til at tage dem paa til Tai Chi. Skulle hilse og sige, at der kommer mange turister i Nordtaarnet, hvor vi traener.......fuck, det var pinligt!

DANISH BACON!!!
014.jpg
032.jpg

Posted by Marusk 23:02 Archived in China Comments (0)

Zhongdian

Shangri La

Flere billeder fra turen kan ses her

Paa mirakuloes vis var det lykkedes mig at komme med i en lille bus med 6 andre tibetanere/kinesere, da jeg ikke kunne faa en busbillet til den almindelige bus fordi busststationen ikke var aaben. Saa jeg fik luksussaedet foran sammen med den tibetanske chauffoer, mens horden sas sammenklemt bagi. Det passede mig fint, da jeg saa kunne haenge ud af vinduet for at tage billeder af de smukke landskaber vi passerede forbi og det passede den tibetanske chauffoer, da han synes jeg var en laekkerbisken.
Marie 467.jpg
Marie 531.jpg

Mp3'eren blev ikke brugt paa turen selvom den var 9 timer lang, for chauffoeren underholdte med sang mens han kejtede proevede at ligge an paa mig paa trods af at han ikke var specielt tiltalende eller talte engelsk. Han kunne dog finde ud af, at tage mig i haanden og sige I LOVE YOU!

Marie 483.jpg
Min chauffoer chauffoer, ja han er skide skoer!

Der blev dog taget godt haand om mig. Mine medpassagerer gav frokost paa halvvejen og der blev stoppet ved et rigtigt toilet naar damen (jeg) skulle tisse. Da vi endelig kom til Zhongdian var chauffoeren blevet saa glad for mig, at han helst ikke ville give slip og tilboed mig kost og logi i hans hus. Takkede paent nej tak ;o)

Zhongdian - ogsaa kendt som Shangri La er ogsaa meget smukt med bjerge og graesmarker, hvor der baade gaar Yaks og heste.
Marie 035.jpg
Marie 029.jpg
Byen er blevet udbygget i den gamle stil og det er en helt speciel atmosfaere naar man gaar ned gennem de smaa gader - hvis man kan se bort fra de mange kinesiske turister!! Jeg boede paa 2 forskellige hostels og paa nr. 2 moedte jeg en gruppe bestaaende af 3 thai'er og en aeldre amerikansk herre, som boede i Thailand (no comment!!). De havde hyret en laekker minibus og kinesisk guide og da de ogsaa skulle videre til Lijang og Dali tilboed de mig det ekstra saede i bussen.

Om aftenen dansede vi med de lokale paa bypladsen, som blev forstyrret af regn og senere en stroemafbrydelse - men det var sjovt saa laenge det varede.
Marie 024.jpg

Moedte ogsaa nogle japanere i byen som jeg dirrigerede til Crossroad hostel hvor jeg boede og delte senere rejseoplevelser med dem. De var super soede og de gav mig de vietnamesiske penge de havde til overs.
Marie 018.jpg

Et par drenge som altid skreg "HELLO!" eller "BYE BYE" efter mig naar jeg kom ud fra mit hostel
Marie 002.jpg

Paa det foerste hostel havde de skrevet foelgende saetning paa vaeggen, som man kan overfoeres i mange henseender:
Hvis du bor i byen, skal du klatre op paa bjerget for at finde ud af, hvad meningen med livet er. Hvis du bor paa bjerget, maa du komme ned i byen for at finde ud af hvad livet gaar ud paa!

I Zhongdian fandt jeg ogsaa ud af, at de svenske drenge ikke lavede sjov, da de sendte mig en SMS om at deres vaerelse var braendt ned i Daocheng. De sendte en e-mail, der beskrev det lidt bedre. Samme dag som jeg var taget afsted, var der brudt en brand ud i den seng jeg havde sovet i. Jeg laa paa nogle tibetanske madrasser, hvor det elektriske lagen aabenbart er kortsluttet paa trods af at jeg havde slukket det paa kontakten. Drengenes ting var blot blevet sodet og der var heldigvis ikke sket nogen skade paa dem eller andre. Men ejeren proevede at give os skylden, hvilket resulterede i at drengene blev tilbageholdt og de blev udspurgt m.h.t. mig!! Der er ingen tvivl om at der var noget galt med de elektriske installationer i det vaerelse, men drengene var aabenbart under mistanke. Det ender med at de er tilbageholdt i 5 dage og maa involvere den svenske ambassade!!

Hjoernet hvor min seng stod foer braenden opstod!
brand.jpg

Posted by Marusk 09:41 Archived in China Comments (0)

Bagdoeren til Tibet

Yaan, Kangding, Litang, Daocheng, Xiencheng & Shangri La

Denne tur som kaldes "Bagdoeren til Tibet" fik jeg anbefalet af journalisten som jeg moedte i Beijing og trekloveret (Marcus, Andreas og jeg) var alle meget motiveret for at tage den besvaerlige, kolde og meget raa omvej til Lijang og Dali. Turen gaar helt op til den tibetanske graense, saa det er stort set allesammen tibetanske byer, hvoraf Litang dertil ogsaa er den hoejeste beliggende by i Kina i over 4000 meters hoejde.

I planlaegningen hjemmefra, havde jeg bestemt ikke troet at jeg skulle op i disse hoejder i Kina og derfor bestod min opbakning hverken af varmt toej eller en god sovepose. Saa det blev en kold tur med mange gode og ogsaa lidt daarlige oplevelser. Men den smukke natur og de tibetanske mennesker kompenserede i sig selv for den manglende varme og faa daarlige oplevelser.

Billeder fra turen kan findes her og en mere detaljeret beskrivelse findes nedenfor....

Emei Shan til Yaan
Planen var at vi skulle forlade Emei Shan naeste morgen efter bestigningen og aftenen foer sad jeg til kl 3 om morgenen og opdaterede min internetblog. Jeg fik det meget daarligt og det endte med at jeg faktisk ingen soevn fik den aften, da jeg baade braekkede mig og havde diarre. Det var meget slemt og tilmed var der ingen varme paa det kolde og fugtige vaerelse og heller ingen varmt vand, saa jeg kunne tage et bad. Det var fuldstaendig ude af kontrol og jeg maatte tage skraldespanden fra vaerelset i brug, naar jeg skulle braekke mig, da jeg ikke kunne naa ud paa badevaerelset. Foerste gang praesterede jeg at ramme ved siden af ud over Andreas' jakke!!!
Jeg foelte mig helt afkraeftet og da drengene vaegnede kl. 7 var det ved at vaere overstaaet og jeg havde taget nogle piller for at stoppe skidtet!! Men afgang kl 9 med bussen var udelukket, saa vi trak den til midt paa dagen, hvorefter vi kom paa en bomlebus i 5 stive timer. Vejen var saa hullet, at organerne fik en ordentlig rystetur og jeg krydsede fingrene for at jeg ikke braekkede mig i nakken paa kineseren, der sad foran mig. Men udsigten var fantastisk og drengene var ret underholdende da de havde toemt et par flasker risvin (saa kender vi igen svenskerne!), da Andreas ikke maatte sende dem hjem med posten...
Vi maatte overnatte i Yaan, da der ikke gik flere busser til Kangding den dag, saa jeg tilbragte aftenen i sengen mens drengene gik paa sightseeing. Om aftenen underholdte de med sang og guitar ligesom mange andre aftener foer - men den dag, var det specielt behageligt da jeg foelte mig som udskidt aeblegroed!

Kangding - 3200 m
Kangding er halvt kinesisk og halvt Tibetansk og en gammel handelsby mellem Kina og Tibet. Den ligger i en dal som er omringet af raa bjergtoppe og der blaeser en kold vind gennem byen. Selvom vi havde daarlig erfaring med at foelge Lonely Planets anbefalinger af steder, hvor man kan sove, saa tog vi chancen og tog en taxi til Black Tent Guesthouse. Vi spiste paa en tibetansk restaurant, hvor vi ikke kunne faa ris, men i stedet for Momos, som er lille rund dejpakke med hakket koed og groentsager indeni. De bliver kogt i en gryde og man dypper dem i chili, hvilket jeg undgik, da det var foerste maaltid i 48 timer.

Vores Guesthouse var et tibetansk sted og virkede meget hyggeligt, men desvaerre var vaerelserne meget kolde og de havde ingen elektriske lagener (en genial opfindelse i oeverigt!). Saa jeg fik ekstra taepper om natten og tog stort set ALT det toej jeg havde med paa som nattoej.
Vi anede intet om denne by, men besluttede at vi ville overnatte en ekstra nat foer vi tog bussen til Litang. Andreas var i Rasmus-modsat-humoer, saa Marcus og jeg endte med at gaa gennem byen, hvor vi endte ved cable cars, som tog os op paa bjergsiden. Her var smukt og meget mere fredeligt og varmere end nede i byen. Selvfoelgelig var der et kloster og tilmed smaa tibetanske huse, hvor de tilboed os at tage os hoejere op paa heste(pony)ryg. Da Marcus er en super god rytter, havde vi begge talt om at vi gerne ville proeve dette, saa vi betalte os fra det. Tibetanerne gav frokost inden vi begav os ud paa en lang tur - troede vi. Vi kom ikke saerlig langt op af bjerget foer turen gik ned igen gennem en hellig skov. Skoven var indhyllet i de Buddhistiske flag og indrettet til bedested. Selvom vi var skuffede over, at vi ikke selv maatte styre hestene og at turen var kort, saa noed vi det alligevel og var i straalende humoer da vi tog ned igen.

Jeg besluttede mig for at blive mere fortrolig med omraadet saa jeg begav mig alene op imod et kaempe tempel, som jeg havde set fra den anden bjergtop. Jeg fandt aldrig templet, men i stedet for endte jeg tilfaeldigt i et andet lille tempel/kloster, hvor munkene sad i gaarden og noed solskinsvejret. Munkene var mindst lige saa fascineret af mig, som jeg af dem. Hele eftermiddagen gik med at kommunikere, kigge i deres engelskboeger og min Mandarin phrasebook. De var oprigtigt soede og ville gerne vide en masse om mig og mit land. Kulturoplevelsen bestod ogsaa af, at lade dem lytte til Rasmus Noehr paa min MP3-afspiller, hvilket de var ret vilde med. Munkene var alle drenge, men der var en enkelt pige imellem, som ogsaa studerede og boede i klosteret. Det var hende der var bedst til engelsk, som var naesten ikke-eksisterende, men jeg forstod, at hun boede der sammen med hendes bror, der var munk og i oejeblikket var rejst 1 aar til Nepal for at studere Buddhisme. Deres foraeldre var doede og derfor havde klosteret taget dem til sig. Udover at studere der, ville hun senere have mulighed for at vaere medhjaelper i klosteret ligesom andre kvinder, som i oevrigt var klippet skaldet. Hun inviterede mig paa Tibetansk te, som er med Yak smoer og salt - faktisk helt ok.... selv ovenpaa en meget tom mave.

Turen naeste dag skulle vise sig at overgaa alle andre busturer paa vaemmelighedsskalaen!! Vi brugte 10 timer i en lille bus paa de mest hullede bjergveje, med en buschauffoer som hele tiden faldt i soevn mens vi indaandede benzin, der paa mystisk vis blev foert ind i kabinen. En canadier som fulgtes med os fik jobbet med at vaekke chauffoeren hver gang han faldt i soevn og vi var alle fuldstaendig sortesambaer i hovedet, da vi naaede frem. Toer ikke at taenke paa, hvordan mine lunger ser ud efter den tur!! Turen hjalp ikke paa min kvalme og canadieren fik hoejdesyge!

Litang - 4000 m
Kinas hoejeste beliggende by er det tibetanske WILD WEST! Maendene koerer rundt med cowboyhatte paa deres lirrede motorcykler, boernene river og flaar i en af glaede over at se en fremmede, kvinderne saelger alskens varer paa markedet i deres traditionelle tibetanske toej og pels fra yak og geder haenger til toerre over cyklerne. Byen er raa, snavsede, kold og er omringet at kaempe, sneklaedte bjerge - men det er en kaempe oplevelse at befinde sig midt paa denne praerie med en super staerk sol. ALT er tibetansk og vi bestilte ikke andet end at gaa rundt og kigge i byen, tage billeder eller ligge under dynen med vores elektriske lagen. Det sneede mens vi var der og vi vidste at dette kunne udgoere en risiko for at vi ikke kunne komme videre naeste dag. Men lykken tilsmilede os og vi fandt en rigtig god PIMP MY RIDE - TIBETIAN STYLE bus, hvor trekloeveret, candieren og et engelsk/tysk par kunne vaere. Paa vejen stoppede vi i smaa landsbyer, hvor indbyggernes oejne var ved at falde ud, da de saa palletten af vesterlaendinge vaelte ud af bussen.

Daocheng
En mindre by i naerheden af Yading naturreservat, hvor vi ville vandre i ca. 3 dage. Der var ingen vand i byen, saa vores bad bestod af en tur i varme-kilde badet, hvor vi fik foelelsen af at vaere ordentlig gennemvarm for foerste gang i en uge! Byen er en opsat turistby og folk er meget pengeorienteret, saa vi fik hurtigt arrangeret koersel naeste morgen til Yading. Vi fyldte bussen med engelsk/tysk parret, trekloeveret og en Australier og det tog 5 timer at naa frem, da chauffoeren skulle ordne diverse personlige sager paa vejen! Han smuglede Australieren gennem graenseovergangen til naturreservatet og vi andre betalte entre med studierabat. Har fundet ud af, at jeg bare kan vise mit koerekort som studielegimitation....!

Yarding var koldt......! Det havde sneet og vi skulle overnatte i smaa traeskure, der var langt fra taette eller varme. Der var ingen elektricitet og det var kun de svenske drenge der havde soveposer med! Vi besluttede hurtigt at korte turen fra 3 til 1 dag og vi overlevede natten ved alle 3 at laegge i en dobbeltseng sammen, hvor drengene laa i soveposer og jeg laa imellem med MANGE dyner og taepper over mig. Det lykkedes at holde varmen, men vi fik ikke meget soevn, da der ikke var meget plads.

Dagen efter havde vi lejet heste (aeseler/ponyer) for at komme ud og se landskabet. Andreas der er stoerst fik det mindste aesel, som senere sparkede ham - sikkert i frustration. Andreas sko var meget medtaget i forvejen men gik fuldstaendig i stykker paa turen, saa han rendte rundt i vaade sokker!! Det gik over stok og sten og vi endte med at staa i et smukt snelandskab, omringet af bjerge ved soerne inde i bjerget. Vi kunne ikke komme hele vejen rundt, da det havde sneet saa meget, men det vi saa var virkelig smukt!

Om aftenen var vi tilbage i Daocheng og jeg besluttede mig for at tage videre naeste morgen. Drengene havde fundet den hurtigste internetforbindelse i Kina (helt absurd i saa lille en by i bjergene!) og ville blive en ekstra dag for at uploade billeder. Det var fint for vi kunne bare moedes senere.

Naeste morgen koebte jeg en busbillet til Zhongdian (Shangri La) og forberedte mig paa 12 timers koeretur! Men i stedet for at ende i Zhongdian, endte jeg i Xiangcheng.......

Xiancheng - en afsmutter
Tror at min mail til min mor siger det hele:

"Lige nu sidder jeg helt alene paa en internet cafe i en by som ikke er i Lonely Planet. Jeg hoppede af bussen fordi her var fantastisk smukt selvom jeg havde koebt en billet 9 timer herfra. Impulsivt hoppede jeg af og fik fat i min taske og hele bussen sad maabende tilbage og var helt forvirret over min reaktion paa smukke omgivelser. Alle de kinesiske turister gav mig lapper med kinesisk udtryk for at finde busstationen m.m. og tog billeder af mig for at dokumentere at de havde moedt en skoer dansker.

Maven er i orden igen, men jeg er en hel del mere forsigtig nu hvor jeg har vaeret igennem turen. Skal moedes med mine svenske venner igen, men de besluttede at blive i forrige by endnu en dag - jeg havde brug for at komme videre. Men vi ses igen i morgen eller overmorgen. Har fundet et godt sted at sove her og jeg glaeder mig til at vaere lidt alene. Det har vaeret MEGET koldt de sidste par dage, men jeg har koebt et Tibetansk sjal og vanter og jeg har klaret mig fint. Nu tager jeg til sydligere himmelstroeg og saa skulle det kolde eventyr vaere overstaet. Men det har vaeret det vaerd for jeg har set saa meget smuk natur og smukke, soede tibetanske mennesker. Har vaeret nogle steder der bestemt ikke er turistet og det er en fornoejelse."

Bussen der hele tiden broed sammen
Marie 389.jpg

Denne by skulle vise sig at vaere en af de stoerste oplevelser. Naturen var chokerende flot, klaedt i efteraarets farver. De tibetanske mennesker var utrolig soede, autentiske og oprigtig hjaelpsomme. Jeg saa ikke en eneste vesterlaending og jeg blev inviteret paa frokost sammen med den familie der ejede det hotel, hvor jeg skulle bo.
Marie 393.jpg

Oppe paa det hoejeste punkt i byen ligger et tempel/kloster (lamasery), som har flest tibetanske malerier og det er omringet af tibetanske huske op af bakketoppen. Munkene var fantastisk soede og inviterede mig ind for at se dem meditere/bede og gav mig yak ost. Det er et fantastisk kloster i 3 etager, hvor man kan komme helt op paa taget og staa foran guldlamaerne paa taget. Her tog jeg en stille stund og mediterede mens jeg saa ned paa byen og op paa bjergene. Himlen var blaa og mine tanker de floed i en lind stroem som aldrig foer - det var utrolig dejligt og fredfyldt. Det er svaert at naa at absorbere alle de oplevelser man faar og de foeleser der gaar gennem en.
Marie 441.jpg
Marie 406.jpg
Skole
Marie 402.jpg
Tibetanske huse rundt om klosteret
Marie 421.jpg

Klosteret og udsigten derfra
Marie 423.jpg
Marie 432.jpg
Marie 437.jpg
Marie 434.jpg
Marie 443.jpg

Posted by Marusk 20:48 Archived in China Comments (0)

Billeder fra turen til dags dato

Udvidet album - Beijing til Emei Shan

Nu kan alle se flere billeder paa

http://www.cig.canon-europe.com/album/sharerec.html?id=FDE66875F82F6DA9BD11DE862D230239&locale=da_DK

Posted by Marusk 09:25 Archived in China Comments (1)

Emei Shan - Kina

Kinas hoejeste Buddhistiske Bjerg

Emei Shan er droemme destinationen for de 2 svenske pilgrimme (!) og dette skulle vaere deres hoejdepunkt. En pilgrims rejse op til 3099 m, hvor toppen byder paa en kaempe Buddhistisk statue i guld, templer i soelv og guld og en udsigt som kan goere enhver en smule religioes eller i hvert fald spirituel.
Da jeg havde mit knae at tage hensyn til og faerdig jeg ikke lige er udsprunget fra militaeret som mine unge foelgesvende, besluttede jeg for at tage bussen noget af vejen og trekke den foerste dag alene - saa maatte vi se om vi paa en underfundig maade ville stoede sammen laengere oppe paa bjerget.

Jeg havde ingen forventninger til denne tur og jeg frygtede det vaerste m.h.t. opturen og jeg fik min frygt bekraeftiget. Selvom der var anlagt sti (trapper) hele vejen, saa var stigningen meget opadgaaende og hver gang man gik ned, vidste man at der lurede en endnu vaerre opstigning rundt om hjoernet. Men naturen var virkelig skoen! De foerste par timer gik jeg i en dal, hvor det var ren jungel; fugtigt, lyden af dyr, massere af aber, sommerfugle og vandfald! Aberne er virkelig fraekke og pludselig fandt jeg ud af, at min travepind kunne bruges til andet end at stoette sig til. Aberne blev advaret med pinden, hvis de kom for taet paa og specielt i de omraader, hvor jeg var helt alene (hvilket var i 95% af tilfaeldene) var jeg en smule nervoes.
es monkey.jpg.jpg

Som jeg bevaegede mig opad var jeg gennembloedt af sved og pulsen og trykket dansede samba i mine oerer, men det var fantastisk at vaere helt alene til lyden af rislende vand, abe skrig og junglelyde. Paa vejen saa jeg smukke klostre og da klokken var 17:30 besluttede jeg mig for at overnatte i et af dem. Jeg var den eneste gaest og der var ikke meget helligt over munken der varetog det - han virkede meget irriteret over at vaere revet vaek fra fjernsynet. Men jeg fik et primitivt lille vaerelse med en superb udsigt og et elektrisk varmelagen. Der var et vaskerum til truckerbad og det mad de havde tilbage var ris og aeg. Kold og lidt vedmodig sad jeg og spiste mens abernes skrig forsvandt i moerket. Pludselig hoerte jeg stemmer og med eet stod Andreas stor og svedig i doeren. Det blev til et lykkeligt og meget svedigt sandwich kram mellem Andreas, jeg og Marcus mens deres nye ven Andre saa lidt skeptisk til. Andre er rumaener, immigreret til Canada, bor nu i USA og taler kinesisk - en spoejs faetter! Vi holdt en festmiddag med ris, Mariekiks og chokolade og gik derefter allesammen traette i seng kl. 20. Inden jeg faldt i soevn soergede jeg lige for at skrive mit navn, land og dato paa vaeggen ved siden af alle de andre besoegendes graffiti.
Emei shan ..ter.jpg.jpg

Morgenen var taaeget og mystisk og benene var meget traette. Vi besluttede os for at komme hurtigt afsted, men blev moedt med en hord af vilde aber, der mente vi skulle betale abe-told med snacks. Vi kom forbi med lidt bestikkelse og saa gik turen atter op, op, op og temperaturen faldt, faldt, faldt. Jo laengere oppe vi kom jo mere diset og mystisk blev det. Der var skove med magnolie traeer og de dannede troldeagtige formationer i disen. Efter en halv dag naar vi op til det sted, hvor man igen moeder turister, da bussen gaar derop og man kan derefter tage cable cars op det sidste stykke. Mine ben valgte at gaa hen til billetlugen til svaeve banen, koebe en billet og saette sig ind i en kabine. Da vi kom laengere op var toppen i sigte indenfor 20 minutter gaagang op af bakke (surprise). Med tunge syretrin fik vi maset os derop og paa toppen moedte i et fantastisk syn af den store guldbuddha. Andreas var udmattet, havde feber og broed sammen i graad da han saa den (husk: rigtige maend graeder).
ES buddha.jpg.jpg

Vi besluttede os for at overnatte paa toppen og se solopgangen naeste dag. Vi pruttede os frem til en pris der var billigere end Lorte-Leshan-hotellet og endte i et 3-sengs vaerelse med faelles bad med (hold fast) varmt vand til et langt bad....mmmmm!

Oppe paa Golden Summit skifter vejret fra det ene minut til det andet og vi vidste godt, at der var en risiko for at vi ikke ville kunne se en solopgang. Det var ogsaa langt fra en solopgang som man kender den, men skyformationerne, lyset og den guddommelige atmosfaere gjorde det til en helt specielt oplevelse. Jeg proppede hoeretelefonerne i oererne og musikken gav en ekstra dimension, som fik taererne til at trille ned af kinderne, der udloeste en krampegraad......udloesning - new beginning!
ES view.jpg.jpg

Vi tog monorail til de 10.000 Buddhas tinde, men her var meget diset og vi var meget alene. Dog er der noget helt specielt ved at kaempe sig op af flere trapper gennem en tyk dis og blive ledt af den buddhistiske musik fra templet. Jeg noed musikken og stilheden, mens jeg saa chip og chap lege i vandpytterne.

Vi tog bussen ned - traette, udkoerte, kolde men super glade!

Posted by Marusk 07:23 Archived in China Comments (0)

Leshan - Kina

Den store Buddha i Nirvana

Marcus, Andreas og jeg naaede liiiiige den sidste bus til Leshan kl. 19 om aftenen fra Chengdu og vi havde ikke planlagt noget som helst, men vi regnede med at finde et-eller-andet i vores LONELY PLANET guide.

Ankom kl 21 om aftenen og tog en taxa til et hotel i naerheden af Den store Buddda. Der stod godt nok at hotellet ikke var blevet vedligeholdt, men at det var billigt og centralt ift sightseeings. Det var vist en staerk overdrivelse og det var hammer dyrt ift til vores tidligere erfaringer (85,-). Det var tomt, fugtigt, klamt, gammelt, raadent, lugtede, svampeagtigt og der var INGEN varm vand om morgenen. Det regnede da vi ankom og de lokale beboere tog vilde overpriser da vi ville have noget grillmad. Vi foelte os ikke saerlig velkomne, saa vi hyggede paa vaerelset med guldkorn snacks, Majong (et kinesisk spil) og drengene underholdte med guitar og svenske viser.

Vi saa til gengaeld fordelene dagen efter, da vi ankom til indgangen til den store Buddha foer aabningstid. Vi var derfor de foerste der var paa pletten og havde stedet helt for sig selv. Dette var det hele vaerd, da stedet ellers er berygtet for at have 2-3 timers ventetid for at naa til foden af den store Buddha der er skaaret ud af klippevaeggen. Den blev i sin tid bygget, da der foran klippen, hvor 3 floder moedes er en understroem som slugte mange fiskerbaade og man mente at Buddhaen kunne beskytte dem. Ironisk nok loeste dette problemet..... maaske pga underjordiske kanaler der blev bygget ved samme lejlighed. Et imponerende vaerk og et traekplaster uden lige for kinesiske turister. VFI (Very funny Information) er at Buddhaen er noedt til at faa renset orer en gang om aaret, da der vokser buske og traeer i dem....

Resten af bjerget havde et hav af sevaerdigheder, men da det ikke var vores foerste prioritet saa vi broen til templet og endte med at sidde paa en meget lokal lille restaurant midt i junglen med en fantastisk udsigt...

Vi var alle 3 glade for at slippe ud af Leshan, da den er ekstremt fugtig, forfalden og meget turistet. Naeste stop Emei....

Posted by Marusk 03:15 Archived in China Comments (0)

Chengdu - Kina

Panda Paradis

Ankom til Chengdu om morgenen med toget og blev hentet sammen med de 2 danske piger paa stationen af Mix Hostels ejer. Det viste sig at vaere et fantastisk hyggeligt og EKSTREMT billigt sted - 13 kr. om dagen for en seng i et vaerelse med 6 senge.

Moedtes med min spanske veninde Elena og sammen tog vi paa udflugt i Chengdu og saa nogle templer, parker og drak en masse te i Wengshu Tempels tehus. Vi synes det var dyrt at betale 8 kr for en kop te men fandt ud af, at man hele tiden faar fyldt kogende vand i koppen (hvem paastaar at det er amerikanerne der har opfundet "re-fill"!). Saa 1,5 liter groen te og 2 toiletbesoeg efter foelte vi os som nyfoedte!
IMG_6792.jpg

De svenske drenge Marcus og Andreas fra Beijing havde meldt deres ankomst et par dage efter men en af dem dukkede op allerede dagen efter. Den anden var hoppet af toget inden afgang, da han pludselig opdagede at han havde glemt PPP (penge, pung og pas) paa hotellet!!

Chengdu er kendt for deres hot-pot og meget staerkt krydret mad og det er ikke mindst en kulturel udforskning. Om aften aabner der tusindvis af smaa madboder (ligesom i de fleste kinesiske byer) alle vegne og der er ikke graenser for hvad de kan lave med et enkelt gasblus. Jeg spurgte en kinesisk turist paa Mix Hostel, hvad han ville anbefale at vi skulle opleve i Chengdu og han sagde uden toeven "MADEN!". Saa vi maatte proeve den lokale mad og formaaede at bestille en speciel hotpot paa en lokal restaurant. Det foregik ved at vi fik en stor oval gryde der var delt i yinyan med en hvid sauce i den ene del til groensager (den feminine del) og en roed staerk sauce i den anden til koed (den maskuline del). Vi var i koekkenet for at vaelge de groensager og det koed vi ville have og saa blev der ellers blusset op for gryden. Man laegger groensager og koed i gryden som en form for fondue - bare uden fonduepindene. Vi havde bedt om en mild version, men sveden og snotten piblede frem og vores hvide skandinaviske kinder fik en roed kuloer! DET VAR STAERKT!!

Chengdu har kun 10 millioner indbyggere og er egentlig ikke saa interessant i sig selv. Det som jeg synes goer omraadet specielt, er deres Panda reservat, som jeg praesterede at besoege 2 gange i loebet af de 4-5 dage jeg var der. Reservatet er det sted i verden som har haft stoerst succes med at avle pandaer og det er ogsaa (naesten) paa pandaernes praemisser naar man besoeger dem. Det er et stort reservat, hvor man dog faar chancen for at komme helt taet paa dem om morgenen naar de skal fodres - resten af dagen sover de og laver mindst muligt. Jeg var der kl. 7:30 om morgenen begge gange for at se dem gumle bambus og bare for at staa og betragte de 3 mdr gamle panda babier, som bliver passet og plejet 24 timer i doegnet. Jeg kan umuligt beskrive, hvor stort et indtryk de gjorde paa mig og hvor utrolig saarbare, rolige og soede de er. At staa saa taet paa et dyr, som er saa fantastisk og som der kun findes 1000 tilbage af i verden, gjorde stoerre indtryk paa mig end Muren, Sommerpaladset, Beijing eller Terracotta Soldaterne tilsammen.

Man kan godt forstaa at de har vaeret nemme at nedlaegge, da de aldrig ville goere modstand eller vaere aggressive. Nuttet er det helt rigtige ord for dem - bedoem selv.
IMG_7002.jpg
IMG_6943.jpg

Et besoeg paa politistationen i Chengdu blev et af de oplevelser som jeg aldrig vil glemme og jeg fik lige pludselig chancen for at komme helt taet paa de lokale. For at min sindssyg dyre forsikring skal daekke bare noget af mine trekkingsko var jeg noedt til at lave en politirapport. Jeg blev dirrigeret til den anden ende af byen, hvor jeg tog den lokale bus og ellers hakkede mig frem paa mit kinesiske til de uheldige udvalgte som jeg valgte at spoerge paa vejen. Kunne ikke finde den politstation, hvor de behandler udenlandske sager, men endte i stedet for paa en lille lokal politistation hvor de IKKE talte et ord engelsk. Jeg startede ud med at slaa "I have been robbed" op i min Mandarin saetningsordbog og saa tog det ellers fart derfra. Heldigvis var der en ung kinesisk mand som ogsaa var kommet til politistationen for at melde dit ID-kort for stjaalet og spurgte paa engelsk om han kunne hjaelpe. Han blev min redning og jeg blev hans, da det efter 5 timer endte med at jeg fik min politirapport og han fik den hjaelp han behoevede, men kun fordi han havde fungeret som tolk (kommunismen har sat sine spor). De mente ikke at kunne hjaelpe mig i starten, men tog en fuld rapport, som jeg ikke maatte faa en kopi af (ARGGHHH!), derefter insisterede de paa at koere mig hen til en anden station i den anden ende af byen, da de mente sagen tilhoerte dem. Det gjorde den ikke, men saa var det pludselig en 3. station jeg skulle til.... Min tolk fulgte mig over hele byen og til den bitre ende, hvor det ender med at den foerste station laver en politirapport for 2. gang - denne gang med en kopi til mig. Saa var klokken blevet 18 og min tolk ville meget gerne have at jeg tog med hjem til ham og hans kone og spiste. Jeg insisterede paa at give middag og derfor tog vi hen paa en naerliggende skole for at hente hans soede kone. Her moedte jeg baade hende og hendes kollegaer og chef som alle var blevet opdateret med situationen paa mobilen og som alle var ellevilde for at moede en europaeer. Efterfoelgende skulle jeg ogsaa tale i mobiltelefon med min tolks chef som var helt oppe og ringe og som ikke talte et ord engelsk (!)
Vi spiste sammen med Elena paa en lokalrestaurant og lod det kinesiske par tage foeringen. Det blev et meget anderledes og laekkert maaltid med mange lokale specialiteter og nye smagsindtryk.

Endnu engang maa jeg indroemme at det er naar man er farer vild eller tingene ikke gaar som planlagt, at man virkelig begynder at opleve....

Posted by Marusk 02:29 Archived in China Comments (0)

Xi'an - Kina

Terracotta Soldaternes hjemegn

Torsdag aften tager Mike og jeg nattoget til Tibet, men skal af i Xi'an. Vi har bestilt sovekupe og turen tager ca. 15 timer, saa det passer med en god nats soevn! Vi faar dog lidt af et chok, da vi ser kupeen. Normalt presser man 4 mennesker ind i en kupee, men i de moderne kinesiske toge har man lavet "plads" til 8 i hver kupee!! Dvs sengene med stenghaarde madrasser er i 4 etager og vi er selvfoelgelig paa toppen. Der er godt nok langt at falde!!

Naeste morgen naar vi frem til Xi'an og bliver hentet paa stationen af Bell Tower Hostel. Det hele spiller lige indtil jeg kommer ind paa mit vaerelse og finder ud af at min ene vandrestoevle som jeg havde spaendt fast paa min taske har forladt mig!! GOD DAMN IT!! Da den ikke var i taxa'en maa jeg konkludere at den nok er taget hele turen til Tibet....hmmmm ville egentlig gerne have vaeret med!

Saa mig og den hoejre vandrestoevle bliver meget ensomme og er godt klar over at vi ikke kan undvaere den venstre ven saerlig laenge. Var ude og kigge i kinesiske trekking udstyrs forretninger, men hvis der er noget man ikke kan finde i Kina, saa er det kvalitet! Og de kunne ikke finde paa at importere noget europaeisk, da der bliver tillagt en kaempe import moms. Frederik bliver derfor sat paa arbejde hjemme i Danmark med at finde en ny venstre ven og at finde ud af om den kan blive sendt med kurer til det Hostel jeg lander hos ved naeste stop...!

Bell Tower Hostel ligger lige i centrum af Xi'an med en fantastisk udsigt og jeg faar mig en spansk veninde med Edinburgh accent (sjov kombination) som konstant udbryder "What I can do!" eller "I know nadda!". Vi har det rigtig sjovt og beslutter os for at moedes naar vi begge tager videre til Chengdu.

Vi laerer bl.a. at lave kinesiske dumplings og tager turen ud til udgravningen med Terracotta soldaterne. Vi har efterhaanden fundet ud af at det ikke altid kan betale sig at tage paa de arrangeret ture, saa vi finder derud med den lokale bus og sparer mange Yuan.

Historien om Terracottasoldaterne og udgravningerne er imponerende, men jeg havde forventet at se flere soldater som var udgravet og oplevelsen tager ikke mere end en halv dag i alt.
Senere paa dagen var jeg saa deprimeret over at have mistet min stoevle, at jeg i ren desperation fandt mig selv paa Mc Donalds, hvor jeg bestilte en burger menu. Kvitteringen var foerste tilfaelde af irriteret tarm i Kina... skraemmende naar man taenker paa de smaa beskidte gademarkeder jeg har spist paa.

Var paa udflugt den sidste dag i Bell Tower og Drum Tower, som de i sin tid brugte til at holde styr paa tiden. Klokketaarnet blev brugt til at indikere tiden i loebet af dagens lyse timer og Trommetaarnet indikerede hvornaar byportene lukkede aabnede og om der var fare paa faerde i loebet af natten. Det muslimske kvarter er ret stort i Xi'an og her fik jeg mig en udsoegt afstikker fra det kinesiske mad.
Bymurene er imponerende og er en af de eneste bevarede bymurer i Kina. Pruttede om priserne paa det lokale marked og koebte en halsbaand med en Buddha jade figur til 20 kr. Det hoerer sig til naar man er backpacker og skal man reklamere for en gud, saa maa det blive den lille, tykke, livsglade Buddha. Nu haenger han mig i hvertfald om halsen og bringer mig lykke paa vejen.

Exit fra Xi'an blev rimelig kaotisk, da mit hostel ikke havde booket min billet om aftenen og derfor var jeg noedt til at komme tilbage kl. 16 for at checke om jeg var paa toget kl 17 eller kl. 22. Havde foretrukket det sene tog, men selvfoelgelig var jeg paa det kl. 17!! Saa paa med rygsaekken og ned mellem en milliard shoppende kinesere for at slaas om en taxa til togstationen. Ingen taxaer ville tage mig med, hvilket jeg stadig ikke forstaar! Men en aeldre herre foreslog at tage mig bag paa hans scooter (med betaling selvfoelgelig - og den skulle lige presses i bund). Vi blev enige og jeg hoppede bagpaa med fuld laes paa skuldrene og min anden taske i haanden. Det maa have vaeret en fryd for oejet at se den konstellation og jeg fik mange sjove tilraad fra boern ud af bilvinduerne. Det viste sig at vaere den helt rigtige beslutning, da denne aeldre herre tog den ind over alle smutveje, fortove og smaa gyder og vi sprang al trafikproppen over og naaede frem i tide!!

Inden jeg steg paa toget, som var en "soft sleeper" (en bloedere madras - men ikke bloed - end "hard sleeper") moedte jeg 2 danske piger som skulle paa samme Hostel i Chengdu som jeg. Kom i kupee med 3 kinesiske forretningsmaend som ikke talte engelsk, saa jeg fik forklaret paa kinesisk at jeg hed Marie og var fra Danmark. Naevnte HC Andersen - det faar naesten altid klokkerne til at ringe hos dem.
Lagde mig til at sove og krydsede fingre for at jeg ville ende i Chengdu den naeste dag.

Posted by Marusk 02:18 Archived in China Comments (0)

(Entries 31 - 45 of 52) « Page 1 2 [3] 4 »